© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
I kong Valdemars privilegium på Stenholt fremtræder privilegiegiveren i første person pluralis.
Kong Valdemars privilegium på Stenholt dokumenterer to forskellige handlinger. Først: skødningen af Stenholt til brødrene i Esrom; kongen har selv udført denne; det er sket in stuba Gerardi monetarii, i møntmesteren Gerhards hus. Den anden handling er en grænsedragning for Stenholt; homines nostri, kongens mænd, alle opregnet, har foretaget denne. Til sidst følger »givelsen« af privilegiet; den har fundet sted in Castro og per manum domni Absalonis sancte Roskildensis ecclesie episcopi. et Sunonis cognati ipsius.
Den særegne datumsformel, indledt med ordene Datum .. per manum, findes her for første gang i dansk diplomvæsen, overført hertil efter udenlandsk forbillede.
Stenholtprivilegiet henføres til 1158, 1158-1166, 1158-1182, 1161 eller muligvis 1162, 1162-1166, omkr. 1170, kort sagt til alle år i kong Valdemars regeringstid.
Terminus post quem giver privilegiets per manum-formel: den henviser privilegiet til tiden efter 1158 18. april, da biskop Asser af Roskilde afgik ved døden, og Absalon, ved hvem privilegiet blev »givet«, kort efter blev hans efterfølger. Privilegiet er dateret 10. december, Det er således tidligst fra denne dag 1158. Gennem et af navnene i vidnerækken kan terminus ante quem bestemmes. I vidnerækken er Radulfus capellanus opført. Denne var 1161 27. marts cancellarius (nr. 143). Terminus ultimus altså: 1160 10. december.
Stenholtprivilegiet er »givet« in Castro. Blandt dem, der satte skellet, er opført uillicus de Castro Thurbernus. Denne Torbern genfindes i kong Valdemars privilegium på Villingerød som castellanus de Seoburgh (nr. 129). At Castrum er Søborg, i nærheden af Esrom, kan ikke betvivles. Ikke heller, at det er identisk med den urbs Latrensis eller Laterensis, urbs in solido Lethricae paludis ab Eskyllo constructa, som omtales hos Saxo, og over hvilken Torbern ifølge samme kilde i lang tid var høvedsmand (lib. XIV c. 34:5 56:3 26:9; ed. Müller-Velschow 808 920 770; Olrik-Ræder 457 517 436).
17 inco(n)uulsum] incouulsuma.
19 Ger Noit] Gernoit a. vel fejlskrevet. Cf. nr. 122.
22 og 26 scillicet = scilicet.
23 Grønholt] G Grønholt med det første G, der står sidst i en linie, overstreget a.
4 cf. Apoc. 1347 etc.: qui habet characterem .. bestiæ.
In nomine sancte et indiuidue Trinitatis. Ego Waldamarus Dei gracia Danorum rex. cunctis Christi karactere signatis.
Quoniam nostrum est prouidere quomodo hi qui in regno nostro sunt in pace et quiete uiuant. et maxime illi qui in communi uita unanimes habitant. et pro nostra salute et regni stabilitate Deo supplicant. notum esse uolumus tam posteris quam presentibus. quod locum qui uocatur Steinholt cum aquis et pratis ob redemptionem anime nostre in usus fratrum domino in Esrom seruientium scotauimus hoc tenore. Siquidem predicti fratres locum pretaxatum a bundonibus sex marcis redimentes. ignorabant eum sub regali exactione et iure esse constitutum. Unde factum est ut quod ratum opinabantur haberi. nostra non quidem potestate sed proprietate postmodum rescinderetur; Porro ne ipsorum dampnum nobis forte redundaret. in detrimentum. eundem locum cum aquis et pratis sublata omni calumpnia scotauimus supradictis fratribus. et quibus oportuit modis confirmauimus. Verum ipsi fratres ut hoc factum ratum foret. et inco<n>uulsum perpetuo. iiiior. marcas argenti nobis ultro amministrauerunt. Huius autem rei testes sunt. Radulfus capellanus. Sune Ebbi filius. Tache de Phionia. Selegrinus. Stige Nasche. Gernoit. Et Iohannes de Rochelde gener eius. Hec omnia facta sunt. in stuba Gerardi monetarii.
Termini autem inter uillam scillicet Steinholt. et Sedorph. usque ad Hoterbeke paruum tenduntur\ abinde usque ad uiam que circuit Grønholt. uersus. orientem. inde usque ad Gronholtesbec. inde usque ad Scarne contra meridiem inde usque ad Outewech. usque ad Hoterbeke uersus occidentem ubi lacui influit. sicut diuiserunt homines nostri. scillicet. uillicus de Slangethorp. Touo. et uillicus de Castro Thurbernus. Touo de Frithisleue. Born de Lanchalme pluresque alii.
Datum in Castro per manum domni Absalonis sancte Roskildensis ecclesie episcopi. et Sunonis cognati ipsius. iiiito, idus. Decembris.
17 inco(n)uulsum] incouulsuma.
19 Ger Noit] Gernoit a. vel fejlskrevet. Cf. nr. 122.
22 og 26 scillicet = scilicet.
23 Grønholt] G Grønholt med det første G, der står sidst i en linie, overstreget a.
4 cf. Apoc. 1347 etc.: qui habet characterem .. bestiæ.
I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Valdemar, af Guds nåde Danernes konge, til alle, som er mærkede med Kristi tegn.
Eftersom det er vor pligt at drage omsorg for, at de, som befinder sig i vort rige, kan leve i fred og ro og især de, som endrægtigt lever i et fællesliv og beder til Gud for vor frelse og rigets beståen, er det vor vilje, at det skal være vitterligt for fremtidige og nulevende, at vi i kraft af dette blev til frelse for vor sjæl har skødet det sted, som kaldes Stenholt, med agre og enge til brug for de brødre, som tjener Gud i Esrom. Thi da de fornævnte brødre fri købte det fornævnte sted af selvejerbønder for seks mark, vidste de ikke, at det lå under kongens oppebørsel og ret. Derved er det sket, at det, som de mente med rette at sidde inde med, senere kunde blive erklæret ugyldigt, ikke som følge af vor magt, men fordi det er vor domæne. Men for at nu ikke deres skade skal blive os til fordærv, har vi skødet samme sted med vande og enge til de fornævnte brødre, idet al tiltale er frafaldet, og vi har stadfæstet det på de måder, som det hører sig til. Men for at denne handling kunde have uomstødelig gyldighed til evig tid, har brødrene af egen drift erlagt os fire mark sølv. Men vidner herom er: Radulf, kapellan, Sune Ebbesen, Tage af Fyn, Selegrin, Stig Naske, Gernoit og Jens af Rochelde, hans svoger. Alt dette er forhandlet i Gerhard møntmesters stue.
Men grænsen mellem landsbyen Stenholt og Sørup strækker sig til lille Odderbæk, derfra til vejen, der går rundt om Grønholt mod øst, derfra til Grønholtbæk, derfra sydpå til Skære Mølle, derfra til Outewech og vestpå til Odderbæk, hvor den løber ud i søen — således som vore mænd fastlagde skellet, nemlig Tove, bryde af Slangerup, Torbjørn, bryde på borgen, Tove af Freerslev, Bjørn af Langholm og mange andre.
Givet på borgen ved herr Absalon, biskop af den hellige kirke i Roskilde, og hans frænde Sune den 10. december.