© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Venerabili in Christo patri ac domino V. dei gratia Lundensi archiepiscopo Suethiæ primati T. eadem gratia Slessuicensis episcopus salutem in domino.
Acceptis literis uestris ut causam, que uertebatur inter claustrales de Loco Dei et dominum Vbby uel per amicabilem compositionem uel per sententiam terminaremus, utramque partem citari fecimus ad locum, ubi lis erat, sed dominus Vbby citatus uenire noluit, cum tamen, sicut certissime scimus, uix erat remotus a nobis ad unum miliare. Accessimus igitur in propria persona cum melioribus totius prouinciæ uidelicet domino Iohanne Trulssen, domino Mathia Vrnæ, domino Iwaro Rabuch, domino Lagone de Karlsswhra, domino Nicholao Grim, domino Petro Glennissen et aliis plurimis probis uiris tam clericis quam laicis et circuiuimus et diligenter inquisiuimus, et in tanta multitudine fere ducentorum proborum uirorum non erat uox contra claustrales nisi duorum, quorum alter erat frater domini Vbbonis, sed testabantur communiter, quod infra antiquas illas fossas et aggeres uidelicet a Sunderlane et ita per uadum Sthothuedt et ita usque ad fossam Steneklint erant et de iure esse debent omnia integraliter claustralium predictorum. Id ipsum etiam prius testificati sunt uniuersaliter, quando dominum Ripensem et nos cum eo ad audiendum et terminandum idem negotium miseratis. Nos igitur audito tanto et tam multorum testimonio uestra freti auctoritate et propria, quantum spectat ad ordinarium, causam illam ita terminauimus et determinatam denunciauimus, ut nullus infra prefatos terminos tam antiquis et tam manifestis limitibus signatos et claustro appropriatos predictis claustralibus aliquid de hiis, que intro contenta sunt, aufferre audeat uel presumat. Qui autem presumpserit, indignationem dei omnipotentis et omnium sanctorum et uestram se nouerit incursurum.
Datum apud Iønewath anno ab incarnatione domini mo cco xxxviiio iii idus septembris.
11 Venerabili] herefter slettet uiroa.
12 T. = Tuco.
18 Mathia] ia synes rettet a.
23 antiquas] synes rettet fra antiquis a.
13 litere uestre: tabt.
Til vor ærværdige fader i Kristus og herre Uffe, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, sender Tyge, af samme nåde biskop af Slesvig, hilsen i Herren.
Efter at have modtaget Eders brev om, at vi skulle bringe den sag til afslutning, der verserede mellem klosterboerne i Løgum og hr. Ubbe, enten ved mindelig overenskomst eller ved dom, har vi ladet begge parter stævne til det sted, hvorom striden var, men hr. Ubbe ville, skønt stævnet, ikke møde op, omendskønt han dog, hvad vi er ganske sikre på, var knap en mils vej fra os. Vi drog altså derhen i egen person tillige med de bedste fra hele herredet, nemlig hr. Jens Troelsen, hr. Mads Urne, hr. Ivar Råbuk, hr. Lave fra Karlsvrå, hr. Niels Grim, hr. Peder Glennesen og adskillige andre retskafne mænd, gejstlige såvel som lægfolk, og vi gik rundt derom og anstillede en omhyggelig efterforskning, og blandt den store mængde på omtrent to hundrede retskafne mænd rejste der sig ikke en røst mod klosterboerne, undtagen fra to, hvoraf den ene var hr. Ubbes broder, men de aflagde i fællesskab vidnesbyrd om, at alt inden for de gamle grøfter og volde, nemlig fra *Sunderlane og videre gennem vadestedet *Sthothuedt og videre indtil grøften *Steneklint helt og fuldt med rette var og bør være de fornævnte klosterboeres. Dette samme er også tidligere blevet bevidnet af alle, da I havde udsendt herren af Ribe og os med ham for at påhøre og afslutte samme sag. Vi har altså efter at have påhørt så vigtigt et vidnesbyrd fra så mange, støttet på Eders myndighed og på vor, for så vidt det henhører under os som dommer i stiftet, afsluttet denne sag og erklæret den for afsluttet, således at ingen må vove eller fordriste sig til at fratage fornævnte klosterboere noget af det, som indeholdes inden for fornævnte grænser, der er afmærket ved så gamle og tydelige skel og hjemlet for klostret. Men den, der fordrister sig hertil, skal vide, at han vil pådrage sig den almægtige Guds og alle helgeners og Eders vrede.
Givet i (Store-)Jyndevad år 1238 for Herrens menneskevorden den 11. september.