Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter a:

In nomine sancte et indiuidue. trinitatis. patris et filii et spiritus sancti. Ego Ieromarus. princeps Roianorum. uniuersis Christi fidelibus. hec scripta cernentibus salutem in domino in perpetuum.

Omnipotentis dei misericordia nos. de ydolorum cultura. cui parentes nostri infeliciter inseruiebant. clementer eripiente et ad ueram et katholicam fidem perducente. atque in benedictionibus sue gracie. proueniente tot eius donati muneribus nolumus ingrati existere. sed ex bonis ab ipso nobis collatis eius beneficiis quantulumcumque pro uiribus respondere. Cupientes igitur cultum sancti nominis eius amplificare et ad ipsius ueneracionem plurimos prouocare in predio proprio. opere latericio ecclesiam construximus. et gloriose uirgini Marie per manus uenerabilis ac deo digni pontificis Petri eam dedicantes. Ne sine condigna ipsius gloriose uirginis laudum ueneracione consisteret assumentes de ecclesia eiusdem sacre uirginis Roschildis sanctimoniales inibi perpetuo laudaturas eius gloriosam fecundam uirginitatem. constituimus. quarum usibus necessariis plures mansiones et predia contulimus. eo nimirum intuitu ut deo et sancte genetrici domini ac saluatoris nostri deuote existant et eorum nobis graciam sedulo precantes obtineant ut earum precibus conplacatus. dominus et peccatorum ueniam et gloriam nobis sancte perhennitatis indulgeat. Que autem inspirante domino eis contulimus ut illibata ac rata in perpetuum consistant. tam presencium quam futurorum noticie scriptis exprimere dignum duximus. Primam igitur mansionem. que lingwa Sclauica dicitur Gargolizi cum silua ad hanc pertinente et cum omnibus pratis. agris terris. atque colonis contulimus. alteram mansionem que Charua dicitur similiter cum suis agris. pratis terris et colonis. tertiam mansionem in Segozszi. eque cum suis. agris pratis. terris atque colonis. quartam mansionem in Uuollungh. que dicitur Szabroda. cum duabus quercinis. siluis. agris. pratis et colonis. quintam mansionem in Wythuy. cum silua quercina agris. pratis et colonis. In Ostrusim uillam unam. scilicet Mylziz. cum omnibus suis colonis qui solis illis seruicium debent. Alteram uillam illi proximam cum suis siluis. agris. et pratis et colonis et piscacionibus attinentibus uero postmodum sibi mansionem fecerint. Insuper uero illis de quolibet aratro contulimus modium frumenti in hiis scilicet prouinciis. in Roia. Ostrusna. Buccua. Muschisza. Goszcouna. Sithne. Tribuses. Barth. Wasitha. unum eciam denarium. cum quolibet modio et duos cum duobus. In sola Ruia unum plaustratum cum lignis et dimidium plaustratum feni. cum duobus auene manipulis. et quinque oua. De illis qui non arant duos denarios. Et huic laudabili ac deo digne collacioni testes affuerunt. ecclesiastice persone. uenerabiles scilicet presbiteri. Hermannus prepositus. Iacobus. Bo. eiusdem ecclesie prouisores. Calamannus. capellanus noster. Iordanus presbiter. persone uero seculares filii domini Ieromari. Barnutha et Vinzislaus Stoyslaus et filius eius Ysaac. Poueth et fratres eius. Karolus uillicus. Raalf. Wytan. Pribislauz. Crecoz. Myurz. Pruz. Que ex parte nostra omnia sacramentis. ac iuramentis, rata et inconuulsibilia ac in perpetuum permansura confirmauerunt. Quecumque igitur ecclesiastica secularisue persona* nostram donacionem infirmare uoluerit. uel in aliquo ei contraire temptauerit uel aliquod ex hiis que contulimus auferre uel diminuere nisus fuerit nouerit sibi omnipotentis dei iram et offensam affuturam et eternam penam. ignemque inextingwibilem cum diabolo et eius angelis dampnandam. Omnibus autem hec rata habere uolentibus et iusta iuraque seruantibus. sit. pax. et benedictio. salus et protectio. et eterne uite cum deo et sanctis eius collacio. Amen. Fiat. Fiat. Acta sunt hec et collata iuramentis ac sacramentis. confirmata. anno dominice incarnacionis. mo. co. xco. iiio. gubernante ecclesiam Romanam domino papa. Celestino regnante apud Danos rege gloriosissimo. Kanuto. presidente Lundensi ecclesie uenerabili archiepiscopo sedisque apostolice legato. Suesieque primati domino Absalone regente. Roskildensem. ecclesiam domino Petro monarchiam uero imperpetuum tenente domino nostro Ihesu Christo. cui cum patre. et cum spiritu sancto. sit uirtus potestas imperium laus. honor. et gloria in secula seculorum. Amen.

10 Roschildis] med I tilf. o. l. a.

1: Cf. 1. Cor. 10, 14: fugite ab idolorum cultura.

11 persona] persona ac a.

I den hellige og udelelige treenigheds, i faderens og sønnens og den helligånds navn. Jeg Jaromar, fyrste over Rygboerne, til alle troende kristne, der ser dette brev, helse i Gud i al evighed.

Da Gud den almægtige i sin miskundhed nådigt udriver os fra dyrkelsen af afgudsstøtter, som vore forfædre usaligt trællede for, og leder os frem til den sande og rette tro samt lader os få del i sin nådes velsignelser, vil vi, som har fået så mange gaver fra Ham, ikke vise os utaknemmelige, men vi vil af det gods, der er givet os af Ham, efter evne - hvor ringe den end er - gøre gengæld for de velgerninger, han har ydet. Idet vi derfor ønsker at øge dyrkelsen af hans hellige navn og tilskynde mennesker i stort tal til at nære ærefrygt for Ham, har vi opført en teglstenskirke på vort eget jordegods og ladet den gennem den ærværdige og Gud velbehagelige biskop Peder indvie til den glorrige jomfru Maria. For at kirken ikke skulde være uden den rette lovprisning af denne glorrige jomfru, har vi hentet nonner fra samme hellige jomfrus kloster i Roskilde og anbragt dem sammesteds for evindeligt at lovprise hendes glorrige, frugtbringende jomfrudom; til disse nonners nødvendige underhold har vi henlagt flere hovgårde og jorder, nemlig med henblik på, at de i fromhed kan leve for Gud og for Herrens og Vor Frelsers hellige moder, og at de, når de med stor iver i deres bønner anråber om nåden for os, opnår, at Herren bliver forsonet ved deres bønner og tilstår os syndernes forladelse og den glorie, der hører det evige liv til. Men det, som vi efter Herrens indgivelse har overdraget dem, har vi, for at det skal forblive uanfægtet og have gyldighed til evig tid, anset for rigtigt at opregne i et skriftstykke til kendskab for såvel nulevende som fremtidige. Vi har altså overdraget: den første hovgård, som på det vendiske sprog kaldes Gargolizi, med den skov, der hører til denne, og med alle enge, agre, jorder og landboer; på samme måde den anden hovgård, som kaldes Karow, med dens agre, enge, jorder og landboer; i lige måde den tredie hovgård i Segozszi med dens agre, enge, jorder og landboer; den fjerde hovgård i Wollung, som kaldes Schaprode, med to egeskove, agre, enge og landboer; den femte hovgård i Wittow med en egeskov, agre, enge og landboer. I Wusterhusen en landsby, nemlig Mylziz med alle dens landboer, som yder tjeneste til dem alene. Men en anden nærliggende landsby med dens tilhørende skove, agre og enge og landboer og fiskevande kan de senere gøre til en hovgård. Men ydermere har vi overdraget dem en skæppe korn af hver plov, nemlig i disse landskaber: på Rügen, i Wusterhusen, Bukow, Muschisza, Gützkow, Ziethen, Tribsees, Barth og Wasitha, og tillige en penning sammen med hver skæppe og to penning sammen med to skæpper. På Rügen alene et læs brænde og et halvt læs hø sammen med to neg havre og fem æg. Af dem, som ikke pløjer, to penning. Og denne prisværdige og for Gud velbehagelige overdragelse overværede disse gejstlige som vidner: af gejstlige personer: de ærværdige præster Herman, provst, Jakob, Bo, forstandere i samme kloster, Kaleman, vor kapellan, Jordan, præst. Men verdslige personer var: herr Jaromars sønner Barnutha og Venceslav, Stoislav og hans søn Isak, Poveth og hans brødre, Karl, bryde, Radulf, Witan, Pribislav, Crecoz, Myurz, Pruz. De har på vore vegne med ed på sakramenter og på deres ære bekræftet, at alt dette skulde have gyldighed og forblive urokkeligt i al evighed. Enhver gejstlig eller verdslig person, der vil afsvække vor gave eller drister sig til på nogen måde at gå imod den eller forsøger at fratage eller formindske noget af det, som vi har overdraget, skal derfor vide, at Gud den almægtiges vrede og harme vil være over ham, og at han sammen med djævelen og hans engle vil være fordømt til evig straf og uudslukkelig ild. Men for alle, der vil godkende og efterleve det i lov og retfærd, skal der være fred og velsignelse, frelse og beskyttelse og opnåelse af det evige liv sammen med Gud og hans helgener. Amen. Lad det ske. Lad det ske. Dette er forhandlet og sket under ed og stadfæstet på sakramenterne i året 1193 for Herrens menneskevorden, da den herre pave Cølestin styrede den romerske kirke, da den højst glorrige konge Knud regerede hos de Danske, da herr Absalon, den ærværdige ærkebiskop og det apostoliske sædes legat og Sveriges primas, stod i spidsen for kirken i Lund, da herr Peder styrede kirken i Roskilde, og da vor herre Jesus Kristus for evigt havde overhøjheden, Ham, hvem dyden, magten, herligheden, lovprisning, hæder og ære tilkommer i evighedernes evighed sammen med faderen og den helligånd. Amen.