Mandatet er tidligere dateret ca. 1234 og 1236.

Efter diplomet af 1234 den 6. juli (nr. 182, jf. 219 og 240) overtog kong Valdemar Ribebispens halve møntret i byen, mod at denne fik bl. a. plovskatten af Harsyssel. Det foreliggende mandat har været aktuelt i forbindelse hermed. Det har fastslået et princip, der fortsat har haft betydning, selv efter at mandatet mistede sin gyldighed ved Valdemars død 1241, se lovudkastet fra 1252-54, Riis 58-59, Den danske rigslovgivning, I, 52 §12. Mandatet opbevaredes endnu omkring 1290, da det indførtes i Ribe Oldemoder (se under a) blandt bispens privilegier. Han havde da generhvervet en andel i møntretten, se Dipl. Danicum II:1 nr. 60 og II:2 nr. 206.

At mandatet tidligst er fra 1234, synes bekræftet af omlægningen af mønt- eller valutasystemet netop dette år, sådan som det er antydet af den, også i europæisk sammenhæng helt enestående mønt med årstalsdatering i indskriften: ANNO DOMINI MCCXXXIIII. Den har af symboler både kongekrone og bispehue og henførtes til Ribe af N. L. Rasmusson i Numismatisk Forenings Medlemsblad, Kbh. 1935, 207 og 215-216. Den er imidlertid senere henført til Roskilde, Fritze Lindahl i Nordisk numismatisk årsskrift, Sthlm. 1963, 52-55. Da 1 dateret mønt er fundet i Ribe stift og 1 muligvis i Bleking, mens 3 (af de ialt 6 mønter) stammer fra Sjælland, deraf 2 fra byen Roskilde, er spørgsmålet om herkomsten måske ikke helt definitivt afgjort. Uanset møntens svage lødighed kan der godt dette år være skabt en stabilis moneta som foreslået af Sture Bolin, Skattpenning och plogpenning i medeltidens Danmark, 63. Dette kan være baggrunden for den særegne årsdatering på en del af mønterne. Den kan også skyldes indførelsen dette år af en i hele riget gangbar mønt med penninge af ensartet vægt og ensartet lødighed (Asger Christiansen s. 11, 33-36).