Broder Wilhelmus, kaldet abbed af Cîteaux, til de ærværdige fædre og herrer Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, og alle hans suffraganer hilsen og ærbødighedsbevisninger i den mest udstrakte grad.

Vi tilkendegiver Eder, fædre, at vi hos os har originalen til det nedenfor anførte frihedsbrev, i hvilket den herre pave - således som I, gode fædre, kan efterprøve - tilstrækkeligt klart befæster den immunitet, der er tilstået hele vor orden, omendskønt han specielt skriver til nogle huse og til specielle personer, således som forskellige begivenheder da udkrævede det. Eftersom vi altså under vort segls vidnesbyrd sender Eder ordlyden og indholdet af denne original, således som den findes hos os, og idet vi ydmygt og indtrængende beder om, at I på ingen måde tillader, at vore brødre, som er hos Eder, plages i modstrid med så klar en befaling fra paven, følger den derfor på denne måde:

Lucius, biskop, Guds tjeneres tjener, til de ærværdige brødre bisperne af Autun og Langres og til sine elskede sønner abbederne, priorerne og andre prælater ved kirkerne i deres bispedømmer, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi har hørt og undret os over at høre, at skønt det af vore fædre og forgængere er tilstået alle brødre af cistercienserordenen og det senere er stadfæstet af os selv, at de ikke skal yde tiende til nogen af arbejdet på det, som de dyrker med egne hænder eller for egne midler, fordrister nogle sig ikke desto mindre til at afkræve eller aftvinge dem tiender i modstrid med det apostoliske sædes bevillinger, idet de ved en uheldig fortolkning fordrejer kapitler i de apostoliske privilegier og hævder, at det skal forstås som handlende om nybrudN, hvor der er skrevet 'af Eders arbejde'. Men det er tydeligt for alle, som har den rette forståelse, at denne fortolkning er forkert og i modstrid med en fornuftig forståelse, da de ifølge det kapitel skal være fuldstændigt fri for at yde tiender såvel af de jorder, som de har bragt eller bringer under kultur, som også af de kultiverede jorder, som de dyrker med egne hænder eller for egne midler. Thi hvis den romerske kirke havde ønsket, at det kun skulde forstås som 'nybrud', hvor vi bruger udtrykket 'af Eders arbejde', vilde vi bruge udtrykket af 'nybrud', således som det anvendes i nogle privilegier for andre. Eftersom der af den grund ikke er tvivl om, at det bliver til almindelig skade for kirken, hvis nogen tror, at han ustraffet kan sætte sig op mod det apostoliske sædes bestemmelser, som bør have uanfægtet bestandighed, og for at ikke nogen som følge heraf skal søge en foranledning til at volde de nysnævnte brødre fortræd og imod retfærdighed gøre dem skade på nogen måde, pålægger og påbyder vi Eder ved apostolisk brev, at I sørger for med vor myndighed strengt at forbyde alle, som befinder sig under Eders magtbeføjelse, på nogen måde at driste sig til at aftvinge brødrene i Fontenay eller alle andre af samme orden, der bor i Eders bispedømmer, tiender af nybrud eller andre jorder, som de dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af deres dyr. Men hvis nogle kanniker, gejstlige, munke eller læge i modstrid med det apostoliske sædes privilegier lægger tynger på de fornævnte brødre ved at afkræve dem tiender, skal I under tilsidesættelse af appel ramme de læge med banlysning, men suspendere de gejstlige fra deres embede og sørge for, at såvel banlysnnigssom interdiktdommen ubrydeligt overholdes, indtil der er ydet en passende fyldestgørelse. Herudover påbyder vi som befaling med dette brevs myndighed, at hvis nogle lægger voldelig hånd på brødrene i fornævnte klostre, skal I offentligt med tændte lys erklære dem for banlyst og sørge for, at de som banlyste på det bestemteste undgås af alle, indtil de fyldestgør fornævnte brøde på passende måde og med et brev fra stiftets biskop, der indeholder en erklæring om sagens sandhed, fremstiller sig for vort apostoliske åsyn. I skal desuden vide, at det er tilstået dem (cisterciensermunkene), at det i deres retssager, som enten disse måtte have mod andre eller andre mod dem, skal være tilladt dem at føre deres hertil egnede brødre som vidner og ved deres vidnesbyrd både at afvende vold og sikre retfærdighed. Givet i Velletri den 21. december.