Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede datter i Kristus, den højbårne kvinde Audacia, enke efter afdøde Henrik af Schwerin, hilsen og apostolisk velsignelse.

Da en iver efter barmhjertigheden og en kærlighed til fromheden er indgivet kvinderne af naturen, eller rettere skænket dem som en gave fra Gud, viser en kvinde sig som et grufuldt uhyre, når hun glemmer disse ting og glæder sig over det modsatte og kæmper skændigtN mod Guds og naturens lov. Da du altså, således som vor meget kære søn i Kristus Valdemar, de Danskes berømmelige konge, har meddelt os, allerede længe har holdt hans sønner og søstersøn, den højbårne mand Otto af Brunsvig, indespærret i strengt fængsel, retter vi en inderlig bøn, en indtrængende påmindelse og befaling til dig, højbårne kvinde, ved denne vor apostoliske skrivelse, og pålægger vi dig til forladelse for dine synder, at du, eftersom den almindelige kirke bestandig beder for de fangne og hjemsøgte, tager vare på din samvittighed og ære og af ærbødighed for Gud og os gengiver dem deres frihed, da du ikke kan holde dem indespærret længere uden at fortørne Gud og komme i vanry blandt mennesker — således at vi bør svare dig i taknemmelig gengæld, når du viser os en nåde i dette, og du des mere tillidsfuldt kan påkalde det apostoliske sædes hjælp for dig og dine, så ofte der er brug herfor. I modsat fald vil du ikke med urette kunne frygte for, at vi går frem mod dig på anden måde til fordel for fangerne, da vi ikke kan svigte sådanne.

Givet i Perugia den 3. december i vort pavedømmes andet år.