Til Ludvig, de Franskes berømmelige konge.

På sokler af guldN opstillede den vise Salomon for at smykke helliggørelsens stedN tre slags væsener, nemlig en kerub, en løve og en okseN og desforuden kobberhavetN, for herigennem i den kommende kirke at pege på, at den efter fra først af at have rejst sig på kærligheden blev ramt af bitterhedens bølger og rystet af malstrømmene og derfor venter en hjælpende og beskyttende hånd fra jordens foresatte og fra undersåtters og fyrsters side. Da nu kirken, vor moder, der er optaget af alvorlige anliggender midt i denne verdens malstrømme, har besluttet at hidkalde jordens konger, kirkens prælater og undergivne og andre af verdens fyrster, for at den, iklædt deres brogethed og styrket ved deres råd, lykkeligt kan befordre de alvorlige anliggender, som trænger sig på, indbyder vi på vore brødres råd tillidsfuldt dig hertil, vor meget kære søn, som kirken har gjort til sit barn ved genfødelsens nåde og har fået kær med en ganske særlig inderlighed, og beder og påminder dig indtrængende, høje konge, om, at du, høje konge, skikker tro og fremsynede sendemænd til os inden næste fest for Herrens opstandelseN, hvilke på dine vegne kan skænke os nyttige råd til at befordre den universelle kirkes sager, således at den kristne tro kan have en hengiven søn i dig, som den plejer, og en redebon forkæmper for kirkens tarv og kan gengælde dig på tilbørlig vis for din nyttige bistand.

Givet i Grottaferrata den 9. august i vort fjortende år.

Et ligelydende brev til kong Valdemar af Danmark, i overensstemmelse med det, der skrives til kong Ludvig af Frankrig.