© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Innocentius episcopus seruus seruorum dei dilectis filiis priori monasterii sancti Kanuti eius<que> fratribus tam presentibus quam futuris regularem uitam professis in perpetuum/
Religiosam uitam eligentibus. apostolicum conuenit adesse presidium ne forte cu- iuslibet temeritatis incursus. aut eos a proposito reuocet aut robur quod absit sacre religionis infringat. Eapropter dilecti in domino filii uestris iustis postulacionibus clementer annuimus \ et monasterium sancti Kanuti Otthoniense in quo diuino estis obsequio mancipati sub beati Petri et nostra protectione suscipimus ac presentis scripti priuilegio communimus/ Inprimis siquidem statuentes. ut ordo monasticus qui secundum deum et beati Benedicti regulam in eodem monasterio institutus esse dinoscitur perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter obseruetur //
Preterea quascumque possessiones quecumque bona idem monasterium inpresenciarum iuste ac canonice possidet aut in futurum concessione. pontificum largicione regum uel principum oblacione fidelium seu aliis iustis modis prestante domino poterit adipisci/ firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant/ In quibus hec propriis duximus exprimenda uocabulis/ /locum ipsum in quo prefatum monasterium situm est cum omnibus pertinenciis suis curiam Beronis cum balneo colonis et molendinis ac aquarum decursibus. prata que dicuntur Bromhat Pamhat Akamhat \ siluam qu<e> dicitur Thorslund/ redditus ad fabricam monasterii uestri spectantes. qui dicuntur denarii sancte Marie \ redditus denariorum usualis monete de qualibet terra que wlgariter dicitur bool \ redditus qui dicuntur denarii sancti Kanuti in Feonia/ in Iucia/ Halso/ Erræ Toslandia Langlandia/ Laalandia Falstria cum Burgendeholm cum terris pratis uineis nemoribus usuagiis et paschuis in bosko et plano in aquis et molendinis in uiis et semitis et omnibus aliis libertatibus et immunitatibus suis/
Sane noualium uestrorum que propriis manibus aut sumptibus colitis de quibus aliquis hactenus non percepit/ siue de uestrorum animalium nutrimentis. nullus a uobis decimas exigere uel extorquere presumat/ /
Liceat quoque uobis clericos uel laicos liberos et absolutos e seculo fugientes ad conuersionem recipere. ac eos absque contradictione aliqua retinere/ / Prohibemus in super ut nulli fratrum uestrorum post factam in monasterio uestro professionem fas sit sine abbatis sui licencia nisi arcioris religionis obtentu de eodem loco discedere. Discedentem uero absque communium litterarum uestrarum caucione nullus audeat retinere/ Cum autem generale interdictum terre fuerit liceat uobis clausis ianuis. exclusis excommunicatis et interdictis non pulsatis campanis uoce subpressa diuina officia celebrare. dummodo causam non dederitis interdicto/ / Crisma uero oleum sanctum. consecraciones altarium siue basilicarum. ordinaciones monachorum qui fuerint promouendi. a diocesano suscipietis episcopo. si quidem catholicus fuerit et graciam et communionem sacrosancte Romane sedis habuerit. et ea uobis uoluerit sine prauitate aliqua exhibere/ Prohibemus insuper ut infra fines parrochie uestre nullus sine assensu diocesani episcopi et uestro capellam siue oratorium de nouo construere audeat saluis priuilegiis pontificum Romanorum. Ad hoc nouas et indebitas exactiones ab archiepiscopis et episcopis archidiaconis seu decanis aliisque omnibus ecclesiasticis secularibusue personis a uobis omnino fieri prohibemus. Sepulturam quoque ipsius loci liberam esse discernimus. ut eorum deuocioni et extreme uoluntati. qui se illic sepeliri deliberauerint nisi forte excommunicati uel interdicti sint. aut eciam publici usurarii nullus obsistat. salua tamen iusticia illarum ecclesiarum a quibus mortuorum corpora assumuntur/ Decimas preterea et possessiones ad ius ecclesiarum uestrarum spectantes que a laicis detinentur redimendi et legittime liberandi de manibus eorum. et ad ecclesias ad quas pertinent reuocandi. libera sit uobis de nostra auctoritate facultas/ / Obeunte uero te nunc eiusdem loci priore uel tuorum quolibet successorum nullus ibi qualibet surreptionis astucia seu uiolentia preponatur. nisi quem fratres communi consensu uel fratrum maior pars consilii sanioris secundum deum et beati Benedicti regulam prouiderint eligendum \ Paci quoque et tranquillitati uestre. paterna in posterum sollicitudine prouidere uolentes. auctoritate apostolica prohibemus ut infra clausuras locorum uestrorum nullus rapinam siue furtum facere ignem apponere sanguinem fundere hominem temere capere uel interficere siue uiolenciam audeat exercere/ Preterea omnes libertates et immunitates a predecessoribus nostris Romanis pontificibus ordini uestro concessas nec non libertates et exempciones secularium exactionum a regibus et principibus uel aliis fidelibus racionabiliter uobis indultas. auctoritate apostolica confirmamus et presentis scripti priuilegio communimus/ /Discernimus ergo ut nulli omnino hominum liceat prefatum monasterium temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatas retinere minuere seu quibuslibet uexacionibus fatigare/ / sed omnia integra conseruentur eorum pro quorum gubernacione ac sustentacione concessa sunt \ usibus omnimodis profutura/ salua sedis apostolice auctoritate et diocesani episcopi canonica iusticia \ Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitucionis paginam sciens. contra eam temere uenire temptauerit. secundo tertioue commonita. nisi reatum suum congrua satisfactione correxerit potestatis honorisque sui careat dignitate; reamque se diuino iudicio existere/ de perpetrata in<i>quitate cognoscat et a sacratissimo corpore. ac sanguine dei et domini redemptoris nostri Ihesu Christi aliena fiat/ atque in extremo examine districte subiaceat ulcioni; Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Ihesu Christi quatinus et hic fructum bone actionis percipiant et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant Amen/ /
Til venstre for pavens underskrift er i a tegnet rota: i randen rundt om hjulet står ns pavens personlige devise Notas fac michi domine uias uite og i de 4 felter
Sanctus Petrus/ Sanctus Paulus
Inno/cencius
papa/ quartus
Ego Innocencius catholice ecclesie episcopus. ss. og til højre for underskriften monogrammet Signum Beneualete.
+ Ego Oto. Po<r>tuensis <et> sancte Rufine episcopus <ss>.
+ Ego Petrus Albanensis episcopus ss.
+ Ego Vilhelmus Sabin<ensis> episcopus ss.
+ Ego Odo Tusc<u>lanus episcopus <ss>.
+ Ego Petrus tituli sancti Marcelli presbiter cardinalis ss.
+ Ego Vilhelmus basilice xii apostolorum presbiter cardinalis. ss.
+ Ego frater Iohannes tituli sancti Laurencii <in> Lucina presbiter cardinalis s<s>.
+ Ego frater Hugo tituli sancte Sabine presbiter cardinalis .ss.
+ Ego Egidius sanctorum Cosme et Damiani diaconus cardinalis. ss.
+ Ego Goffridus sancti Adriani diaconus cardinalis. ss.
+ Ego Petrus sancti Georgii ad uelum aurem diaconus cardinalis ss.
+ Ego Iohannes sancti Nicolai in carcere Tulliano diaconus cardinalis ss.
Datum Lugduni per manum magistri Marini sancte Romane ecclesie uicecancellarii xiii kalendas martii indictione ii incarnacionis dominice anno mocco.xloiiiio. pontificatus uero domini Innocencii pape iiii anno secundo \
14 s[anctus] Petrus] slanctus] Palulus]] s. Pa. s. Pe. a efter Rep. Danicum 1:1 nr. 162, rettet og udfyldt ligesom [Innocencius] efter rota i teksten.41 ff.) der er af og til flere lodrette streger, feks. im, n og u, end rigtigt er, ligesom i teksten til Dipl. Danicum 1:6 nr. 148.
41 Innocentius] i margen et stort D, skrevet af korrektor, en anvisning om privilegiets plads i den planlagte renskrift.
42 eius<que>| eiusdem a.
46 Eapropter dilecti] skrevet over linjen og angivet ført ned i linjen med henvisningstegna.
55 illibata) førstei synes rettet fraqellercona.
58 Akamhat)m utydeligta.
59 qu<e>] qui a - Thorslund] und utydeligt a.
62 Falstria) retter hertil af korrektor fra Flastria a.
63 bosko = bosco.
65 noualium (ser ud som noualiun)] efter overstreget nua(?)a.
68 Liceat]rettelseiea.
70 post] synes først forkortet og derpå skrevet helt ud a.
71 licencia] efter overstreget lil(?) a.
75 non) herefter overstreget inerdictis(?) a.
77 suscipietis] rettet fra sus-scipietis på linieovergang a..
78 communionem) efter overstreget commionem(?) a.
81 nouas] her foran et langt tegn, måske en henvisning til en trefork i marginen a.
— ab) tilf. o. l. a.. 85 publicil rettet fra publice a.
91 uiolentia] 1ilf. af korrektor i marginen, øjensynligt i stedet for molestia i linjen, der er søgt rettet til uiolenciaa.
94 prohibemus] ser ud som prohibeus a.
95 apponere] ser ud som appore(?)a.
95-96 sanguinem| ser ud som saguinem a.
96 exercere] rettet fra exc-ercere på linieovergang a.
100 Discernimus = Decernimus.
102 uexacionibus] rertet o.l. fra et overstreget exactionibus a.
103-104 sustentacione] susten- på linieudgang, stærkt forkortet, og derpå gentaget mindre stærkt forkortet af korrektor i den indre margin a,.
107 tertioue] rettet 0.l. fra overstreget tectiouea,
109in<i>quitate] inquitatea.
116 Paulus] i marginen helt til højre .ss.a..
119-120 Ego Innocencius - Beneualete] anbragt til højre for rota i stedet for lige under, a.
120 Signum| S a. - Beneualete] sammenskrevet som monograma.
121 ♦ Ego Oto - Tusc<u>lanus episcopus <ss>] kardinalbiskoppernes underskrifter er placeret under pavens underskrift ien blok til højre for kardinalpresbyternes (125-29 ♦ Ego Petrus - Sabine presbiter cardinalis ss), mens kardinaldiakonerne (130-34 ♦ Ego Edigius — Tulliano diaconus cardinalis ss) er anbragt ien blok neden under de andre kardinaler, a, i stedet for til højre for kardinalbiskopperne, se Dipl. Danicum T:4 nr. 38.
121 Po<r>tuensis <et>] Pontuensis a, men rettet med støtte i Potthast II s. 1284-85, ligesom de følgende titler på kardinalerne. - <ss>] mgl. a.
123 Sabin<ensis>] Sabinusa.
124 Tusc<u>lanus] Tuscolanus(?) a- <ss>] mgl.a.
127 Laurencii <in>] Laucrencii med c overstregeta.
128s<s>|sa.
130 Damiani] rettet fra Damiane a.
131 ss.] herefter i ny linie et overstreget Ego a.
132 Georgii] efter overstreget Gregorii(?) a.
136 secundo| med n (eller forkortelsesstreg) utydeligt a.
115 cf. Psal. 15, II: notas mihi fecisti vias vitae.
Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner prioren i sankt Knuds kloster og hans brødre, nulevende såvel som tilkommende, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, hilsen til evig tid.
De, der vælger klosterlivet, bør støttes af den apostoliske beskyttelse, for at ikke frække overgreb enten skal drage dem bort fra deres forsæt eller, hvad Gud forbyde, svække dem i den hellige tros kraft. Derfor, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt jeres rimelige forlangender, tager sankt Knuds kloster i Odense, hvor I tjener Gud, under sankt Peders og vor beskyttelse og styrker det med dette brevs privilegium. Vi fastsætter nu for det første, at den klosterorden, der er indrettet i samme kloster med Guds vilje og efter den hellige Benedikts regel, til evige tider ubrødeligt skal overholdes dér.
Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden vil kunne erhverve gennem pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og urørt i jeres og jeres efterfølgeres eje. Heriblandt har vi ment særlig at burde nævne det sted, hvor fornævnte kloster er beliggende, med alle dets tilliggender, Bjørns gård med badstue, landboer og møller og vandafløb, de enge, som kaldes Bromade, Påmade og Ågesmade, den skov, som kaldes Torslunde, de indtægter, der hører til jeres klosters bygningsfond, og som kaldes Vor Frues penninge, indtægterne i penninge af gængs mønt af hver jord, som på folkemålet kaldes bol, de indtægter, som kaldes sankt Knuds penninge på Fyn, i Jylland, på Als, Ærø, Tåsinge, Langeland, Lolland, Falster med Bornholm med jorder, enge, vingårde, lunde, skovhugst og græsgange, i skov og på mark, i vande og møller, på veje og stier og alle deres andre friheder og immuniteter.
Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge jer tiender af jeres nybrud, som I dyrker med egne hænder eller på egen bekostning, og af hvilke ingen hidindtil har oppebåret tiender, eller af afkommet af jeres dyr.
Det skal også være jer tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, til helliggørelse og beholde dem uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af jeres brødre efter at have aflagt løfte i jeres kloster må have ret til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin abbed, medmindre formålet er at gå ind til et strengere klosterliv. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at huse uden at have fået tilladelse dertil ved et af jeres samfund udstedt brev. Men under almindeligt interdikt over landet skal det være jer tilladt at holde gudstjeneste for lukkede døre, uden klokkeringning, med sagte stemmer og med udelukkelse af personer, der er bandlyst og ramt af interdikt, for så vidt som I ikke selv har givet anledning til interdiktet. I skal modtage krisma, den hellige olie, indvielser af altre eller kirker og ordinationen af de munke, som skal rykkes op, af biskoppen i jeres stift, hvis han da tilhører den almindelige kirke og ikke er udelukket fra den hellige og ukrænkelige romerske kirkes nåde og fællesskab og vil yde jer disse ting uden nogen uretmæssighed. Vi forbyder endvidere, at nogen uden samtykke fra biskoppen i jeres stift og fra jer fordrister sig til at bygge et kapel eller bedehus fra nyt af inden for grænserne af jeres sogn, med forbehold af privilegier fra de romerske paver. Desuden forbyder vi helt og holdent, at der rejses nye og uretmæssige krav på jer fra ærkebiskopper og biskopper, ærkedegne eller dekaner eller fra nogen anden gejstlig eller verdslig person. Ligeledes bestemmer vi, at samme stiftelse uden at hindres af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer kirkerne, som afgiver de afsjælede legemer -— nemlig af dem, der af hengivenhed ønsker som deres sidste vilje at blive begravet dér, undtagen hvis det drejer sig om personer, der er bandlyst eller ramt af interdikt eller også offentligt er rentetagere. På vor myndighed skal I endvidere frit have adgang til at frikøbe og på retmæssig vis frigøre de tiender og besiddelser, der hører under jeres kirkers ret, og som er i hænderne på lægfolk, og generhverve dem fra disse til fordel for de kirker, de hører til. Når nu du, som er prior i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen gøres til foresat dér ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den største og forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i henhold til Gud og efter den hellige Benedikts regel. Da vi også med faderlig forsorg ønsker at skaffe jer fred og ro i fremtiden, forbyder vi med apostolisk myndighed, at nogen inden for jeres klosterbygningers klausur må vove at røve eller stjæle, sætte ild på, udgyde blod, frækt gribe eller dræbe nogen eller øve vold. Ydermere stadfæster vi med apostolisk myndighed alle friheder og begunstigelser, som er tilstået jeres orden af vore forgængere som romerske paver og ligeså de friheder og fritagelser for verdslige krav, som I på gyldig vis har fået bevilget af konger og fyrster eller andre troende, og vi bekræfter dem ved dette privilegium. Vi bestemmer altså, at ingen som helst må driste sig til frækt at forstyrre nævnte kloster eller mindske eller røve dets ejendomme eller beholde det røvede eller plage det med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på med viden og vilje at handle imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, medmindre han, efter anden og tredie gang at være påmindet, ved en passende bod har gjort sin forbrydelse god igen, være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til ansvar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og forløsers, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og ved den yderste dom hjemfalden til den strenge hævn. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer denne stiftelses rettigheder, så at de både her kan nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige freds løn. Amen.
Til venstre for pavens underskrift er i Odensebogen tegnet rota: i randen rundt om hjulet står pavens personlige devise Lær mig, Herre, livets veje at kende og i de 4 Felter
Sankt Peder/ Sankt Paulus
Inno/ cens
pave/ fjerde
Jeg Innocens, den almindelige kirkes biskop, har skrevet under og til højre for underskriften monogrammet Lev vel.
+ Jeg Oto, biskop af Porto e Sta. Rufina, har skrevet under.
+ Jeg Petrus, biskop af Albano, har skrevet under.
+ Jeg Vilhelmus, biskop af Sabina, har skrevet under.
+ Jeg Odo, biskop af Tusculum, har skrevet under.
+ Jeg Petrus, kardinalpresbyter af S. Marcello, har skrevet under.
+ Jeg Vilhelmus, kardinalpresbyter af SS. XII Apostoli, har skrevet under.
+ Jeg broder Iohannes, kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, har skrevet under.
+ Jeg broder Hugo, kardinalpresbyter af Sta. Sabina, har skrevet under.
+ Jeg Egidius, kardinaldiakon af SS. Cosma e Damiano, har skrevet under.
+ Jeg Goffridus, kardinaldiakon af S. Adriano, har skrevet under.
+ Jeg Petrus, kardinaldiakon af S. Giorgio in Velabro, har skrevet under.
+ Jeg Iohannes, kardinaldiakon af S. Nicola in Carcere, har skrevet under.
Givet i Lyon ved magister Marinus' hånd, den hellige romerske kirkes vicekansler, den 17. februar, i den anden indiktion, år 1244 for Herrens menneskevorden, i hr. pave Innocens IV.s andet paveår.
Innocens 4.s stadfæstelsesbulle er et priuilegium maius, se herom indledningen til Dipl. Dan. I:4 nr. 38. Apprecationen mangler muligvis eet eller to af de tre Amen.
Inkarnationsåret er i datumsformlen anført som mocco,xfiiiio. Da det pavelige kancelli anvender den florentinske årsberegning med 25. marts som årets første dag, strækker det kuriale år 1244 sig frem til denne dato i 1245 efter nutidens kalender. Privilegiet er dateret 17. februar og tilhører herefter 1245. Dette støttes entydigt af det angivne 2. pontifikatsår, som begynder 1244 28. juni. Derimod kan indiktionen ikke bringes i overensstemmelse hermed, da det pavelige kancelli fortsat lader den være iii sine støre privilegier helt frem til 1245 21. marts, cf. Berger I s. LIX-LX med tilslutning af Bresslau, Handbuch der Urk.lehre II 416 med note 2.