Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

For at det, der handles i TidenN, ikke skal forgaa og rinde ud med Tiden, bør det foreviges ved skriftligt Vidnesbyrd. Idet vi som Tak for vor elskede MaagN Herr Johan af Mecklenburgs Fortjenester paa hans Bønner ønsker at vise hans Borgere i Wismar en særlig Gunst, tilstaar vi dem den Frihed, at de, hvis de rammes af Modgang nogensteds i vort Rige og lider Skibbrud, kan hævde som Ejendom alt det af deres Gods, som de kan fravriste det barske og oprørte Hav, og beholde det til egen Brug og Raadighed. Thi det synes umenneskeligt og ugudeligt, om fremmede Mennesker begærligt og under Tilsidesættelse af alle Fromhedshensyn skulde røve det Gods, der er erhvervet ved farefuldt Arbejde. Fremdeles tilstaar vi Wismars Borgere i Skanør og andensteds i vort Rige — som udførligere omhandlet i vort derom udfærdigede BrevN — alle de Rettigheder og de samme Friheder, som Borgerne i Lübeck har faaet af vor Fader ValdemarN, salig Ihukommelse, og af os, gavmildt og med retslig Virkning, idet vi strengt under vor Naades Fortabelse forbyder Fogeder og Ombudsmænd i vore Lande, at nogen vover at hindre dem paa nogen Maade i dette vort Privilegium. Men for at dette vort Gavebrev til de nævnte Borgere kan staa tilbørligt ved Magt, har vi bekræftet nærværende Brev med vort Segl. Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1253 den 15. April.