© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
E. dei gracia Danorum Sclauorumque rex ac <dux> Estonie. omnibus hoc scriptum cernentibus in domino salutem
Libertates ciuibus nostris de Reualia indultas a domino rege Woldemaro tenore presencium confirmantes/ dimittimus ipsis omnia iura que habent ciues Lybicenses et quia semper fuerunt liberi a thelonio inhibemus sub optentu gracie nostre ne super thelonio per aliquem molestentur/ Ceterum uolumus ut si aliquis alium infra terminos ciuitatis wlnerauerit ut super hoc secundum consilium consulum ciuitatis ac hominum nostrorum emendetur/ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus litteris duximus apponendum/
Datum Worthingburgh. anno domini .mo.cco.xloviiio. idus maii teste domino Saxi Agonsun \
30E = Ericus — <dux>] mgl. a. 40 Agonsun) med flertydigt forkortelsestegn over n i a; tegnet bruges både for er, ri og re samt for endelserne -es og ium. Bunge og Hans. UB. opløser til Agunsun.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge og hertug af Estland, E til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren.
Idet vi ved ordlyden af nærværende brev stadfæster de friheder, der er bevilget vore borgere af Reval af hr. kong Valdemar, overlader vi dem alle de rettigheder, som Lybæks borgere har, og da de altid har været fri for told, forbyder vi under vor nådes fortabelse, at nogen forulemper dem med hensyn til told. Det er iøvrigt vor vilje, at der, hvis nogen sårer en anden inden for byens grænser, skal bødes for dette i overensstemmelse med råd af byens rådmænd og vore mænd. Til vidnesbyrd herom har vi ment at burde sætte vort segl til nærværende brev.
Givet i Vordingborg i det Herrens år 1248 den 15. maj med hr. Sakse Ovesen som vidne.
Blandt de bevarede breve fra Erik IV Plovpenning er dette det eneste, der har en intitulatio udvidet med dux Estonie. I vidissens tekst er dux faldet ud, men ligesom allerede i Hansisches UB. restitueret her i overensstemmelse med halvbroderen Knuds titel dux Estonie i Dipl. Dan. 1:6 nr. 98 af 1229 25. juni og med udformningen af intitulatio i Erik V Glippings breve, tidligst i Dipl. Danicum II:2 nr. 140 af 1269 2. april, rettet til pave Gregor X. At Erik Glipping een gang med brevet til Diinamünde kloster, Dipl. Danicum II:2 nr. 41 af 1266 4. oktober, bevaret i vidisse af 1314 21. april, betegner sig som dominus Estonie, må antagelig anses for en ikke kancellimæssig afvigelse, cf. også P. Johansen, Die Estlandliste 167 note 1, og Svend Aakjær i KVJ 2 s. 373. Kristoffer I har derimod ikke betegnet sig som hertug af Estland.