Tekst og udgave
forrige næste

Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem ♦ Uniuersitati uestre tenore presencium constare uolumus euidenter quod quidquid iuris ecclesia beati Laurentii Lundis tempore dilecti patris nostri bone memorie ac progenitorum nostrorum habuisse dinoscitur in ciuitate Lundensi siue in platea que dicitur Saxægilde strætæin nundinis Scaniensibus id ipsum ad usum ecclesie memorate sine diminutione qualibet in perpetuum uolumus conseruari precipientes tam cammerario nostro quam prefecto ceterisque officialibus nostris ne se de libertatibus dicti ✝ comiurii ✝ quas habet in ciuitate Lundensi siue eciam de predicta platea aliquatenus intromittant ♦ Unde ne dicta ecclesia in posterum aliqua occa sione lure suo priuetur quod ab antiquo in ciuitate prenominata seu eciam in platea memorata dinoscitur habuisse presentem paginam sigillo nostro signari fecimusin testimonium et cautelam ♦ Datum Roskildis anno domini mcclxiiii kalendas nouembris undecimo teste domino cancellario

30 ✝ comiurii ✝] ms. ; ecclesie foreslaar Hammarstréåm, Glossarium p. 111.

Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Vi gør vitterligt for Eder alle med dette vort Brev, at vi ønsker al Ret, som St. Laurentii Kirke i Lund paa vor elskede Faders Tid — salig Ihukommelse — og vore Forfædres Tid har haft i Staden Lund og i den Gade, der hedder Saksegildestræde, under Markederne i Skaane, bevaret for den nævnte Kirke uden Formindskelse til evig Tid, idet vi paalægger vor Kammermester, vor Gælker og vore øvrige Embedsmænd, at de ikke paa nogen Maade befatter sig med nævnte Kirkes Friheder, som den har i Staden Lund eller med Hensyn til den ovennævnte Gade. Og for at Kirken ikke i Fremtiden i nogen Anledning skal blive berøvet sin Ret, som den fra gammel Tid har haft i den nævnte Stad eller ogsaa i den nævnte Gade, har vi ladet dette Brev besegle med vort Segl til Vidnesbyrd og Forvaring. Givet i Roskilde i det Herrens Aar 1264 den 22. Oktober med Herr Kansleren som Vidne.