© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekstgrundlag a1.
Gregorio papæ scribit, quod kalendis iunii Chunradus rex Alemanniæ et archiepiscopus Mongontinus cum mille militibus uenissent Egram laborantes multum, ut principes imperii sibi possint placare pecunia pollicita, quibus rex Boemiæ, dux Bauariæ usque Elenbogen occurrerunt <cum> 4 millibus militum. Aduenere marchiones Brandenburgenses, marchio Mysiæ, Raspo lantgrauius Th<ur>yngiæ. Post multa per medios Chunradus in suam sententiam traxit Thuryngum Misiumque, quos cum rex Boemiæ, dux Bauariæ a proposito reuocare non possent, Chunrado et suis multum indignati soluentes treugas discessere. Magna discordia ab huiusmodi colloquio. Dux Austriæ illis diebus ad obsidendam Viennam pro militibus laborat. Perciebat, ut rex Boemiæ ac dux Bauariæ sibi auxilio uenirent. Alia parte instabat festum sancti Petri, ad quod tam rex Boemiæ quam etiam dux Bauariæ cum sociis principibus uenire debebant ad electionem noui regis cupientes utrumque negocium finire. Decretum, ut dux Bauariæ cum 4 millibus duci Austriæ subueniret, rex Boemiæ cum societate principum et pleno mandato duc<is> Bauariæ ad electionem faciendam ad indictum terminum properaret. Sperat in festo beati Petri eligi circa Poloniam in loco Lubus in regem Romanorum regem Daciæ iuniorem. Petit ait dominus meus dux mitti legatum, consulit et Albertus . . . . .
58 <cum>] mgl. al.
59 Th<ur>yngiæ] Thruyrngiæ a/.
64-65 festum sancti Petri = 29. juni.
65 etiam) delvis skjult af plet al.
68 duc<is>| ducum al, også rettet af Huillard-Bréholles.
69 festo beati Petri = 29. juni.
Han skriver til pave Gregor, at Konrad, konge af Tyskland, og ærkebiskoppen af Mainz den 1. juni var kommet til Eger med 1000 soldater og virkede meget for at vinde kejserrigets fyrster for sig ved at love dem penge. Kongen af Bøhmen og hertugen af Bajern kom dem i møde ved Elbogen med 4000 soldater. Markgreverne af Brandenburg, markgreven af Meissen og Raspe, landgreve af Thyringen, kom til stede. Omsider trak Konrad ved mellemmænd thyringeren og meisneren over på sin side, og da kongen af Bøhmen og hertugen af Bajern ikke kunne få dem til at skifte beslutning, blev de meget vrede på Konrad og hans folk, ophævede våbenstilstanden og drog bort. Der kom megen uenighed af denne forhandling. Hertugen af Østrig arbejder i de dage på at skaffe soldater til belejringen af Wien. Han satte sig i bevægelse, for at kongen af Bøhmen og hertugen af Bajern skulle komme ham til hjælp. På den anden side stod sankt Pe ders fest for døren, hvor både kongen af Bøhmen og ligeledes hertugen af Bajern skulle give møde med deres kolleger blandt fyrsterne for at vælge en ny konge, og de ønskede at afslutte begge forehavender. Det besluttedes, at hertugen af Bajern skulle understøtte hertugen af Østrig med 4000, og at kongen af Bøhmen skulle skynde sig frem til den fastsatte termin i fællesskab med fyrsterne og med fuldmagt fra hertugen af Bajern til at foretage valget. Han håber, at den unge konge af Danmark på sankt Peders fest vil blive valgt til Romernes konge på stedet Lebus ved Polen. Men — siger han - min herre hertugen beder om udsendelse af en legat, det samme råder Albrekt til.
Den 20. marts 1239 bandlyste pave Gregor IX kejser Frederik II af Tyskland, cf. Böhmer-Ficker-Winkelmann V 1, nr. 2428b, 4401a, og lod derefter ærkedegnen i Passau Albrekt Behaim, der i forvejen op25 holdt sig i Bajern som delegeret dommer i en strid mellem hertugen af Bajern og bispen af Freising, virke for at få de tyske lande til at falde fra kejseren. Som modtræk lod denne i forening med sønnen kong Konrad IV og med støtte af ærkebiskop Sigfred af Mainz sammenkalde til et fyrstemøde i Eger 1. juni. Kendskabet hertil beror dels på Albrekts indberetninger her, dels på en notits i Annales Erphordenses, MGH. SS. XVI 27, ganske vist fejlagtigt indført under 1238 men med angivelse af den nøjagtige bandlysnings30 dag. Dateringen af Albrekts brev til 1239 støttes endvidere af skildringen af hertug Frederik af Østrigs forberedelser til generobringen af Wien, der var fuldbyrdet sidst på året, da hertugen udsteder brev fra Wien 1239 25. december, UB. z. Gesch. der Babenberger II 186 nr. 344 — Reg. der Babenberger 159 nr. 50.
Albrekt har sendt sit brev til paven i løbet af juni måned, idet han foruden at omtale I. juni som forbigangen udtrykkeligt fremhæver, at festum sancti Petri, at forstå som 29. juni, cf. Grotefend, Taschen35 buch 87-88, er nær (instabat). Den dag skulle man i Lebus vælge en ny konge som modkonge mod Frederik II, og hertil havde man udset sig den unge konge af Danmark (regem Dacie iuniorem). Hvis Aventinus gengiver formuleringen i det tabte Albrektbrev korrekt på dette punkt, måtte der hermed menes Erik IV Plovpenning, som kronedes i Lund 1232 30. maj, cf. Dipl. Danicum 1:6 nr. 137 indledningen, men fuldstændig sikkert er det ikke. En næsten samtidig berettende kilde, Chronicon Alberici monachi Trium fon40 tium, MGH. SS, XXIII 949, fortæller under 1241, at kong Valdemar II døde skærtorsdag og efterlod sig tre sønner, kong Erik, hertug Abel og grev (comitem) Kristoffer. Istum Abel ønskede paven at indsætte som konge af Tyskland mod kejseren, men han afslog tilbudet. Uafhængigt heraf berettes også i Gesta abbatum Horti sanctae Mariae (Mariengaarde i Friesland) i det mellem 1267 og 1275 affattede abbed Ethelgerus' vita, MGH. SS. XXIII 594, i umiddelbar tilslutning til en omtale af pavens bandlysning af kejseren, 45 at paven omtrent samtidig sendte Wilhelmus, forhen abbed af Prémontré, til Danmark. Da denne under et ophold i klostret blev spurgt om formålet, sagde han, at han skulle tilbyde fi/io Waldemari regis kongekronen, men at han havde fået afslag. For så vidt de ældre udgaver og forfattere tager stilling til person spørgsmålet, følger de Chronicon Alberici, hvorimod den tjekkiske udgave og Niels Skyum-Nielsen foretrækker Erik Plovpenning, fordi Abel, der blev hertug i 1232, cf. Dipl. Danicum 1:6 nr. 149 indledningen, aldrig betegnedes som konge, før han tiltog sig titlen i 1250, cf. Dipl. Danicum II:1 nr. 1.
Bohmer-Ficker-Winkelmann foreslog en datering af Albrekts brev til midten af juni, men da Albrekts tidsangivelser kun er tilnærmelsesvis, cf. ovf., og brevet kun kendes som referat, dateres det her — som i Reg. Danica - til [1239. Juni], idet det dog rimeligvis snarest er udfærdiget i sidste halvdel af måneden.