© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tuuo episcopus fecit archidyaconum Laghi, per quem primo facta est diuisio mansionum canonicorum episcopo dissimulante, et coeperunt canonici ædificare cellulas in girum ecclesiæ et uiuere more Parisiensis ecclesiæ, quam diuisionem episcopus tertio anno confirmauit et statuit, ut canonicus absens uicarium poneret sacerdotem, nihil de bonis communibus residentium percepturus.
Biskop Tue gjorde Lave til ærkedegn, og han var den første, der lod foretage en deling af kannikernes gårde, mens biskoppen holdt sig udenfor, og kannikerne begyndte at bygge kamre rundt om kirken og leve efter Pariserkirkens sædvane. Denne deling stadfæstede biskoppen i det tredie år, og han fastsatte, at en kannik, der var fraværende, skulde stille en præst som vikar og ikke skulde oppebære noget af de residerendes fællesgods.
Krønikens forfatter refererer en bestemmelse om ikke-residerende kanniker fra biskop Tues diplom og udtaler, at denne stadfæstede opdelingen af fællesgodset tertio anno. Det er nærliggende at tænke sig, at han har hentet denne tidsangivelse fra det diplom, der forelå for ham, og at den skal forstås som biskoppens tredie år. Da han tiltrådte i 1214 og samme år betegner sig episcopus (se nr. 45), må hans første bispeår løbe herfra, hvorefter det tredie embedsår falder i tiden [1216-1217]. Hvis derimod meningen har været, at Tue først bekræftede den nye ordning tre år efter, at den var kommet i stand, kan dateringen ikke afgrænses nærmere end til hans bispetid 1214-30, jf. nr. 49.