Tekst og udgave
næste

Textgrundlag: a1.

Innocentius episcopus seruus seruorum dei. dilectis filiis. Frisonibus non cruce signatis per Bremensem prouinciam constitutis. salutem et apostolicam benedictionem.

Iustitie zelus exigit et fraterne caritatis ordo requirit. ut Christi fideles uicissim sua onera supportantes. adimplendo plenius legem Christi. mutua sibi auxilia subministrent tempore oportuno. seruitutis excutientes iugum de ceruicibus innocentum. iniuriam facientibus resistendo. et oppressos studiosius liberando de manibus iniquorum. ne si noluerint perturbare peruersos qui possunt. fouere ipsos in sue iniquitatis perfidia uideantur. Cum igitur Bremensis ecclesia que diu per filium perditionis scismaticum Waldemarum excommunicatum. depositum. et degradatum. ac a nobis condempnatum in concilio generali detenta est quodammodo ancillata. sub iugo exactissime seruitutis pro sua liberatione ab olim apud nos institerit cum clamore. necdum a sua potuerit angustia respirare. licet multam impenderimus sollicitudinem et laborem. uniuersitatem uestram rogamus attentius et monemus per apostolica uobis scripta mandantes et in remissionem peccaminum iniungentes. quatinus sic procedatis uiriliter et potenter ad soluendum iugum captiuitatis ecclesie memorate. ac deiciendum de uestris finibus scismaticum antedictum et compescendum fautores ipsius quod a deo premium a nobis et aliis consequi ualeatis laudem et gratiam ampliorem.

Datum Laterani .ii. idus martii. pontificatus nostri anno nonodecimo.

31 a nobis] et a nobis b1.

Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner, de Frisere, der ikke har taget korsets tegn i Bremen kirkeprovins, hilsen og apostolisk velsignelse.

Nidkærhed for retfærdigheden kræver, og broderkærligheden fordrer, at de troende kristne afvexlende bærer hinandens byrder og ved fuldt ud at opfylde Kristi lov, når tiden er inde, gensidigt yder hverandre hjælp, idet de afkaster trældommens åg fra de uskyldiges nakke, modstår dem, der gør uret, og ivrigt befrier de undertrykte fra de uretfærdiges hænder, for at ikke de, som kan ødelægge de onde, hvis de ikke vil, skal synes at begunstige dem i deres nedrighed og troløshed. Da altså den bremensiske kirke, som længe har været holdt fangen og på en måde været gjort til slavinde under det mest fuldkomne trældomsåg af fortabelsens søn, skismatikeren Valdemar, der er bandlyst, afsat og degraderet og fordømt af os på det almindelige koncilium, i længere tid har trængt kraftigt på hos os og råbt for at blive udfriet, men endnu ikke har kunnet ånde op fra sine trængsler, skønt vi har anvendt megen omhu og møje derpå, beder og påminder vi jer alle indtrængende, og påminder vi jer som vor befaling ved denne vor apostoliske skrivelse til forladelse for jeres synder at gå mandigt og mægtigt frem for at løse nævnte kirke af fangenskabets åg og uddrive førnævnte skismatiker fra jeres land og tøjle hans tilhængere, således at I kan opnå belønning af Gud, af os og andre megen ros og tak.

Givet i Lateranet den 14. marts i vort pavedømmes nittende år.