I den hellige og udelelige treenigheds navn. Da jeg Knud, kong Valdemars søn, som i kraft af Guds nåde og efter Guds råd sidder inde med konge værdigheden i de Danskes rige, sad i tronstolen i Lundensernes by, der er Danmarks metropolN, for at træffe afgørelse i stifternes anliggender, forstod og indså jeg, at det vilde være godt og nødvendigt for kirkens tarv til sikkerhed for fremtiden, om det jordegods, der er overgivet til Gud, samt de årlige afgifter og besiddelser, der med kongelig gavmildhed er skænket af vore forgængere, blev værnet ved en kongelig beskyttelse og beskyttet ved et kongeligt værn, så at det, som lovformeligt og ubrydeligt ifølge rigets love er modtaget som gave af de glorværdige konger, vore forgængere, også ved vor stadfæstelse og vort vidnesbyrd kan få fasthed til evig tid. Kong Knud - hellig ihukommelse - hvis hæderværdige relikvier pryder den fynske kirke, ja endog det danske rige i sin helhed, oprettede jo et kloster i fornævnte stad for Gud og martyren St. Laurentius og skænkede jordegods og besiddelser; og han bestyrkede gaverne med kongelig myndighed og oprettede provstiet og ni præstepræbender tillige med skolebeneficiet på grundlag af disse gaver. Fremdeles skænkede han fornævnte kirke som medgift og brudegave 27 mark af den årlige skyld af samme stad, som hvert år efter gammel sædvane svares af tofterne, og efter Guds forsyn fastlagde han på indvielsesdagen i nærværelse af mange og mindeværdige vidner, den tids bisper og præster, jarler, stallere og mange velbyrdige af forskellig alder og stand, at dette skulle være gyldigt til evig tid. Endvidere bevilgede han til evig tid de brødre, der til enhver tid tjente Gud der, al kongelig ret af alle de jorder, som han gav Gud og den glorværdige martyr Laurentius, således at enhver retssag, der måtte opstå, skal høre under provsten og de andre brødre, dog tre ting undtaget. Hvis nemlig nogen landbo berøves sin fred, skal han købe den af kongen, (men) provsten og brødrene tager hans boslod. Hvis fremdeles nogen af de fornævnte udebliver fra ledingen, skal han bøde til kongen. De skal ikke yde redskud, undtagen når kongen selv kommer. Under taksigelser til Gud og hans moder Maria, den ubesmittede jomfru, takket være hvis nåde vi tror og bekender at have besteget vore fædres trone, fastsætter vi derfor, at alle disse gaver og alt dette sagefald efter hin hellige konges indretning og anordning fortsat skal have gyldighed og forblive urokkelige, og vi lægger det fast med kongelig myndighed. Ved dette privilegium tager vi også det under vort værn, som enten vore forgængere kongerne eller biskopperne eller andre gode og tro mænd har henlagt til salig ihukommelse af dem selv og deres slægt, samt nogle jorder, som de har givet til fornævnte stiftelse; dette såvel som alt andet, der i ærlighed er skænket til denne stiftelse, tager vi under vort værn, således at al den kongelige ret som allerede sagt, der fremkommer af de forskellige sager, skal tilhøre provsten og kannikerne blot med de fornævnte undtagelser. For at disse ting kan stå ved magt, har vi beseglet dette brev med vort segl til ære for kongernes konge, den højlovede Gud, som lever i glorie i evighedernes evighed. Amen. Hvis nogen voldsmand, af høj eller lav æt, født eller ufødt, prøver på enten at ændre eller krænke eller fuldstændig at kuldkaste denne bestemmelse, skal han dele lod med dem, som sagde til Gud Herren: Vig bort fra os! At kende dine veje, er ikke vor lystN. Han skal have lod med Dathan og AbironN. Han skal være bestemt for den grufulde ild, hvor man vandrer fra iskolde vande til brændende hedeN. Forhandlet i Lund år 1186 for Herrens menneskevorden, i den fjerde indiktion, i det fjerde år for den vidtberømmelige Knud, de Danskes monark, i herr Absalons, den tredie lundensiske ærkebiskops ottende ærkebispeår, med samtykke af fru Gertrud, de Danskes dronning, sammen med den berømmelige hertug Valdemar, kongens broder, og ærkebiskop Absalon, idet stallerne, hvis navne er følgende: Gunne, Strange, Rodinger, Ebbe og præsterne Omer, Dukke, Niels, kapellaner, lovpriste.