© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Sanctissimo in Christo patri et domino Gregorio dei gratia sancte Romane ecclesie summo pontifici .V. miseratione diuina Londensis archiepiscopus Swethie primas. cum suis suffraganeis tam deuotum quam debitum in omnibus famulatum.
Per litteras quas magistro Symoni scriptori uestro nouiter destinastis. intelleximus specialem nobis a clementia uestra gratiam esse factam; super eo uidelicet. quod benignitate paterna compatientes nobis qui artamur grandi inopia tum propter redemptionem serenissimi regis. et quorundam ex coepiscopis nostris. ac fere omnium nobilium terre. quos proditor ille tirannus peccatis nostris exigentibus detinebat captiuos tum etiam quia pestilentiali morbo regni nostri pecoribus proximo anno preter<it>o interemptis; in instanti anno plaga grauior nos afflixit. fames siquidem ualida que maximam populi multitudinem uita priuauit. preter eos quos temporis inequalis dispositio interfecit; eidem magistro mandastis. quod summam mille marcarum argenti pro satisfactione decime reciperet a nobis et subditis nostris in subsidium apostolice sedis oblata<m>. Grato igitur et iocondo animo recipientes gratiam ipsam sanctitati uestre grates referimus humiles et deuotas. significantes quod summam ipsam non sine magno rerum dispendio fecimus congregari. Nam cum argentum et aurum nostrum hostes nostri possideant in detrimentum animarum suarum; compulsi sumus liquefacere cupream monetam nostram. et eligere inde argenti modicam portionem. Propter quod et alios nostre terre defectus quidam nostrum et subditorum nostrorum non solum decimam sed ultra in ipsa summa soluerunt. uolentes aliorum supplere defectum quos a solutione decimarum euidens inopia excludebat. Verum quia ecclesie Romane matri nostre semper cupimus gratis obsequiis complacere ipso magistro infirmitate graui corporis prepedito et familia sua mortis dispendio spoliato; nos summam predictam coram eodem magistro ponderatam et electam ad portum Ripensem uenire fecimus. in Flandriam transmittendam. et in monasterio Cisterciensis ordinis quod Does uocatur iuxta Brugas deponendam. ac eidem magistro cum uenerit assignandam.
Datum Ripis quinto idus augusti.
8 V. (=Vffo)] efter bogstavspor a. — Londensis= Lundensis. 14 serenissimi] første i forlænget a. 16 tum)] u synes rettet a. 17 preter<it>o] pretero a. 18 nos] tilføjet i linien eller frisket op a. 22 oblata<m>] oblatas a. 23 iocondo=iucundo. 26-27 compulsi] I rettet a.
11 littere: tabt.
Til vor højhellige fader i Kristus og herre Gregor, af Guds nåde den hellige romerske kirkes høje pave, sender Uffe, af Guds miskundhed ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, tillige med sine medbiskopper både hengiven og tilbørlig tjeneste i alle ting.
Af det brev, som I nylig har sendt til Eders skriver, magister Simon, har vi forstået, at der er vist os en særlig nåde fra Eders side, nådige fader, nemlig med hensyn til det, at I af faderlig velvilje og medfølelse med os — som trænges af stor nød såvel på grund af løskøbelsen af vor meget høje konge og nogle af vore medbiskopper og omtrent alle landets højbårne, hvem hin tyran og forræder for vore synders skyld holdt fanget, som også fordi kvæget i vort rige omkom i det sidst forgangne år af en smitsom sygdom, og en endnu hårdere ulykke har ramt os i indeværende år, nemlig en vældig hungersnød, som har kostet en meget stor mængde mennesker livet, foruden dem som den ustadige beskaffenhed af vejret har slået ihjel — har befalet samme magister, at han som godtgørelse for tiende skulle tage imod den sum på 1.000 mark sølv, som vi og vore undergivne tilbød til undsætning for det apostoliske sæde. Vi modtager da denne nåde med taknemmeligt og frydefuldt sind og gengælder i ydmyghed og hengivenhed Eders Hellighed, idet vi tilkendegiver, at vi har ladet denne sum indsamle med stor økonomisk bekostning. Thi da vore fjender til skade for deres sjæle sidder inde med vort sølv og guld, blev vi tvunget til at indsmelte vor kobbermønt og deraf udskille en ringe mængde sølv. På grund af denne og andre mangler i vort land har nogle af os og vore undergivne i ønsket om at udfylde manglerne hos andre, hvem åbenbar nød hindrede i at betale tienderne, ikke alene betalt tienden, men mere end det til denne sum. Men eftersom vi altid ønsker at behage vor moder, Romerkirken, med velkomne tjenester, har vi, da denne magister var forhindret af alvorlig legemlig sygdom og var berøvet sin husstand ved dødelige tab, ladet fornævnte sum, der blev afvejet og udskilt i nærværelse af samme magister, føre til Ribe havn, at oversende til Flandern og deponere i et kloster af cistercienserordenen, som hedder Ter Doest, nær Brygge, og at overgive til samme magister, når han kommer.
Givet i Ribe den 9. august.
Bispernes diplom er tidligere henført til 1230 eller 1231.
Diplomet er udstedt en 9. august, men mangler årsangivelse. Det kan tidligst være udfærdiget 1229, da pavens udsending, magister Simon, under 12. januar fik bemyndigelsen til indsamlingen i Danmark (nr. 89). Det kan senest være udstedt 1231, da det vidimeredes sidst i dette år (126).
Simon fik 'andre sager' at varetage i Danmark, og deriblandt kan have været forskellige sider af Gregor IX.s anti-staufiske politik (jf. nr. 99). Men hans hovedopgave var at indsamle pengemidler, særlig tiender (nr. 89). Det var en skat på 1/10 af de gejstlige indtægter (med få undtagelser) til brug for pavens krigsførelse mod kejser Frederik II, som han også havde lyst i band (Böhmer-Ficker-Winkelmann V:3-4 nr. 6747, 6751; jf. A. Gottlob, Kreuzzugs-Steuern, 27-8, 69-71; Winkelmann, Friedrich II, II 41 n. 2). Paven kunne kun aftvinge gejstligheden tiende, men opfordrede fyrster — og lægmænd i det hele — til at yde bidrag. Simon skulle således gennem en fuldmagt af 1228 21. december søge at bevæge den svenske konge til at bidrage økonomisk til pavens krig (Dipl. Svecanum I nr. 244).
Den pavelige udsending modtog sine anbefalingsskrivelser for Norden omkring årsskiftet 1228/29, men han rejste først til Østeuropa. 1229 var han i Bøhmen (Annales Pragenses, MGH. SS. IX 171: 1229 legatus apostolici, Symon dictus, omnium prouentuum decimam quaesiuit ab ecclesia. Idem Symon omnes conuentuales ecclesias a diuino suspendit officio). Et resultat af den hårde skatteopkrævning, han iværksatte i dette land, var, at han modtog en irettesættelse fra paven 1230 29. maj (Pommersches UB. I nr. 267). Den regulerede hans indsamlingsprincipper for Bøhmen-Mähren-Polen-Pommern og forudsatte således, at han videreførte sit arbejde her.
Da bisperne skrev til paven, må Simon have opholdt sig i Danmark i det mindste i nogen tid. For de meddeler, at han selv var blevet alvorligt syg og hans ledsagere døde. Endvidere var den danske indsamling på det tidspunkt helt afsluttet og det økonomiske udbytte bragt til udskibningshavnen i Ribe. Simon kan ikke have magtet at gennemføre dette inden 9. august 1230. Det måtte man ellers slutte, hvis diplomet var fra denne dag.
1231 må således foretrækkes som udstedelsesår, og endnu et forhold taler til fordel herfor. Det danske folk, indbefattet gejstligheden, havde helt fra 1224 (se nr. 16—17) måttet yde store beløb til krig og løsepenge. Endnu 1230 14. april—25. juli skulle kong Valdemar, sikkert med støtte fra bl.a. kirken, betale 7.000 mark sølv (nr. 109). At kirken alene samtidig kunne leve op til de pavelige beskatningskrav, herunder 1.000 mark sølv til krigen mod Frederik II (foruden Peterspenge, personlige gaver til Det hellige Land o.s.v., jf. nr. 89) er vel ikke umuligt, men dog mindre sandsynligt. Alt i alt må en datering af det foreliggende diplom til [1231] 9. august anses for temmelig sikker.