Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine ærværdige brødre Absalon, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, og hans lydbisper og til sine elskede sønner abbederne, priorerne, ærkedegnene, dekanerne og præsterne i samme bispedømmer, hilsen og apostolisk velsignelse.

Da den hele og fulde sandhed meget ofte belastes ved en mindre god opfattelse af den eller i medfør af menneskenes ondsind, synes det ikke af vejen, om det, som alt synes klart fastlagt, mere klart udlægges for at fjerne al tvetydighed og nagende tvivl, og for at ethvert påskud til indsigelse kan fratages dem, der anfægter sandheden, hvorved det, der retteligt er fastlagt, bliver indhyllet i et tågeslør. Og vi har forstået, at skønt det af vore fædre og forgængere er tilstået brødrene i Øm ligesom alle andre brødre af cistercienserordenen, og skønt det senere er bevilget og stadfæstet af os selv, at de ikke skal yde tiende til nogen af arbejdet på det, som de dyrker med egne hænder eller for egne midlerN, drister nogle sig ikke desto mindre til at afkræve eller aftvinge dem tiender i modstrid med det apostoliske sædes bevilling og hævder, idet de ved en ondsindet og uheldig fortolkning fordærver et kapitel i de apostoliske privilegier, at det skal forstås som omhandlende nybrudN, hvor det vides at handle om arbejde. Eftersom det dog er åbenbart for alle, der har den rigtige forståelse, at denne fortolkning er forkert og i modstrid med sund fornuft, da munkene i overensstemmelse med det kapitel skal være fuldstændigt fri og frigjort for at yde tiender såvel af de jorder, som de har bragt eller bringer under kultur, som også af de kultiverede jorder, som de dyrker med egne hænder eller for egne midler, og ingen skal have et holdepunkt for at øve ondt imod dem eller på nogen som helst måde fortrædige dem i modstrid med retten, pålægger vi Eder ved apostolisk brev og påbyder Eder strengt at sørge for med vor myndighed at forbyde alle, som hører under Eders ret, på nogen måde at fordriste sig til at afkræve eller på nogen som helst måde at afpresse omtalte brødre i Øm eller brødrene i andre klostre af cistercienserordenen, som findes i Eders bispedømmer, tiender af nybrud eller af andre jorder, som de dyrker med egne hænder eller for egne midler. Thi hvis det måtte være vort ønske, at det kun skulle forstås som 'af nybrud', hvor vi bruger udtrykket 'af Eders arbejde', vilde vi bruge udtrykket 'af nybrud', således som vi anvender det i nogle privilegier for andre. Men eftersom det ikke er passende eller agtværdigt, at man går imod det apostoliske sædes anordninger, som skal have uangribelig bestandighed, pålægger og påbyder vi Eder på det bestemteste, at hvis nogle munke, kanniker, gejstlige eller læge i modstrid med det apostoliske sædes privilegier lægger tynger på fornævnte munke ved at opkræve tiender, skal I belægge de læge med banlysning og suspendere munke og kanniker eller gejstlige fra deres embede uden at tillade indsigelse, udsættelse og appel, og sørge for, at såvel banlysnings- som suspensionsdommen ubrydeligt bliver overholdt, indtil der er gjort passende fyldest; og de breve skal ikke have bestandighed, som nogen måtte have opnået i modstrid med indholdet af dette brev. Herudover påbyder vi Eder som befaling med dette brevs myndighed, at hvis nogen lægger voldelig hånd på munke eller lægbrødre i fornævnte Øm kloster eller andre klostre af cistercienserordenen, skal I offentligt med tændte lys erklære ham for banlyst og sørge for, at han som banlyst på det omhyggeligste undgås af alle, indtil han over for fornævnte abbeder og brødre gør fyldest på passende måde og med et brev fra stiftets biskop, der indeholder sagens sandhed, viser sig for vort apostoliske åsyn.