Til de Danskes berømmelige konge.

Vi tror, at det er på grund af de synder, som såvel gejstlighed som menighed i Norge gør sig skyldige i, at der med Herrens tilladelse er indtruffet det, at Sverres tyranniske grusomhed og afskyvækkende vold i den grad har fået overtaget over Eder og i hele Norges rige, så at han, som vi har hørt, både har bemægtiget sig riget, og det hverken som følge af stormændenes valg eller i kraft af blodet, og så at han, der som det siges tidligere beklædte et kirkeligt embede, raser mod kirkens mænd, undertrykker kirkerne, forfølger de gejstlige, plager de fattige og farer grumt frem mod de store på en sådan måde, at man mener, at det er efter Guds dom, at den, som også efter sit eget udsagn er uægte født, og som ikke skulde have været viet til de hellige grader, er forfremmet til dem i strid med de kanoniske reglerN, og at han raser så kraftigt mod dem, som ved vielsen af ham ikke har iagttaget de kanoniske bestemmelser. Men vi undrer os ikke over Gud, som for at forbedre Eder hidtil har tålt hans tyranni, ej heller over ham, hvis ånd er forhærdet i det onde, og som vant til ondskab ikke kan aflægge det onde, men vi undrer os over dem, som fortsat og også brødefuldt i dumdristig forvovenhed yder den forbryderiske og skændige frafaldne følgeskab og hjælper og begunstiger ham, hvis tyranni de hellere efter evne skulde bekæmpe. Men omend hyppige befalinger er udgået fra det apostoliske sæde om at sætte skranker for hans træskhed, har hans fordærvethed dog endnu ikke kunnet tøjles i en sådan grad, at han ikke stadig til fordærv for visses sjæle, som følger ham, hersker i en del af Norge og der raser vildere end nordenvinden. For at han endnu stærkere kunde vildlede Eder og hele Norges folk og vise, at kongedømmet var stadfæstet for ham med apostolisk myndighed, undså han sig ikke for at forfalske vor salige forgænger pave Cølestins seglstamp, ved hjælp af hvilket han beseglede forskellige breve. Men Han, for hvem alt er åbenbart, har afsløret hans falskhed. Og for at han i sin fordærvethed ikke længere skal rase mod uskyldige, beder, formaner og opfordrer vi dig, høje konge, i Herren til og pålægger dig ved apostolisk brev, at du omgjorder dig for at forsvare kirkerne, for at værne om de gejstliges frihed, for at udrive de fattige og mægtige af denne forfølgers magt, eller bedre endnu for at fælde det uhyre, som alene skåner dem, som han ikke magter at skade, så du både kan gøre dig fortjent til en evig løn hos Gud og til en særlig nådig indstilling fra vor side, og så du kan bistå dem, der bekæmper en slig ondskab og modstår dens følgesvende, på en sådan måde at denne djævlens fælle ikke igen kan rase i Norges rige eller yderligere ophidse til forfølgelse af kirkerne. Givet i Cività Castellana den 6. oktober.