I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Eskil, af Guds nåde ærkebiskop af Lund og det apostoliske sædes legat.

Jeg ønsker, at det skal være vitterligt for alle fromme troende, såvel fremtidige som nulevende, at grev Niels, salig ihukommelse, der fulgte i denne verdens foragteres fodspor, begyndte først at uddele, hvad han ejede, til Kristi fattige, derpå hengav han sig selv til Gud, idet han dermed gav sine efterkommere et såre nyttigt forbillede til efterfølgelse og skaffede sig selv en evig ihukommelse sammen med de andre troende, som har forladt denne verden. Derved skete det, at han af den jord, som han besad i en landsby ved navn Veksebo, gjorde en donation til den hellige og altid glorrige jomfru Maria i Esrom, for at den kunde bidrage til at skaffe det nødvendige til brødrene, som der i fællesskab tjener Gud. Da derfor efter herr Niels' død et familieoverhoved og hans søn, af hvem han havde købt jorden, ved en fordrejelse af loven vilde anfægte denne handling, som samme greve højtideligt og lovmæssigt havde foretaget, ændrede de sind under indvirkning fra Gud og lod enhver fordrejelse af sagen falde og omvendte og bekendte sig til fred og for soning. Thi da jeg en given dag var til stede på det foran nævnte sted for at indvi alteret, så indfandt sig samme dag — efter at samme alters konsekration var foretaget og messen i anledning af indvielsen i overensstemmelse med hellig forskrift var holdt samme sted — den fornævnte mand med navnet Svend og sammen med ham hans søn ved navn Rane; og de tilskødede mig i fællesskab i manges nærværelse den jord angående hvilken de tidligere havde rejst uberettiget indsigelse, for at den med rette kunde høre under fornævnte kirke til evig tid. Denne grev Niels' første gave sammen med de fornævnte selvejerbønder Svends og hans søn Ranes anden skødning har jeg derfor, for at det gods kan forblive lovmæssigt og uantastet til evig tid hos dem, til hvem det er givet, sørget for at stadfæste med opsættelse af dette brev og med aftryk af mit segl samt med anførelse af vidnernes navne. Men vidnernes navne er disse: Ase, bryde, Fader Rufs, Jens Auirgast, Svend, bryde, Torsten af Sletelte, Jakob af Blistrup og Bjørn Ågesen.

Og enhver, der — slettere end en vantro — ikke frygter helligbrødens synd eller den evige dommers strenge dom, men forsøger at sætte sig op imod dette vort brev og denne vor bestemmelse og arbejder for at afkræfte, hvad vi har bestyrket med biskoppelig myndighed, eller drister sig til at tage nogle af samme kirkes ejendomme, som enten er skænket af fornævnte grev Niels eller af andre troende, fra brødrene, der med rette har dem i hænde, han skal være hjemfalden til Guds straf og i kraft af den hellige apostel Petrus', den hellige martyr Laurentius' og vor myndighed være udstødt af de troendes samfund og, hvis han ikke omvender sig, gå til grunde i evig banlysning.

Dette er sket den 8. august i det Herrens år 1158, epakten 18, konkurrenten 2, i den 6. indiktion.