Asser, af Guds nåde biskop af Viborg, til alle troende, såvel nulevende som fremtidige, der ser dette brev, hilsen med den sande frelser.

Eftersom det, som lovformeligt er sket, i tidens løb på grund af manglende dokumenter og på grund af menneskelivets kortvarighed mangfoldige gange går i glemme, hvorfor det ofte hænder, at der opstår stridigheder, der fortsætter i det uendelige, har de gamle ud fra en såre berettiget betragtning, at de samme stridigheder også ofte afgøres til uret for den part, der har mest ret, truffet den bestemmelse at lade de begivenheder, der foregår, optegne i skriftlig form. I efterfølgelse heraf og ud fra samme betænksomhed har vi anset det for hensigtsmæssigt at bringe det til kendskab for de efterlevende, hvad vi efter gode mænds råd har anordnet, især til fordel for de renlivede mænd. Vi ønsker altså, at det skal være vitterligt for alle, såvel nulevende som efterkommende, at vi har overladt kirken i Strandby med alle tilliggender til vore højtelskede brødre i Kristus, munkene i Vitskøl - hvis retfærdige ansøgning vi har anset det som højeste uret at undlade at efterkomme - at besidde med rette evindelig, dog med undtagelse af jord til en plov, nemlig en fjerding, fjernere fra solen, samt en trediedel af tienden, som med uforanderlig urokkelighed skal tjene til underhold for den vikar, som gør tjeneste sammesteds. Vi har ligeledes tilstået samme brødre ret til fri indsættelse af en egnet vikar i samme kirke med stiftsbispens samtykke. For at derfor alt dette til evig tid urokkeligt kan bestå uanfægtet, har vi til bestyrkelse hængt vort segl under dette brev. Den, der altså forvovent måtte rejse indsigelse mod denne vor bestemmelse, skal ligge under for den dom, apostlen lyste over KorinthN.