DD nr. 11830827002

[e. 1183. 27. august]. 113

Kong Knud 6. stadfæster biskop Svend af Århus' testamente.

A: tabt.

a: Ømbogen f. 15v med overskrift Priuilegium domini regis Kanuti filii Waldemari.

Faks.: Corpus codicum Dan. II. Tryk: SRD. V. 251; SS. min. II 181. Reg.: Øm klosters inventarium (1555), trykt Suhm, Nye Saml. III 332; Skanderborgske reg. (1606) H 58e, i marginen Hans Axelszenn andtworditt, trykt ÆA. I 219, hvorefter v. Buchwald, Zeitschrift VIII 49; Suhm VIII 37; Reg. Dan. nr. 344; v. Buchwald, Zeitschrift VIII 16 nr. 17; Rep. nr. I 392. Dipl. Dan. ; DRB. I:3 nr. 113 (i oversættelse).

Tekst efter a:

Kanutus dei gratia rex Danorum. fidelibus in Christo sancte matris ecclesie filiis prelatis et subditis. ueritati fauorabiliter intendere. Iust<is> petentium uotis effectu prosequente tenemur annuere. in his precipue negotiis. que ex fonte pietatis procedere. et pauperum Christi proficuo noscuntur intendere. Factum itaque Suenonis Arusiensis episcopi collaudamus. quod in nostra presentia anno ab incarnatione domini m^o. c^o . lxxx^o. iii^o . vi^to kalendas. septembris fecit. elemosinam suam griseis de Carainsula monachis largiendo. quedam uidelicet predia que partim patrimonii iure. partim emptione obtinuit. in uillulis istis. Karlebu. Attethorp. Øgethorp. Røzmose. Ening. Hagethuet. Hildestad. Insuper autem et iumenta indomita quecumque ei in Sundrehereth pertinere noscuntur. Quod nos quidem quia consulte et ex sola deuotione factum nouimus. omnimodis approbamus. et ne ab aliquo in irritum reuocetur. regia auctoritate munientes roboramus. Quod si quis forsitan infringere aut euacuare presumpserit. sicut diuine ultioni excommunicatus subiacere non ambigitur. ita regie maiestatis offense subiectus reprimatur.

8 Iust<is>] Iusta a.

Knud, af Guds nåde de Danskes konge, til de i Kristus troende sønner af kirken, vor hellige moder, nemlig prælater og deres undergivne, i ønsket om, at de med gunst må give agt på sandheden.

Vi er forpligtet til med påfølgende virkning at bifalde de bedendes retfærdige ønsker, især i de anliggender, som vides at have deres udspring i fromhedens kilde og tage sigte på Kristi fattiges gavn. Vi lovpriser derfor den handling, som Svend, biskop af Århus, foretog i vor nærværelse i år 1183 efter Herrens menneskevorden den 27. august ved at skænke sin milde gave til de grå munke i Øm, nemlig noget jordegods, som han dels har fået som fædrenearv, dels erhvervet ved køb i disse torper: Karleby, Attrup, Ørup, Rosmus, Ening, Hoed, Hyllested. Og desuden også alle de utæmmede stod, som vides at tilhøre ham i Sønder herred. Vi godkender det da i alle henseender, eftersom vi ved, at det er sket velovervejet og alene ud af fromhed, og vi bekræfter det, idet vi bestyrker det med kongelig myndighed. Men hvis måske nogen drister sig til at bryde det eller gøre det virkningsløst, skal han, ligesom der ikke hersker tvivl om, at han som banlyst ifalder Guds straf, på samme måde også aves som den, der krænker den kongelige majestæt.