Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener til sine elskede sønner Meinhardus, provst, Anno, dekan, og B.N, kantor i Halberstadt, hilsen og apostolisk velsignelse.

Menigheden i Livland, der nylig stod hvidklædt ved den hellige dåbs kilde, har tilkendegivet over for os, at skønt der for dem, der har taget korsets tegn og drager over havet dersteds, ikke er nogen havn mere velegnet end Lybæks til at lægge til ved, har vor meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, selv om han burde have mødt de rejsende med brødN og rakt dem en hjælpende hånd, spærret indløbet til samme havn ved, som det siges, at have sænket flere skibe dér, for at ikke fartøjerne med de fornævnte, der drager over havet, kan søge ind på havnens meget sikre plads efter havfarten. Og skønt vi forlængst har givet vor ærværdige broder biskop Godescalcus af Ratzeburg og hans fæller befalingN om, at de skulle binde alle med bandlysningens bånd, der ved en eller anden hindring forholdt dem, der drager over havet, nytten af indløbet til Lybæks havn, har disse dog, mere frygtsomme end tilbørligt, ikke villet skride ind mod kongen, og denne har ikke trods bønner og påmindelserN fra vor ærværdige broder Vilhelm, fordum biskop af Modena, nu det apostoliske sædes legat i hine egne, og andre kloge mænd tilladt de pilgrimsskibe, som han havde lukket inde, at løbe ud af fornævnte havn. Derfor befaler vi jer, kyndige sønner, og påbyder vi urokkeligt ved denne vor apostoliske skrivelse, at I, for at ikke den nye udplantning ved dette ubehagelige indgreb skal lide under fare for svækkelse, sørger for omhyggeligt at påminde og virkningsfuldt tilskynde den nævnte konge og andre, der fordrister sig til at sætte denne hindring op for pilgrimmene, til at tillade, at Lybæks havn åbnes og pilgrimmene får fri passage — idet også pilgrimmene, såfremt det bliver nødvendigt, opmuntres til at åbne samme havn. Men hvis kongen ikke mener at burde adlyde og ikke viger fra sit hjertes hårdhed, skal I lægge hele hans hof og ethvert sted, som han begiver sig til, under kirkeligt interdikt og ramme hans rådgivere med bandlysningsdom og ikke hæve nogen af dommene, før kongen retter for sig for omtalte forseelse på en sådan måde, at han ikke beholder hverken påskud eller årsag til at begå den tidligere uretN. Men hvis I ikke alle kan tage del i udførelsen af dette, skal i hvert fald to af jer udføre det.

Givet i Spoleto den 30. august i vort pavedømmes ottende år.