Tekst og udgave
forrige

Cardinali episcopo Londensi Geruasius.

Accessit ad nos lator præsentium uenerabilis in Christo frater H. abbas de Tumeto<r>ph proponens, quod cum olim in apostasia diaconatus ordinem suscepisset et postmodum a quodam apostolicæ sedis legato circa ordinem susceptum fuisset misericorditer dispensatum, processu temporis a uobis fuit in presbiterum ordinatus ad petitionem pariter et ad preces nostri capituli generalis. Cum autem nuper promotus fuerit canonice in abbatem, dicitis uos mirari, quare prohibeatur in maiori altari diuina officia celebrare, cum ipsum suffic<i>entia et honestas ecclesiæ suæ necessarium esse probent. Quia igitur, quod si ei prohibitum, penitus ignoramus, quidquid a paternitate uestra circa ipsum actum est, habemus humillime et gratantissime approbatum, ex quo sufficienter dispensatum est cum eo, et uos possetis adhuc, si opus esset, cum ipso ex uestræ legationis officio dispensare, et quoniam ipsum tam de sufficientia quam de fidelitate administrandi habetis in literis, quas ex parte uestra recepimus, commendatum, uolumus, ut administrationis suæ officio pacifice gaudeat atque plene, et tam in maiori altari quam ubicunque necesse fuerit cum ea solemnitate, qua decet prælatum diuina officia celebrare non obstante aliquo constituto edito in nostro capitulo generali contra ordinatos in apostasia uel aliquibus literis per surreptionem a nobis uel a nostro generali capitulo impetratis.

Valete.

12 Tu<met>o<rph>] Tupholm a1a.

12-13 <archi>episcopo] episcopo a1a.

3 Cardinali episcopo Londensi (= Andree)] regelret archiepiscopo Lundensi, jf. indledningen.

4 H.] kan ikke identificeres.

5 Tumeto<r>ph] Tumetolph a1a.

11 suffic<i>entia] sufficentia a1a.

17 in literis, quas ex parte uestra recepimus: Anders Sunesens brev er tabt.

Til kardinalbiskop Anders af Lund fra Gervasius.

Nærværende brevfører, vor ærværdige broder i Kristus H. abbed af Tommerup, er kommet til os og har fremført, at han, da han fordum havde modtaget diakongraden som frafalden og senere i barmhjertighed havde fået dispensation for modtagelsen af graden af en legat fra det apostoliske sæde, i tidens løb blev ordineret til præst af Eder på anmodning og ligeså efter forbøn af vort generalkapitel. Men da han nylig er blevet forfremmet til abbed på kanonisk vis, siger I, at I gerne vilde vide, af hvilken grund det forbydes ham at celebrere gudstjenester for højaltret, da duelighed og agtværdighed godtgør, at han er uundværlig for sin kirke. Eftersom vi nu er aldeles uvidende om, at dette muligvis er ham forbudt, godkender vi i ydmyghed og med megen glæde alt, hvad der er foretaget af Eder, fader, angående denne, da der på fyldestgørende måde er givet ham dispensation, og I oven i købet, om det var nødvendigt, kunde give ham dispensation i følge Eders myndighed som legat, og fordi I i det brev, som vi har modtaget fra Eder, har prist ham så vel med hensyn til duelighed som med hensyn til pålidelig styrelse, er det vor vilje, at han må nyde og bestyre sit embede fuldt ud og uforstyrret og celebrere gudstjenester med den højtid, det sømmer sig for en prælat, så vel for højaltret som hvorsomhelst det måtte være nødvendigt, uanset nogen bestemmelse, bekendtgjort på vort generalkapitel, imod dem, der er ordinerede som frafaldne, eller noget brev, der er opnået fra os eller fra vort generalkapitel ved en tilsnigelse.

Lev vel.