Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter a1:

Reuerendo domino et patri .A. dei gratia Londensi archiepiscopo Suetie primati .S. de sancta Genouefa salutem.

Dominos et amicos nostros quos uidere non possumus. frequenti cogitacione recolimus. feruenti dilectione complectimur. desiderio prosequimur. obsequio ueneramur. Inter alios et supra singulare nobis erigit theatrum auctoritas nominis uestri. cuius et umbraculo consequamur refrigerium et spectaculo plausum. Fama personam uestram predicat. persona fame uires accommodat. illa recto iudicio non menciente de operibus. ista iusto modio de moribus meciente. Nec hoc dicimus ut oleo peccatoris caput uestrum impinguare uelimus sacro crismate perunctum. qui ex proposito nostro uirtutes emulari debemus. non uirtutibus adulari.

Pro fratre nostro karissimo clerico et filio uestro Petro preces aliquando uobis porreximus. quas in graciarum conuertimus actionem. quoniam ut audiuimus eum sic honorastis et onerastis\ ut et honor non deficiat ex onere, et onus proficiat ex honore. Augeat ei deus graciam suam. augeat et graciam uestram. ut graciam pro gracia consecutus\ et deo seruiat in misteriis suis. et uobis placeat in ministeriis uestris\

Iocose dixerim que secuntur. et que non indignationem prouocent. sed ad misericordiam uos inuitent\ Patres uestri secundum carnem gentili adhuc ritu. et superstitione detenti. Gallias inuadentes. in fortitudine brachii sui. et in robore uirium suarum. urbes. castella. ceterasque munitiones ceperunt. uicos. uillas. et agros. uastarunt. homines alios. in predam et captiuitatem abduxerunt. alios in ore gladii percusserunt. loca sancta incendio et ruina ad solum usque deiecerunt\ Inter alias quod sine suspirio et singultu referre non possumus nec debemus. ecclesiam apostolorum Petri et Pauli. in qua beata uirgo Genouefa requiescit in corpore. regali ope et opere constructam musiuo intus et extra sicut reliquie adhuc testantur ornatam et depictam. miserabili concremarunt incendio. nec sacro loco parcentes. nec beate uirgini aliisue sanctis qui ibi requiescunt\ reuerentiam exibentes. Tandem per dei gratiam barbaries illa antiqua. christiana mansuetudine mitigata est et mutata. et septentrionale frigus calore fidei liquefactum reiectis idolis creatorem suum recognouit. partemque Galliarum que a septentrionis nomine. Normannia dicitur. Nores et Dani. renati in Christo. sibi et posteris suis retinent inhabitant et colunt. In illa persecutione parietes ecclesie nostre comhusti. et exesi uetustate nimia. et corruptione ruinam minantur. et suspirant fulciri sustentaculo. et operiuntur operiri tecto. Comparata est lignorum materies superponenda refectis parietibus. et laminis plumbeis supponenda. Speramus in domino quia qui cepit perficiet solidabitque et sumptus prouidebit necessarios. qui nunquam derelinquit in se sperantes seruos suos. Et quoniam in tanto opere non sine onere. stipem mendicare compellimur alienam. recurrimus ad liberalitatem uestram. ut qui aliquando Romanum consuestis emere plumbum. in coemendo plumbo Anglico. et beniuolum aperiatis animum et beneficam nobis extendatis manum. Illo plumbo nudantur ecclesie; teguntur isto. dissimilis negociatio. cum in illa sepe mereat acceptor. in ista semper mereatur largitor. Illud litigioso semper auro redimitur. istud religioso precum precio comparatur.

Fratrem nostrum .G. presentium latorem misimus. qui et prudenter impleat mandatum nostrum et fideliter reportet beneficium alienum.

2-3 Reuerendo indtil salutem] findes kun ib. 2 .A.- Absaloni. 3 .S. = Stephanus. 6 theatrum] med h tilf. o. l. a1.. 10 moribus] maioribus b - meciente] rettet fra et forkortet menciente ved tilføjelse af eo.l.al. 10-11 caput uestrum impinguare uelimus] impinguare uelimus caput uestrum b. 13 Petro] al, mgl. a2-3, b. 22 uirium] uirtutum a2. 24 abduxerunt] adduxerunt a2. 25 quod] quid a3. - suspirio] supirio a2 26 referre non] nec referre b. 27 uirgo] mgl. b.

3 uirgini] rettet fra uirginis a1, uirginis a2. - reuerentiam] b, uenerantiam, rettet i 76. årh. til reuerentiam a1, uenerenciam a2, uenerantiam a3. 6 recognouit] agnouit b. 10 ruinam minantur] minantur ruinam med omflytningstegn al, ruinata minantur a2. - operiuntur] operiantur b. 13 cepit] incepit b. 14 in se sperantes] sperantes in se b - tanto] tantto a1. 15 non sine] b, sine a1, a3, siue a2. 16 consuestis] consueuistis b. - 18 extendatis] a2-3, rettet hertil fra underprikket aperiatis a1, exibeatis b. 19 mereat] mereatur a2. 21 religioso] litigioso b. 22 .G. = Gaufridum.

10-11: Cf. Psal. 140,5: oleum autem peccatoris non impinguet caput meum. 24: Iosue 6, 21 m.fl. steder: in ore gladii percusserunt.

13: Cf. Philipp. 1,6: quia qui coepit in vobis opus bonum, perficiet og 1. Pet. 5, 10: perficiet confirmabit solidabitque. - Cf. Luc. 14,28: computat sumptus qui neccessarii sunt.

Stefan af Ste.-Geneviève til den ærværdige herre og fader Absalon, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, hilsen. Vore herrer og venner, som vi ikke formår at se, sender vi hyppigt en tanke, vi nærer en glødende kærlighed til dem, vi følger dem med længsel, vi ærer dem i lydighed. Blandt andre og frem for noget andet indretter den respekt, der er knyttet til Eders navn, en skueplads for os, i hvis skygge vi både opnår kølighed og yder bifald til det, vi ser. Ryet fortæller om Eders person, personen låner styrke til ryet, hint ved, at en ret bedømmelse ikke lyver om gerningerne, dette ved, at den med hensyn til sæder måler med den rette skæppe. Og vi siger ikke dette, for at vi vil gyde en synders olie på Eders hoved, som er salvet med den hellige olie, vi, som efter vort livsmål nidkært skal søge dyderne og ikke føre hyklerisk tale om dyderne.

Vi har engang til fordel for vor såre kære broder Peder, Eders klerk og søn, fremført vore bønner for Eder, hvilke vi ændrer til taksigelser, eftersom I, som vi har hørt, har hædret og bebyrdet ham med opgaver på en sådan måde, at hæderen ikke skal komme til at mangle som en følge af byrden og byrden føre til fremgang som en følge af hæderen. Må Gud øge sin nåde mod ham og også øge Eders nåde, så at han, når han har opnået nåde på nåde, både tjener Gud under sine gudstjenstlige handlinger og er Eder til behag i Eders tjeneste.

Det, som følger, skal siges på en let måde og må ikke fremkalde vrede, men appellere til Eders medfølelse. Da Eders forfædre, der i kødet endnu holdt fast ved den hedenske ritus og overtro, angreb Gallien, indtog de ved deres arms kraft og ved deres kræfters styrke stæder, borge og andre befæstninger, de hærgede landskaber, landsbyer og marker, nogle mennesker bortførte de som krigsbytte og til fangenskab, andre gennemborede de med sværdets od, og de jævnede hellige stiftelser med jorden ved brand og ødelæggelse. De afbrændte blandt andet, hvad vi ikke kan og ikke bør berette uden at sukke og klage, apostlene Peters og Paulus' kirke ved en usalig ildebrand, i hvilken kirke den hellige jomfru Geneviève rent legemligt hviler, og som var opført med kongelig hjælp og støtte og var smykket og beklædt med mosaik indvendig og udvendig, hvad resterne endnu aflægger vidnesbyrd om, og de skånede hverken den hellige stiftelse eller viste ærbødighed for den hellige jomfru og de andre helgener, som hviler der. Omsider blev den gamle vildskab ved Guds nåde mildnet og ændret gennem den kristne sagtmodighed, og kulden fra nord blev optøet ved troens varme, og den erkendte sin skaber efter at have forkastet afgudsbillederne; og nordmænd og danskere, gen fødte i Kristus, sidder stadig inde med, bebor og dyrker for sig og deres efterkommere den del af Gallien, som efter navnet på norden kaldes Normandiet. Under denne forfølgelse blev murene i vor kirke medtaget af brand og ødelagt og truer på grund af den store ælde og brøstfældighed med at styrte sammen, og de sukker efter at blive afstivet med piller og venter på at blive dækket til med tag. Træværk er blevet anskaffet til at lægge oven på de istandsatte mure som underlag for blypladerne. Vi håber i Herren, eftersom Han, som har påbegyndt, vil fuldføre at skabe det nødvendige grundlag og fremskaffe de nødvendige midler, Han, som aldrig forlader sine tjenere, der håber på ham. Og da vi som følge af et så stort og byrdefuldt arbejde tvinges til at tigge om fremmedes gaver, tager vi vor tilflugt til Eders gavmildhed, for at I, som af og til plejer at købe romersk bly, både kan vise os et veldædigt sind og række os en hjælpende hånd ved også at være med til at købe engelsk bly. Kirkerne bliver utætte ved det førstnævnte, tækkes af det sidstnævnte; det er to uforligelige forretninger, da modtageren ofte må føle sorg ved den ene, mens den veldædige giver altid gør sig fortjent ved den sidstnævnte. Det første betales altid med omstridt guld, det sidste erhverves ved betaling i fromme bønner.

Vi har sendt vor broder Gaufridus, nærværende brevviser, for at han både med klogskab kan fuldføre vor befaling og i troskab føre en udenforståendes velgerning med sig tilbage.