© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a:
Ærkebiskop Willelmus af Sens forflyttedes til Reims og blev indsat 1176 8. august, cf. Gams 608. Johannes af Salisbury valgtes til biskop af Chartres 1176 22, juli og blev indviet 8. august, cf. Gams 536.
9 qu<od>] quia a, rettet til quod i 1671-udg.
3-4: 1. Ioan, 1, 5: quoniam deus lux est, et tenebrae in eo non sunt ullae. 4-5: Cf. Eccli. 2,5: quoniam in igne probatur aurum et argentum, homines vero receptibiles in camino humiliationis, og Prov. 17,3: sicut igne probatur argentum et aurum camino.
31: Cf. Dan. 6, 22: et conclusit ora leonum.
Uacillans fluctuatione inter spem et deliberationem, ultra se intra metas patientiæ non potuit continere uerus amicitiæ affectus. Suadebat spes quotidie diligentissimum et dilectissimum dominum et amicum statum suum renunciaturum. Urgebat deliberatio, nihil immorandum ad quærendam certitudinem de incertitudine aduersi casus, qui dicebatur oppressisse tantum dominum. In his itaque procellis usque ad lassitudinem animo laborante, et diutius pensante, quid inde potius esset eligendum, communicato consilio cum dilecto filio uestro, abbate sanctorum Crispini et Crispiniani, festinaui mittere ad uos nuntium nostrum, ut sciremus, quomodo tentauerit uos et probauerit dominus tam in mari quam in terra. Nam parumper laxauit fræna leonis rugientis, quæ tenet in manu sua. Sed nec rupit nec soluit. Siquidem si deus soluisset, aut diabolus rupisset, aqua nimia uos absorbuisset. Ad torporem itaque, si quis in uobis aut in uestris erat, excitandum, iuste passus est dare fremitum; ad ostendendum erga uos filialem affectum, pie reclusit ora leonum et maris ferocem tumultum Non dormiuit dei iustitia, nec se elongauit diuina clementia. Impugnari uoluit diabolus, sed sola peccata purgauit dominus. Fidem puram, deuotionem sanctissimam obfuscare uoluit princeps tenebrarum, sed deus, qui lux est, et tenebræ in eo non sunt ullæ, de camino clariorem extraxit et aurum suum pretiosius reddidit. Si superest dilectus noster Crispinus, attentissime illum uobis commendamus et filium Ioannis burgensis nostri et omnes, quos uobiscum duxistis. Dilectissimus uester abbas sanctorum Crispini et Crispiniani salutat uos. De his, quæ apud nos fiunt, suggero domino meo, qu<od> satis prospera sunt. Senonensis archiepiscopus factus est Remensis. Magister Ioannes Saresberiensis, quondam clericus noster, factus est episcopus Carnotensis. Conuentus noster semper orat pro uobis. Ioannes burgensis multum salutat uos.
9 qu<od>] quia a, rettet til quod i 1671-udg.
3-4: 1. Ioan, 1, 5: quoniam deus lux est, et tenebrae in eo non sunt ullae. 4-5: Cf. Eccli. 2,5: quoniam in igne probatur aurum et argentum, homines vero receptibiles in camino humiliationis, og Prov. 17,3: sicut igne probatur argentum et aurum camino.
31: Cf. Dan. 6, 22: et conclusit ora leonum.
Til Eskil, ærkebiskop af Lund.
Idet en ægte følelse af venskab tvivlrådigt har vaklet mellem håb og bekymret betænkelighed, har den ikke længere formået at holde sig inden for de grænser, tålmodigheden afstikker. Håbet kom daglig til den overbevisning, at den såre opmærksomme og elskede herre og ven vilde give os en beretning om sin tilstand. Tvivlrådigheden pressede på og forlangte, at intet måtte udskydes med hensyn til at skaffe sig vished i uvisheden om den modgang, som sagdes at have ramt så høj en herre. Idet sindet derfor indtil bevidstløshed plages af disse anfald og i længere tid har overvejet, hvad det burde vælge at gøre, har jeg efter at have plejet råd med Eders elskede søn abbeden af St. Crispinus' og St. Crispinianus' kloster skyndt mig at sende vor udsending til Eder, for at vi kunde få at vide, på hvilken måde Herren har fristet og prøvet Eder såvel på havet som på landjorden. Thi for en kort stund slap han tøjlerne på den brølende løve, de tøjler, som han holder i sin hånd. Men han har hverken revet tøjlerne over eller givet slip på dem. Thi hvis Gud havde givet slip på dem, eller djævelen havde revet dem over, havde det umådelige hav opslugt Eder. Altså tålte han for at forjage den apatiske tilstand - om den fandtes hos Eder eller i Eders omgivelser - retfærdigt at der blev givet en advarsel; for at vise sin faderkærlighed til Eder, lukkede han fromt løvernes gab og standsede havets vilde rasen. Guds retfærdighed har ikke sovet, og hans nåde har ikke holdt sig fjern. Djævelens ønske var det, at der skulde angribes, men Herren undskyldte de enkeltstående forseelser. Mørkets fyrste vilde tilsløre og tilsmudse den rene tro, den højhellige fromhed, men Gud, som er lys, og i hvem der ikke er noget mørke, tog sit guld mere klart ud af diglen og gjorde det mere prydefuldt.
Hvis vor elskede Crispinus endnu er i live, anbefaler vi ham mest indtrængende til Eder, og desuden sønnen af Johannes, vor borger, og alle dem, som I har taget med Eder. Eders såre elskede abbed af St. Crispinus og St. Crispinianus hilser Eder. Angående det, som foregår hos os, underretter jeg i kort hed om, at det forløber nok så heldigt. Ærkebispen af Sens er blevet ærkebisp af Reims. Magister Johannes af Salisbury, forhen vor klerk, er blevet biskop af Chartres. Vort konvent beder stedse for Eder. Johannes, borgeren, hilser Eder mange gange.