Tekst og udgave
forrige næste

Eidem.

Tua nobis fraternitas supplicauit; ut cum nonnulli religiosi et clerici seculares tue prouincie pro uiolenta iniectione manuum in personas religiosas et clericos seculares. multi uero seculares clerici in sacris ordinibus constituti pro detentione concubinarum; pluresue clerici et laici propter incendia/ rapinas/ et sacrilegia laqueum excommunicationis incurrerint; quorum aliqui ordines susceperunt/ et diuina celebrarunt officia sic ligati. non pauci quoque religiosi symoniace in suis monasteriis sint recepti/ qui propter uiarum discrimina de tam remotis partibus ad apostolicam sedem commode mitti non possunt; prouidere super hoc/ presertim cum multitudo existat in causa misericorditer dignaremur. Tuis igitur supplicationibus inclinati; auctoritate tibi presentium duximus concedendum; ut excommunicatos ipsos absoluere ualeas ab excommunicationum sententiis luxta formam ecclesie uice nostra. prouiso/ ut hii qui pro uiolenta iniectione manuum incendiis et rapinis uinculo sunt excommunicationis astricti/ passis dampna et iniurias satisfaciant competenter; et si aliquorum fuerit grauis et enormis excessus; tales mittas ad sedem apostolicam absoluendos/ cum tuarum testimonio litterarum. Concubinarii uero concubinis a se prorsus abiectis sufficientem exhibeant cautionem/ de illis/ uel aliis minime resumendis. Illis autem qui sic ligati per simplicitatem uel iuris ignorantiam susceperunt ordines/ et diuina officia celebrarunt; iniuncta eis competenti penitentia et peracta; liceat tibi cum eisdem de misericordia que superexaltat iudicio prout eorum saluti expedire uideris dispensare. Si qui uero scienter et in contemptum ecclesiastice discipline talia presumpserunt; eis per biennium ab ordinum executione suspensis; et iniuncta penitentia competenti; cum eis postmodum si fuerint bone conuersationis et uite; auctoritate nostra dispenses sicut eorum saluti uide- ris expedire. processurus circa religiosos qui symoniace in suis monasteriis sunt recepti; prout in constitutione generalis concilii continetur.

Datum. Anagnie .iii. nonas decembris. anno sexto.

4 Eidem= Uffoni archiepiscopo Lundensi. 28 presumpserunt] presupserunt uden forkortelsesstreg a.

26 Iac. 2,13: superexaltat .... misericordia iudicium.

2 constitutio generalis concilii: c. 40 X De simonia, et ne aliquid pro spiritualibus exigatur uel promittatur V 3.

Til ærkebiskop Uffe af Lund.

Du har, broder, bønfaldet os om, at vi, særlig da det vedrører så mange, og da de på grund af de farefulde veje ikke let kan sendes fra så fjerne egne til det apostoliske sæde, ville værdiges i barmhjertighed at drage omsorg for dette, at nogle klostergivne og verdensgejstlige fra din kirkeprovins på grund af voldelig håndspålæggelse på klostergivne personer og verdensgejstlige — men mange verdensgejstlige i de hellige grader for at holde konkubiner — og adskillige gejstlige og læge på grund af ildspåsættelser, røverier og kirkeran — er faldet i bandlysningens snare, hvoraf nogle, skønt bundet heraf, har modtaget grader og celebreret gudstjenester — og tillige ikke få klostergivne er optaget i deres klostre ved simoni. Vi bøjer os altså for dine bønner og har ment ved dette brevs myndighed at burde bevilge dig, at du på vore vegne kan hæve bandlysningsdommene over disse bandlyste i overensstemmelse med kirkens regler, forudsat at de, som er bundet af bandlysningsbånd for voldelig håndspålæggelse, ildspåsættelser og røverier, på passende måde yder godtgørelse til dem, som tabene og uretfærdighederne er overgået, og hvis nogens forseelse er alvorlig og grov, skal du sende sådanne til det apostoliske sæde for at få hævet bandet med et brev fra dig til vidnesbyrd. Men de, der holder konkubiner, skal efter helt og holdent at have skilt sig af med konkubinerne stille fyldestgørende sikkerhed for på ingen måde at tage dem eller andre til sig igen. Men med hensyn til dem, som af enfoldighed eller uvidenhed om retten har modtaget grader og celebreret gudstjenester, skønt bundet på denne måde, skal det af barmhjertighed, som langt overstråler en dom, være dig tilladt at give dem dispensation, således som du finder, det vil gavne deres frelse, efter at du har pålagt dem en passende bod, og denne er tilendebragt. Men hvis nogen med viden herom og i ringeagt for kirkens tugt har fordristet sig til sådanne ting, skal du efter at have suspenderet dem i 2 år fra udøvelsen af deres grader og efter at have pålagt dem en passende bod senere give dem dispensation på vor myndighed, hvis de har en god vandel og livsførelse, således som du finder, det vil gavne deres frelse. Angående de klostergivne, som er optaget i deres klostre ved simoni, skal du gå frem, således som det indeholdes i bestemmelsen fra det almindelige koncilium.

Givet i Anagni den 3. december i vort sjette år.