© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a1:
.In nomine sancte trinitatis ac indiuidue unitatis Ego Kanutus dei gracia rex Danorum uniuersis sancte matris ecclesie fidelibus tam posteris quam presentibus in perpetuum.
Inter cetera regni nostri negocia et sollicitudines quibus occupamur. ecclesiarum dignitates ampliare/ cenobiorum proficuo intendere sancteque religionis amatores attencius confouere salutari suggestu consulimur/ iusticie et equitatis racione hortamur/ diuineque auctoritatis monitu instruimur/ Inde est quod sanctam ecclesiam Otheniensem ad honorem dei. et salutem animarum proficere cupientes/ quam pii patris mei regis Voldemari deo uota deuocio ab omni seruitutis grauamine liberam fecit. sueque hereditatis consortem cum heredibus statuit eiusdem ecclesie priuilegia dignitate sui et libertate inscripta undecumque sibi concessa. non solum debito affectu approbamus. et regia auctoritate confirmamus uerum eciam sub diuine et nostre qualiscumque gracie obtentu ea irrefragabili iure confirmari decernimus/ Ceterum dilectis deo famulis prefate ecclesie monachis. ad uotum satisfacere uolentes pro redimenda dimidietate tocius capitalis porcionis secundum sui estimacionem in Pheonia. quam memoratus pie memorie pater meus eisdem monachis sollempni donacione contulerat mansionem nostram in Vnøtorp et aliam in Sundruse. quam Saxo Griis a fratre meo emptam. pro anime sue salute ipsis fratribus skøttauit quamque itidem fratres una cum quadrante terre et dimidia in uilla Quarstathe dicta. pro possessionum suarum omnimoda libertate optinenda et priuilegianda patri meo contulerunt. ipsis monachis possidendas obtulimus// Enimuero ne peruersorum cauillacione de iterata et intricata eiusdem mansionis in Sundrus collacione. ulla calumpniandi occasio in posterum nasceretur alias possessiones uiciniores sibi et securiores quas pro maiori sui comodo. ac futurorum cautela maluerunt pro duabus predictis mansionibus ab Astrado Trugulsi filio satis care emimus et eas ab omni iure exactionario liberas perpetuo eorundem monachorum usibus contulimus/ sex uidelicet quadrantes terre in Azscertorp/ dimidiumque mansum in Esetoft et prata que Astradus ab heredibus Gunneri empta possedit. terramque dimidia marcha annone seminabilem cum pratis xiicom plaustrorum/ quam a Petro in Lukki emit ceteraque que idem Astradus ibidem habuit/ Has possessiones xxti scilicet marcharum auri secundum pecuniariam precii earum pensacionem et pensionem eterno regi Christo sanctoque martiri et regi Kanuto et fratrum eis militancium sustentacioni pro salute et remedio anime patris mei stabili iure possidendi et utendi dedidimus\ Deo itaque auctore cuius gracia regio fungimur regimine statuimus ut si quis presentium uel futurorum prefatam ecclesiam temere perturbare et has eius uel alias cuiuslibet generis possessiones. auferre seu ablatas retinere minuere uel aliquibus angariis aut iniuriis opprimere presumpserit et non emendauerit. diuine ulcionis et perpetua maledictorum plaga feriatur et eius qualiscumque calumpnia apud deum et homines irrita et annichilata habeatur. Igitur ne huius donacionis uel deliberacionis stabilitas alicuius contencionis turbine in posterum pulsetur. sigilli nostri testimonio coroborauimus in presencia et assensu matris mee Sophie regine fratris mei Valdemari// Huius rei testes idonei interfuerunt pincerna regis Thuri camerarius regis Waldemari Henricus Skerp. et Tako aduocatus Ripensis. Strangi iuuenis Toue Hale Ebbe Hirtap. Eskerus uillicus/ Acta sunt hec Hiwlby xiia kalendas aprilis anno dominice incarnacionis mclxxxiiio indictione ia epactis xxti , quinque gloriosi regis Danorum Kanuti quarti anno io ./ regnante domino nostro Ihesu Christo Data per manum Emeri capellani/
Ego Symon Otheniensis ecclesie episcopus subscripsi/
Ego Omerus Ripensis episcopus subscripsi.
Ego Sweno Arusiensis episcopus subscripsi/
Ego Nicolaus Viburgensis episcopus subscripsi/
Ego Henricus Hethlandensis episcopus subscripsi/
Ego Marcus abbas ecclesie Omnium sanctorum subscripsi// Ego Tomas abbas de Insula dei subscripsi propria manu. Ego Ako abbas de Heriuacho propria manu subscripsi/ Ego Gøto abbas de Horø subscripsi//
Ego Andreas Ottoniensis prepositus. subscripsi/
Ego Esgerus prepositus subscripsi/
Ego Saxo prepositus Roskildensis subscripsi//
Ego Symon abbas de Sora subscripsi//
9 cenobiorum] herefter overstreget precip a. 21 Pheonia] rettet fra Phionia a. - memoratus] herefter overstreget pria. 23 Saxo] herefter overstreget Gris a,a. 24 quamque] rettet i margen fra quaque a. 27 Enimuero tilf. i marginen efter slettelser a. 28-29 calumpniandi] herefter overstreget causa a. 30 ac] herefter overstreget futurum a.
16 perpetua] herefter overstreget dampnatorum a. 23-26 Acta sunt indtil Ihesu Christo] gentaget nederst på siden ia. 24 mclxxxiiio] mclxxxiiii a, men cf. Hamsfort ovf. 8. 173. 25 regis] herefter overstreget Kanutia. 27 Otheniensis] herefter overstreget episcopus a - subscripsi] tilf. i mrg.a. 28 og 29 subscripsi] tilf. senere a.
I den hellige treenigheds og udelelige enheds navn. Jeg Knud, af Guds nåde de Danskes konge, til alle troende i kirken, vor hellige moder, såvel fremtidige som nulevende, helse i al evighed.
En frelsebringende indgivelse tilråder os, hensyn til retfærd og billighed tilskynder os, og den os givne guddommelige myndighed indskærper os manende til blandt vort riges andre anliggender og i den forsorg, der beskæftiger os, at øge kirkernes midler, at lægge vind på det, der er til fordel for klostrene og med flid at vise dem gunst, der er elskere af fromhedslivet. Af den grund er det, at vi til ære for Gud og til frelse for sjælene ønsker at befordre den hellige kirke i Odense, som min fromme fader kong Valdemar i sin gudhengivne fromhed har befriet for al trældoms byrde og har gjort delagtig i hans arv sammen med sine arvinger, og at vi ikke blot i skyldig kærlighed billiger og med kongelig myndighed stadfæster samme kirkes privilegier, der er optegnet angående dens stilling og frihed, fra hvilken side den end er tilstået den, men at vi også erklærer ved Guds og ved vor nåde på enhver måde, at de skal være stadfæstet med en ubrydelig ret. Idet det endvidere er vor vilje i overensstemmelse med løfte at fyldestgøre Guds elskede tjenere, munkene i fornævnte kloster, med hensyn til indfrielse af det halve af den hele hovedlod efter dens vurdering på Fyn, hvilken halvdel min omtalte fader, from ihukommelse, havde skænket samme munke ved en højtidelig og formelig gave, har vi overladt disse munke vor hovgård i Hunderup og en anden i Søndersø, den, som Sakse Gris, efter at have købt den af min broder, har skødet til disse brødre for sin sjælefrelse, og som samme brødre på samme måde har overdraget til min fader sammen med halvanden fjerding jord i landsbyen Quarstathe for at opnå og få privilegium på frihed i enhver form for deres besiddelser. Men for at der ikke i eftertiden ved slette menneskers spidsfindigheder skulde findes noget holdepunkt for en svigagtig trætte om den gentagne og indviklede overdragelse af samme hovgård i Søndersø, har vi af Åstred, søn af Troels, ret så dyrt købt andre besiddelser, der ligger nærmere og er mere sikre for dem, og som de hellere vilde have, fordi de var bekvemme for dem og bedre værnet for brødrene i fremtiden, til gengæld for de fornævnte hovgårde, og vi har overdraget dem evindeligt til samme munkes brug, fritaget for ethvert oppebørselskrav, nemlig seks fjerdinger jord i Assertorp og et halvt bol i Esetoft og de enge, som Åstred besad efter at have købt dem af Gunnars arvinger, og en jord, der kan tilsås med en halv mark korn, tillige med enge til 12 læs, som han købte af Peder i Lukki, og det øvrige, som Åstred havde sammesteds. Disse besiddelser, svarende til 20 mark guld i henhold til en beregning i penge af deres købesum og deres afgift, har vi til frelse og bod for min faders sjæl med uforanderlig besiddelses- og brugsret overgivet til Kristus, den evige konge, og til Knud, den hellige martyr og konge, og til underhold for de brødre, der gør tjeneste for dem. Derfor fastsætter vi med Gud som ophavsmand, Han, ved hvis nåde vi udøver vort kongelige regimente, at hvis nogen nulevende eller fremtidig drister sig til forvovent at forstyrre fornævnte kirke, formindske eller tilegne sig disse eller andre af deres besiddelser af en hver art eller beholde det tilegnede eller besvære dem med tynger eller øver uret mod dem og ikke gør bod herfor, skal han rammes af Guds straffedom og lide de forbandedes evige pinsler, og hans retstrætte - af hvad art den end er - skal anses for tom og betydningsløs for Gud og mennesker. For at derfor urokkeligheden i denne gave eller beslutning ikke i eftertiden skal blive rystet under en retstrættes storm, har vi bestyrket den med vort segl til vidnesbyrd i nærværelse og med samtykke af min moder dronning Sofie (og) min broder Valdemar. Som gode vidner hertil deltog kongens mundskænk, Ture, kong Valdemars kammermester, Henrik Skerp og Tage, foged i Ribe, Strange den unge, Tove Hale, Ebbe Hirtap, Esger, bryde. Dette er forhandlet i Hjulby den 21. marts år 1183 efter Herrens menneskevorden, i den første indiktion og den 25. epakt, i Knud 4.s, de Danskes strålende konges første år, idet vor herre Jesus Kristus regerer. Givet ved kapellanen Emers hånd.
Jeg Simon, biskop af kirken i Odense, har skrevet under.
Jeg Omer, biskop af Ribe, har skrevet under.
Jeg Svend, biskop af Århus, har skrevet under.
Jeg Niels, biskop af Viborg, har skrevet under.
Jeg Henrik, biskop af Hjaltland, har skrevet under.
Jeg Markus, abbed i Allehelgens kloster, har skrevet under.
Jeg Thomas, abbed i Holme kloster, har skrevet under med egen hånd.
Jeg Åge, abbed i Herrevad, har skrevet under med egen hånd.
Jeg Gøde, abbed i Voer, har skrevet under.
Jeg Anders, provst i Odense, har skrevet under.
Jeg Esger, provst, har skrevet under.
Jeg Sakse, provst i Roskilde, har skrevet under.
Jeg Simon, abbed i Sorø, har skrevet under.
Knud kaldes i privilegiets datering for Kanutus quartus, Knud 4., og har saaledes samme ordenstal som Knud den hellige i intitulatio til dennes gavebrev 1085 21. maj, Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 21. I dette Knud den helliges gavebrev har man tydeligvis medregnet Gorms fader Hardeknud (cf. Adam I, 57; Heimskringla I, 268; Fms. I, 116; Hauksbåk, 464), den første i Kongeætten med navnet Knud, som Knud 1., Knud den store som Knud 2., hans søn Hardeknud som Knud 3. og er standset ved Knud den hellige som Knud 4. (Curt Weibull, Sverige och dess nordiska grannmakter, 48). Naar Knud Valdemarsen kaldes Knud 4., har han i modsætning hertil fulgt en opfattelse, som var gængs i slutningen af 12. aarhundrede. Den samme opfattelse genfindes i Necrologium Lundenses kongeliste. Denne liste udgiver sig for at være fuldstændig ved sine oplysninger om regeringstiltrædelse og regeringstid; den går fra den Harald, som blev døbt i Mainz, til Valdemar 1. og har foreligget færdig tidligst 1171. Knud Harthe, som skal være blevet konge 1025 og have regeret 19 år, er her den første konge med navnet Knud; den anden er Knud den hellige, den tredie Knud (Magnussen); Knud Valdemarsen er altså den fjerde (Lunds domkyrkas nekrologium XXXVIII, 47; SS. min. I, 147, 157). Opfattelsen går i hovedsagen igen i en samtidig Cathalogus regum (SS. min. I, 148, 159). Diplomet har Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 21 som forlæg.