Til .. dekanN i Schwerin.

Magister P., kaldet Krage, subdiakon, har under tårer fremført for os, at vor ærværdige broder biskop Ivar af Odense, da han havde sendt ham til det apostoliske sæde for at varetage hans sager og havde tilstået ham et åbent brev om at optage et lån på 100 mark, mundtligt befalede ham i nærværelse af gode mænd, at hvis samme brev på grund af de farefulde veje muligvis ikke kunne bringes frem, kunne han i biskoppens navn lade et nyt segl forfærdige for at optage dette lån. Men skønt samme magister efter at have tiltrådt rejsen til det apostoliske sæde var blevet taget til fange på vejen og berøvet fornævnte brev og alt sit gods, nåede han omsider til dette sæde, hvor han forefandt svære modstandere af samme biskop, og han optog under et nyt segl, som han, således som samme biskop havde givet ham befaling til, havde ladet forfærdige i den romerske kurie, et lån på tyve mark sølv for at kunne varetage de sager, der var ham betroet. Og da samme magister senere vendte hjem med fornævnte sager i orden, og det i mellemtiden hændte, at han blev taget til fange og holdt i fængsel, blev han anklaget hos samme biskop af nogle af sine rivaler for at have varetaget de sager dårligt, der var ham betroet, og til ingen nytte brugt de penge, han på denne måde havde fået til låns. Thi som følge heraf blev samme biskop alvorligt vred på ham, der da sad som fange, stillede ud af samme magisters gods kreditorerne tilfreds med hensyn til fornævnte sum på tyve mark uden at have erfaret sandheden om nysnævnte ting og bragte ham i vanry på anden måde i de egne for at have ladet et falsk segl forfærdige i hans navn. Og skønt fornævnte magister efter igen at have opnået sin tidligere frihed tilbød, at han for nævnte biskop på lovlig vis ville godtgøre, at han havde varetaget fornævnte sager i troskab og brugt fornævnte penge på en nyttig måde hertil, og i ydmyghed bad om, at han ville tilbagekalde den uhørt grove fremfærd imod ham, har fornævnte magister, eftersom samme ikke alene afslog at gøre det, men endogså nægtede ham gehør, ment i ydmyghed at måtte tage sin tilflugt til den apostoliske fromheds hjælp. Vi, der har hjertelig medfølelse med de betrængte og glæder os over ad rettens vej at komme dem, der lider uret, til hjælp, befaler altså, at hvis det forholder sig således, skal du erklære samme magister fri for skyld i så henseende og forkynde, at han ikke bliver prisgivet noget vanry i denne anledning, og med fornuften som vejleder sørge for, at det, der er taget fra ham, af samme biskop gives tilbage til ham og med tilsidesættelse af appel tøjle dem, der handler derimod, med kirkens straf.

Givet i Lateranet den 27. februar i vort første år.