© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekstgrundlag: a indtil Tribus culpis; derefter: b.
In nomine sanctę et indiuidue Trinitatis. patris et filii et spiritus sancti. Notum omnibus in Christo fidelibus esse cupimus. qualiter ego Cnvto. quartus Magni regis filius. post susceptum paterne hereditatis regnum. ęcclesiam sancti Lavrentii. quę sita est Lundę. licet nondum perfectam dotaui. ut illius agni qui tollit peccata mundi sit perpetim. sponsa. sancta sancti. immaculata immaculati. digna digni.
Desponsale autem huius ęcclesię quod uel quale sit patefecimus. et sub his testibus. Ricvvalo. Svenone. Sivvardo. episcopis. Haqvino duce. presbiteris. Arnoldo. Theoderico. Heinrico. Godescalco. stabulariis. Allone. Haqvino. Petro. Suenone. Ascero Akonis filio. Deo preside. ratum et eternaliter. stabilitum desideramus. Est igitur terra illa quam Œpi filius Thorbiorn in Lunde pro pace sua emendauit. In Upaccri australi. quattuor mansi. et dimidius. In altero Upaccri. totidem mansi. In Heruestadum octo mansi. In Scialshoge. duo mansi. In Flatoige. quinque mansi et dimidius quem dedit Hacon regi. In Hildeshoge. dimidius. In Hastathurn. unus mansus. A Geri. In Winistadum. unus mansus. In Scæfteliungum. dimidius mansus. In Seuestathum dimidius mansus. quem persoluebat pro pace sua. Scora. Et dimidius mansus in Karlæbiu quem dedit idem Scora regi pro pace sua. In Bruneslef. dimidius quem soluebat rex a Thurgislu filio Gunstens. A Guthisbo. In Sandby. unus mansus. In Selandia. In Ramseherathi Oem. duo mansi. In Semaherathi Tiarby. duo mansi. In Tuna herathi Winningavve duo mansi. In Hornsherathi Sculdalef. unus mansus. In Othense unus mansus. In Smørhem minore. duo mansi. In Liunga herathi Broestingarythi duo mansi. In Iurlunda herathi Tollathorp. unus mansus. In Scenkilsio unus mansus. In insula Ama cum. Sundby occidentali quinque mansi. In Brundby tres mansi. De annuali pecunia que datur pro areis in Lumaby tres marce. De eadem pecunia in Helsingaburg tres marce. De areis Lunde . xx. marce et .ia.
Si quis prepotens. nobilis. uel ignobilis. natus uel non natus. contumaci inflatus audacia contra sanctę religionis propositum. huius pacti decretum uiolare studuerit. sit anathema Maranatha. sit supplicio deputatus eterno. ubi uermis non moritur. et ignis non extinguitur. Fiat mensa eius coram ipso in laqueum et in retributiones et in scandalum. Cum eis qui dixerunt domino Deo recede a nobis. scienciam uiarum tuarum nolumus.
Quod autem ad regiam pertinet iusticiam ex quacunque causa fiat de prenominata terra. in potestate sit prepositi et ceterorum fratrum in hoc loco Deo seruiencium. Tribus culpis exceptis. Si extra pacem positus fuerit. emat pacem a rege. substanciam illius tollat prepositus et fratres. Si expedicionem neglexerit. erga regem emendet. Reddarios equos non dent. nisi cum rex ipse uenerit.
Actum Lundi duodecimo kalendas Iunii. Anno incarnacionis dominice. octogesimo quinto indiccione viii epac xxii Concur .ii Anno regni domini Kanuti regis. quinto. Predictis presentibus episcopis et confirmantibus Auctore domino nostro Ihesu Christo. Qui est benedictus in secula seculorum Amen.
27 Magni hic est adiectum cum pater huius Chanuti dictus est Sueno Istridsun i marginen med hånd fra 16. århundrede b.
29 Su(per)sc(ri)ptio] Susceptio c, Suprascriptio e;
imaginis] ymaginis e;
regi(sy) regiæ c, e.
30 (in sig)illo l(itter)e] magis illo lumine c, in sigillo litere e; sculptæ efter solio c, e;
Su(per)sc(ri)ptio] Susceptio med i rettet c; Suprascriptio e.
31 eius(dem)] eius c, eiusdem e;
adu(ers)a] adultå (adultera ) c, aduersa e;
parte med rettelser i rte c; tanqv(am)] tandemque c, tanqvam e; (si)u(e)] fui rettet fra ful (?) c, sive e.
17 (1) 7 b.
27 Fundacio et scotacio med de to sidste ord overstreget Ant. reg.
6 In nomine - Trinitatis med forhøjede majuskler, udfyldende første linie sammen med patris a, In nomine - patris et i første linie og med større bogstaver c, In nomine - Trinitatis pa i første linie og med større bogstaver d; fra nomine indtil sancte en streg på 5*/, cm, c. 25 bogstavers længde b.
7 Christo rettet fra Christu d; Cnvto næsten helt med majuskler a, med majuskler d, Cnuto b, e, Cnuto med majuskler c.
9 Lavrentii næsten helt med majuskler a, Laurencii b; Lunde tildels med majuskler a, in Lunde b-e.
12 Desponsale rettet, vistnok fra Lesponsale d;
patefecimus] patefacimus b-e;
his] hiis b.
13 Ricvvalo - Sivvardo næsten helt med majuskler a;
Ricvvalo] Ricwaldo b, Ricuvalto rettet fra Ricuvaldo c, Recuvaldo d, Ricuualdo med d tilføjet over linien e;
Svenone] Suenone b, e;
Sivvardo)] Siwardo b, Siuvardo c, Sivardo d, Siuuardo e;
Haquino tildels med majuskler a, Haqvino c, e.
14 Arnoldo. Theoderico tildels med majuskler a;
Theoderico] Theodorico c-d;
Heinrico] Henrico c-d;
Godescalco] Godescaldo b-e;
Haquino med majuskel - Q a, Haqvino c, e.
15 Suenone] Svenone c-d;
Akonis] Achonis b-e.
15-16 stabilitum rettet fra stabilitam d.
16 Æpi] Æpe b-d, Æpe rettet fra Ape e;
Thorbiorn] Torbiårn c, Torbiorn d, Thorbiårn e;
Lunde med rettelser e.
17 pace med e rettet af anden hånd, vistnok fra a d;
sua over linien c, med anden hånd over linien d;
emendauit rettet fra emendiuit e;
Upaccri med større bogstaver ligesom de fleste stednavne i det følgende c-d, rettet fra Upaceri e;
Upaccri australi=Upaccri minore.
1 Heruestadum] Hervesthadum c, Hervestadum d-e; Scialshoge] Scialshøge med ialshøg understreget b, Seialshåge c-d.
1-2 In Scialshåge duo mansi herefter overstreget In Hervestadum octo mansi d.
2 Flatoige gennemrettetd.
3 Hildeshoge] Hildelshåge c, Hildashåge d;
Hastathum) Hastatum c-d, Bastathum med det sidste t rettet fra r e.
3-4 A Geri. In Winistadum. unus mansus mgl. a; Winistadum efter over- og understreget Winus b, Ullinistadum rettet fra Ilunistadum e.
4 Scæfteliungum i linien Sceftelungum a, Sceftelungum b-d, Sceftelungum med det andet e senere tilføjet e;
dimidius rettet til dimidium c.
4-5 In Seuestathum dimidius mansus tilføjet i marg. og ved et kors henvist til sin plads i teksten e.
4 Seuestathum] Sevesthatum c-d;
dimidius] unus b, dimidius rettet til dimidium c.
5-6 pro pace sua Scora - quem soluebat rex] pro pace sua in Bruneslef dimidius mansus Scora et dimidius mansus in Karlebui quem dedit idem Scora regi pro pace sua quem soluebat rex med sætningerne Scora et dimidius - Scora regi pro pace sua ved omflytningstegn henvist til pladsen efter quem persoluebat pro pace sua c;
Karlæbui] Karlebiu b, Karlebui c, e, Karlelebiu på linieovergang d.
6 Scora] Seora d;
dimidius] dimidius mansus c, demidius (det sidste d med anden hånd) mansus (over linien med anden hånd) d.
7 Thurgislu] Thurgislo b, e, Turgislo c-d;
Guthisbo] Gothesbo b-e;
Sandby med en rettelse i ac.
8 In Selandia] A Seolandi 6, d-e, Seolandi c;
Ramseherathi] Ramsseherridt c, Ramseherridt med en rettelse i det første e d;
Oem] Øyim med yi understreget og med en henvisning til en senere tilføjelse i marg.: im b, Oim c-d, Oyim e;
Semaherathi] Seinherathi med a rettet over linien fra e b, Sem=herridt c, Semherridt d, Semhesmerherathi e.
9 Tiarby] Terby b-d, Therby e;
Tuna herathi] Timmaherathi & Timaherridt c-d, Tunaherathi e;
Winningavve] Winnincgawe 6, Winnincgaune c, Winninggaune med a rettet d, Ullinnincgauue rettet fra Uuuinninegauue e;
mansi med i rettet d.
9-10 Hornsherathi)] Hårnssherridt c, Hørriss herridt d;
Sculdalef] in Sculdalef 6, e, in Scudalef c-d;
In Othense unus mansus tilføjet over linien med anden hånd d.
10-11 Smørhem minore=Smørhem inferiore.
10 Smørhem rettet med et overskrevet ø og underprikning af det første e fra Smerhem b, Smårhem c-d, Smerhem e.
10-11 minore) minore unus mansus med de tø sidste ord understreget som tegn på, at de skal udgå b.
11 Liunga herathi) Liungahereht med Liu understreget og med Leuæherit skrevet over linien med sen hånd b, Liunga—herridt €, Liunga herridt d, Lunga hereth e;
Broestingarythi] Byurstincgarythi med a rettet i linien fra e b, Biurstinegarythi c, Byurstinegarythi d, Byurstinegarythi rettet fra Byurstinegarythi e;
mansi rettet fra mensi d.
11-12 Iurlunda herathi] Iurlundahereht 6, lurlunda—herridt med 1 rettet fra F c, Iurlunda herridt d, Iurlunda herethi e.
12 Tollathorp] Tollethorp b, e, Tolletorp c, Tolletårp d;
Scenkilsio) Scenkilse b-e.
1 Sundby] in Suntby 6-e;
Brundby] Brunby med o over u b, Brunby c-e.
2 Lumaby] Lummeby b, Lummeby c-d, Vimmeby med et bortraderet a under e e.
3 Helsingaburg] Helsingaburgh rettet fra Helsingburgh 6;
Lunde] in Lunde 6-e;
xx. marce et. id] uiginti marce et una b-e.
5 propositum rettet fra propositam d.
8 laqueum med de sidste bogstaver rettet af anden hånd d;
eis] hiis b.
9 scientiam rettet, vistnok fra scieatiam e.
10 regiam—iustitiam med større bogstaver c;
Regiam pertinet delvis og iusticiam helt med større bogstaver d;
regiam med en rettelse ig d.
11 prepositi med e rettet e.
12-15 Tribus culpis exceptis—uenerit næsten fuldstændigt understreget c; i stedet for Tribus culpis exceptis rasur med tre streger over hverandre, under disse: trib....lp....x..ptisa. 12 culpis rettet fra culpus d.
13 emat pacem a rege] quis. illud emendet et (et over linien) a, med samme blæk som ovennævnte streger, men med anden hånd end teksten, på rasur, under hvilken læses: ..... g;
illius] eius a, c-e.
14 regem) ipsos a, med anden hånd end teksten og på rasur.
14-15 I stedet for Reddarios—uenerit rasur: streger i to linier med samme blæk som de foregående streger og under disse: Redarios equos...... i 6
14 Reddarios] Rhedarios c-d; Rhedarii equi herud for i marg. med hånd fra 16.århundrede b.
15 uenerit skilt fra det følgende Actum ved et spatium på 5 cm c, 17/, cm €e,5 cm og blank linie d.
16-2 Actum—confirmantibus] Actum Lunde. xii. kal. Iunii. Indictione nona. Incarnationis dominice. anno. millesimo. octogesimo quinto. Regni autem domini Cnvtonis. (med majuskler) anno quinto. predictis episcopis presentibus et confirmantibus a.
16 duodecimo]) duodecima c-e; dominice med ce senere tilføjet e; i marg. tilføjet post mille med hånd fra 16. århundrede, og henvist til pladsen efter quinto b.
1 Octogesimo quinto rettet således i marg. fra 1085 i linien c, 1085 d;
indiccione] Indict. e, Indict. rettet fra Ind. c, Ind. d;
epac] ep. c-d, epac med ac senere tilføjet e;
xxii herefter indskydes concur.1l., der er tilføjet i marg. c; anno rettet fra agno c;
Concurr. med urr rettet, vistnok fra eerr e..
2 Kanuti) Canuti c-d;
confirmantibus med en rettelse i det andet nd.
2-3 Auctore rettet, vistnok fra autoris d;
Ihesu] lesu c, e; Iesu Christo med majuskler c-d.
4 Amen med majuskler a, c-d.
10 cf. Ioan. 1,9: ecce agnus Dei, ecce qui tollit peccatum mundi; cf. Apoc. 21,: ostendam tibi sponsam, uxorem Agni; cf. 1. Pet. 115.16: secundum eum, qui vocavit vos, Sanctum ... quoniam scriptum est: Sancti eritis, quoniam ego Sanctus sum.
11 cf. 1. Pet. 1,,: sangvine .. agni immaculati Christi; cf. Apoc. 5,9: dignus est agnus.
6 1. Cor. 16,,: sit anathema Maran Atha.
6 cf. Matth. 25,4: in supplicium æternum.
7 Marc. 9,3: ubi vermis .. non moritur, et ignis non extinguitur.
7-8 Ps. 6844: fiat mensa eorum coram ipsis in laqueum et in retributiones et in scandalum.
8-9 Iob 21,,: qui dixerunt Deo: recede a nobis, et scientiam viarum tuarum nolumus.
I den hellige og udelelige treenigheds, faderens og sønnens og den helligånds navn.
Vi ønsker, at det skal være vitterligt for alle kristne, hvorledes jeg Knud den fjerde, kong Magnus' søn, efter at have overtaget riget som arv fra min fader har doteret St. Laurentii kirke, som ligger i Lund — endskønt den endnu ikke er fuldført — for at den til evig tid kan være en brud for det lam, som bærer verdens synd, hellig for den hellige, ubesmittet for den ubesmittede, værdig for den værdige.
Men vi har gjort åbenbart, hvad og af hvad art denne kirkes brudegave skal være, og vi ønsker med Gud til værn, at den skal være retskraftig og urokkelig til evig tid med disse som vidner: Rikwal, Svend og Sigvard, bisper, Hågen jarl, præsterne Arnold, Theoderik, Henrik og Godskalk, stallerne Alle, Hågen, Peder, Svend og Asser Ågesen. Det er altså den jord, som Øpe Thorbjørnsen i Lund bødede for sin fred. I Lilla Uppåkra fire og et halvt bol, i det andet Uppåkra lige så mange bol, i Herrestad otte bol, i Skälshög to bol, i Flädie fem og et halvt bol, som Hågen gav til kongen, i Hilleshög et halvt bol, i Håstad et bol, i Gärd i Venestad et bol, i Skättilljunga et halvt bol, i Sövestad et halvt bol, som Skore betalte for sin fred, og i Karlaby et halvt bol, som samme Skore gav kongen for sin fred, i Brönneslöv et halvt bol, som kongen indløste fra Thorgisl, Gunstens søn, i Göingebygd i Sandby et bol. På Sjælland i Ramsø herred i Øm to bol, i Sømme herred i Tjæreby to bol, i Tune herred i Winningawe to bol, i Horns herred i Skuldelev et bol, i Onsved et bol, i Smørumnedre to bol, i Lynge herred i Børstingerød to bol, i Jørlunde herred i Tollerup et bol, i Skenkelsø et bol. På øen Amager i Sundbyvester fem bol, i Brøndby tre bol. Af de penge, der årligt gives af tofterne i Lomma tre mark; af samme penge i Helsingborg tre mark, af tofterne i Lund 21 mark.
Hvis nogen mægtig mand, af ædel eller ikke-ædel byrd, født eller ikkefødt, opblæst af forvoven dristighed mod den hellige læres forskrift stræber efter at krænke denne overenskomstmæssige beslutning, skal han være forbandet ved Herrens genkomst, skal han være fordømt til evig straf, der hvor ormen ikke dør, og ilden ikke slukkes. Hans bord foran ham skal blive til en snare, til en gengældelse og til en anstødssten sammen med dem, som sagde til Gud Herren: Gå bort fra os, at kende dine veje er ikke vor lyst.
Men hvad der hører til den kongelige ret, af hvad sag den end måtte opstå i forbindelse med omtalte jord, skal høre under provsten og de andre brødres myndighed, hvilke på dette sted tjener Gud; tre forseelser er undtaget: Hvis en bliver lyst fredløs, skal han købe fred af kongen, medens hans boslod skal tilfalde provsten og brødrene. Hvis han forsømmer leding, skal han bøde til kongen. De skal ikke stille heste til redskud, medmindre kongen kommer selv.
Forhandlet i Lund den 21. maj år 1085 efter Herrens menneskevorden i den 8. indiktion, epakten 22, konkurrenten 2, i den herre kong Knuds 5. år, idet de fornævnte bisper var nærværende og stadfæstede det med vor herre Jesus Kristus som ophavsmand, Han, som er velsignet i evigheders evighed. Amen.
Knud den Helliges privilegium for Lunds domkirke, det ældste nordiske privilegium, hvis ordlyd er bevaret, kan opvise et rigt udviklet formeludstyr, der slutter sig nært til vesteuropæiske diplomer fra den sidste del af 11. århundrede. Følgende formler er repræsenteret: invocatio, publicatio, intitulatio med Ego, narratio, dispositio med pertinensformel, sanctio og datering med apprecatio. Af disse er dispositio delt i to afdelinger, af hvilke den sidste fremtræder som et tillæg. Den første afdeling står på den sædvanlige plads, tillægget umiddelbart efter sanctio. Placeringen af tillægget følger den almindelige skik i samtidige tyske konge- og kejserdiplomer. Placeringen er den samme, som er givet lignende tillæg f. eks. i den akt, som opsattes ved indvielsen af Lunds domkirke 1145 1. september (nr. 88), og i Valdemar I.s privilegium for Esrom kloster på Villingehoved [1158-1160] (nr. 128).
De ændringer, som tillægget til dispositio har været genstand for i a, gælder den immunitet, som privilegiet tilstår St. Laurentius: de tre undtagelser fra immuniteten elimineredes. Da Erik Emune 1135 6. januar (nr. 63) gav en række jorder til et præbende i Lund, foreskrev han, at de skulde være immune og helt frie for at svare kongens ret i lighed med dem, hans forgængere Svend Magnus og Knud havde givet (terras has a iusticia regali immunes et omnino liberas esse uolumus. ad imitacionem earum quas dederunt felicis memorie predecessores nostri. Sweno Magnus. et Canutus. reges catholici). Ændringerne i a bragte Knud den Helliges privilegium i overensstemmelse hermed. Ligeså lidt som disse ændringer har noget at gøre med det oprindelige privilegium, er dette tilfældet med den forandring, dateringen i a udviser. Gennem denne forandring bragtes dateringselementernes rækkefølge i overensstemmelse med Erik Emunes privilegium.
Man har i den senere tid gjort gældende, at privilegiet for Lunds domkirke af 1085 ikke skulle være autentisk i sin helhed.
Dengang da doteringen af domkirken skete 1085, skal ifølge Køcher ikke et diplom, men kun en akt, holdt i objektiv form, være affattet, og denne akt skal have omfattet det, som nu indgår i privilegiets pertinensformel, den vidnerække, som findes i dispositio, samt tillægget til sidstnævnte formel. Beviset herfor skal ligge ikke blot i den objektive form, men også i, at disse dele af diplomet skal vise angelsachsisk påvirkning — i modsætning til de øvrige dele, som med deres subjektive form skal forene indflydelse fra tysk område. Den således konstruerede, oprindelige akt gøres til forlæg for privilegiet. Formlerne i dette angives at henvise ikke til 1085, men til den første halvdel af 12. århundrede, og at røbe forbindelse med tyske bispebreve, særlig fra Köln, foruden forbindelse med de danske ærkebispebreve fra samme tid. Omarbejdelsen af akten til diplom henlægges til 1145 eller senere. Og privilegiet karakteriseres som en i hvert fald formel forfalskning. Som ophavsmand udpeges Herman, kannik i Lund, biskop af Slesvig, født og hjemmehørende i egnen om Köln.
Køchers opfattelse af privilegiet stod ikke uimodsagt. I argumentationen mod den må visse træk særlig mærkes. At udsondre en selvstændig akt fra Knud den Helliges privilegium hævdedes at være ugørligt: det kunne ikke godtgøres, at akten var angelsachsisk påvirket; dens objektive form lod sig forene med diplomets iøvrigt subjektive affattelse; den havde tillige sin særlige motivering. Endvidere: det nuværende diplom kan ikke være fra 1145 eller senere, allerede fordi den ældste, endnu bevarede diplomafskrift er foretaget noget før 1123. Muligheden for påvirkninger fra de danske ærkebispebreve fra 1130'erne og 1140'erne ligesom fra kålnske breve fra samme tid er dermed ude af verden. Og overensstemmelser af den art, som angives, mellem privilegiet og disse dokumenter lader sig ikke konstatere.
Kong Knud kaldes i privilegiet Cnuto quartus, Knud 4. Ordenstal er sjældne i ældre dansk diplomvæsen — foruden på dette sted forekommer de sporadisk for Erik 2. (Emune), Erik 3. (Lam) og Knud 4. (Valdemarsen). Brugen af ordenstal i Knud den Helliges privilegium synes at vise indflydelse fra kejser Henrik 4.s samtidige diplomer.
Bresslau har som den første henledt opmærksomheden på de overensstemmelser, som findes mellem Knud den Helliges og Vilhelm Erobrerens dobbeltsegl — begge med majestætsbillede på den ene side, rytterbillede på den anden, begge med ensartede omskrifter i leoninske vers, om Vilhelm Erobrerens rytterbillede omskriften: Hoc Normannorum Willelmum nosce patronum, og om majestætsbilledet: Hoc Anglis regem signo fatearis eundem. Ifølge Bresslau skal begge disse dobbeltsegl gå tilbage til et fælles forbillede: et formodet dobbeltsegl ført af Knud den Store, begges forgænger. Teorien er uholdbar. Knuds segl, det yngste af dem, har sit nærmeste forbillede i Vilhelm Erobrerens.