Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter a:

Reuerendis patribus et dominis/ Absaloni dei gracia Lundensi archiepiscopo/ et uniuersis suffraganeis eius/ frater/ W dictus abbas Cystercii/ salutem cum plurima reuerencia/ Significamus paternitati uestre/ auctenticum subscripte libertatis penes nos haberi/ in quo sicut uestra perpendere potest discrecio/ dominus papa satis euidenter munit eandem inmunitatem/ uniuerso ordini nostro concessam/ licet specialiter pro aliquibus domibus/ et specialibus scribat personis/ sicut diuersi tunc casus exigebant/ Quoniam ergo sub sigilli nostri testimonio/ tenorem ipsius auctentici et seriem sicut apud nos est/ uobis destinamus/ rogantes humiliter et attente/ quatinus/ fratres nostros qui apud uos sunt contra tam euidens mandatum summi pontificis uexari nullatenus permittatis/ est igitur in hunc modum.

Lucius episcopus seruus seruorum dei/ uenerabilibus fratribus/ Eduensi et Lingonensi episcopis et dilectis filiis/ abbatibus/ prioribus/ et aliis ecclesiarum prelatis in eorum episcopatibus constitutis/ salutem et apostolicam benedictionem/

Audiuimus et audientes mirati sumus/ quod cum fratribus omnibus/ Cysterciensis ordinis/ a patribus et predecessoribus nostris concessum sit/ et a nobis ipsis postmodum confirmatum/ ut de laboribus quos propriis manibus/ aut sumptibus excolunt/ nemini decimas soluere teneantur/ quidam ab eis nichilominus contra indulta sedis apostolice/ decimas exigere et extorquere presumunt/ et sinistra interpretacione apostolicorum priuilegiorum capitula peruertentes/ asserunt de noualibus debere intelligi/ ubi de laboribus est inscriptum/ Ceterum manifestum est omnibus qui recte sapiunt peruersam esse interpretacionem huiusmodi et intellectui sano contrariam/ cum iuxta capitulum illud a prestacione decimarum tam de terris quas deduxerunt/ uel deducunt ad cultum/ quam eciam de terris cultis/ quas propriis manibus/ uel sumptibus excolunt/ sint penitus absoluti/ Nam si de noualibus tantum Romana ecclesia intelligi uoluisset/ ubi ponimus de laboribus/ de noualibus poneremus/ sicut in priuilegiis quorundam apponitur aliorum/ Unde quoniam ad commune detrimentum ecclesie non est dubium redundare/ si contra sedis apostolice statuta impune se posse quis credat/ que optinere debent perpetuam firmitatem/ ne contra iam dictos fratres malignandi materiam ex hoc quisquam assumat/ et quomodolibet ipsos contra iusticiam molestandi/ per apostolica uobis scripta mandamus atque precipimus/ quatinus omnibus qui sub uestra potestate subsistunt/ auctoritate nostra districtius prohibere curetis/ ne a fratribus Fontenensibus/ siue aliis omnibus eiusdem ordinis in uestris episcopatibus commorantibus/ de noualibus seu aliis terris quas propriis manibus aut sumptibus excolunt/ uel de animalium nutrimentis/ decimas presumant aliquatenus extorquere/ Si qui uero canonici/ clerici/ monachi uel laici contra priuilegia sedis apostolice predictos fratres decimarum exactione grauauerint/ apellacione remota/ laicos excommunicacionis sententia percellatis/ clericos autem ab officio suspendatis/ et tam excommunicacionis quam interdicti sententiam faciatis/ usque ad dignam satisfactionem inuiolabiliter obseruari/ Ad hec presencium auctoritate precipiendo mandamus/ quatenus/ si qui in fratres prescriptorum monasteriorum manus uiolentas iniecerint/ eos accensis candelis excommunicatos publice nuncietis/ et faciatis ab omnibus sicut excommunicatis districtius euitari/ donec congrue satisfaciant predictis fratribus et cum litteris diocesani episcopi rei ueritatem continentibus apostolico se conspectui representent/ Noueritis preterea eis indultum/ ut in causis suis/ quas uel ipsi aduersus alios/ uel alii aduersus eos habuerint/ liceat eis fratres suos ydoneos ad testificandum adducere/ atque ipsorum testimonio et propulsare uiolenciam/ et iusticiam uendicare/ Datum Uelletri xiio kalendas ianuarii/

Broder Wilhelmus, kaldet abbed af Cîteaux, til de ærværdige fædre og herrer Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, og alle hans suffraganer hilsen og ærbødighedsbevisninger i den mest udstrakte grad.

Vi tilkendegiver Eder, fædre, at vi hos os har originalen til det nedenfor anførte frihedsbrev, i hvilket den herre pave - således som I, gode fædre, kan efterprøve - tilstrækkeligt klart befæster den immunitet, der er tilstået hele vor orden, omendskønt han specielt skriver til nogle huse og til specielle personer, således som forskellige begivenheder da udkrævede det. Eftersom vi altså under vort segls vidnesbyrd sender Eder ordlyden og indholdet af denne original, således som den findes hos os, og idet vi ydmygt og indtrængende beder om, at I på ingen måde tillader, at vore brødre, som er hos Eder, plages i modstrid med så klar en befaling fra paven, følger den derfor på denne måde:

Lucius, biskop, Guds tjeneres tjener, til de ærværdige brødre bisperne af Autun og Langres og til sine elskede sønner abbederne, priorerne og andre prælater ved kirkerne i deres bispedømmer, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi har hørt og undret os over at høre, at skønt det af vore fædre og forgængere er tilstået alle brødre af cistercienserordenen og det senere er stadfæstet af os selv, at de ikke skal yde tiende til nogen af arbejdet på det, som de dyrker med egne hænder eller for egne midler, fordrister nogle sig ikke desto mindre til at afkræve eller aftvinge dem tiender i modstrid med det apostoliske sædes bevillinger, idet de ved en uheldig fortolkning fordrejer kapitler i de apostoliske privilegier og hævder, at det skal forstås som handlende om nybrud, hvor der er skrevet 'af Eders arbejde'. Men det er tydeligt for alle, som har den rette forståelse, at denne fortolkning er forkert og i modstrid med en fornuftig forståelse, da de ifølge det kapitel skal være fuldstændigt fri for at yde tiender såvel af de jorder, som de har bragt eller bringer under kultur, som også af de kultiverede jorder, som de dyrker med egne hænder eller for egne midler. Thi hvis den romerske kirke havde ønsket, at det kun skulde forstås som 'nybrud', hvor vi bruger udtrykket 'af Eders arbejde', vilde vi bruge udtrykket af 'nybrud', således som det anvendes i nogle privilegier for andre. Eftersom der af den grund ikke er tvivl om, at det bliver til almindelig skade for kirken, hvis nogen tror, at han ustraffet kan sætte sig op mod det apostoliske sædes bestemmelser, som bør have uanfægtet bestandighed, og for at ikke nogen som følge heraf skal søge en foranledning til at volde de nysnævnte brødre fortræd og imod retfærdighed gøre dem skade på nogen måde, pålægger og påbyder vi Eder ved apostolisk brev, at I sørger for med vor myndighed strengt at forbyde alle, som befinder sig under Eders magtbeføjelse, på nogen måde at driste sig til at aftvinge brødrene i Fontenay eller alle andre af samme orden, der bor i Eders bispedømmer, tiender af nybrud eller andre jorder, som de dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af deres dyr. Men hvis nogle kanniker, gejstlige, munke eller læge i modstrid med det apostoliske sædes privilegier lægger tynger på de fornævnte brødre ved at afkræve dem tiender, skal I under tilsidesættelse af appel ramme de læge med banlysning, men suspendere de gejstlige fra deres embede og sørge for, at såvel banlysnnigssom interdiktdommen ubrydeligt overholdes, indtil der er ydet en passende fyldestgørelse. Herudover påbyder vi som befaling med dette brevs myndighed, at hvis nogle lægger voldelig hånd på brødrene i fornævnte klostre, skal I offentligt med tændte lys erklære dem for banlyst og sørge for, at de som banlyste på det bestemteste undgås af alle, indtil de fyldestgør fornævnte brøde på passende måde og med et brev fra stiftets biskop, der indeholder en erklæring om sagens sandhed, fremstiller sig for vort apostoliske åsyn. I skal desuden vide, at det er tilstået dem (cisterciensermunkene), at det i deres retssager, som enten disse måtte have mod andre eller andre mod dem, skal være tilladt dem at føre deres hertil egnede brødre som vidner og ved deres vidnesbyrd både at afvende vold og sikre retfærdighed. Givet i Velletri den 21. december.