Tekst og udgave
forrige næste

Guidoni tituli sancti Laurentii in Lucina presbitero cardinali apostolice sedis legato. ♦ Summi regis magisterio eruditi/ qui etsi ubique stabilis det cuncta moueri\ facit tamen spiritus suos angelos e& ministros/ et inclinata celorum altitudine/ ut hominem redimeret factus homo/ discipulos quos elegit in uniuersum mundum misit euangelium predicare/ ac ministerio sedis apostolice/ quam matrem cunctorum fidelium et magistram/ deus in se ipso lapide angulari fundauit/ insufficientibus meritis deputati/ dum necesse habemus leuare oculos in circuitu/ et considerare filios de longe uenientes/ nec eos possumus corporaliter uisitare/ accrescente affectui/ quod aspectui denegatur/ per alios de quibus indubitatam fiduciam gerimus/ illos ad salutem erudire scientes/ huiusmodi sollicitudinem exercemus. cupiendo adoptionis prolem/ quam Christo sponsa eius ecclesia generauit/ eidem incolumem conseruare/ ut et ipsa de sua fecunditate in domino glorietur. ♦ Sane licet nos qui ad gerendam uniuerse terre ubi nomen dominicum inuocatur generalem curam super gentes et regna sumus iuxta Ieremie uaticinium quamquam immeriti a domino constituti/ inter omnia desiderabilia cordis nostri/ animarum salutem/ libertatis ecclesiastice incrementum/ pacis commodum/ et quietis bonum/ in cunctis locis fidelium potissime cupientes/ sedula uigilemus sollertia et quod possumus uigilantie studium apponamus. ut possint heclaudabilitersummotisimpedimentis quibuslibet/ iuxta nostri desiderii plenitudinem/ auctore domino prouenires tamen ut in regno Dacie animarum profectus/ libertas ecclesiastica/ pax et tranquillitas supradicte proueniant et seruentur\ eo ardentius affectamus/ quo specialius tanquam christianissimum et deo ac pro eius reuerentia/ ecclesie Romane deuotum/ diligimus regnum ipsum. ♦ Cum igitur in eodem regno uarias inimicus homo/ et precipue inter carissimam in Christo filiam nostram .. reginam illustrem et quosdam prelatos ipsius regni/ carissimo in Christo filio nostro .. nato eiusdem regine/ rege dicti regni illustre adhuc etatis existente tenelle s<u>bortas discordias fouere noscatur/ ex quibus pax/ et quies regni turbatur eiusdem/ cultus impeditur diuinus/ ecclesiastica libertas confunditur/ et salus negligitur animarum/ ut idem regnum eo magis in dei et ecclesie Romane deuotione proficiat/ quo se specialius per legati sedis apostolice de latere nostro missi presentiam senserit confoueriz ecce te magnum et honorabile membrum ecclesie/ uirum utique religione conspicuum/ morum honestate decorum/litterarum scientia preditum/ et prouidentia circumspectum/ quem inter ceteros fratres nostros admodum carum habemus pro tuorum exigentia meritorum/ in predictum et Suetie regna/ commisso tibi tam ibidem/ quam in Bremensi/ Magdeburgensi/ Salzburgensi/ et Gneznensi prouinciis plene legationis officio/ de predictorum fratrum consilio prouidimus destinandum. ut cum in hac hora dier undecima cultores simus in uinea domini constituti/ uice nostra ut diligens cultor euellas et destruas/ dissipes ac disperdas/ edifices et plantes/ prout quequetibi dominus ministrabit. ♦ Deteutique cum tibi assit puritas conscientie/ et presto sit iudicium rationis/ malitiam odias/ et innocentiam tuearis/ speramus firmiter/ quod recta regens/ et dirigens indirecta/ aspera conuertes in plana. ♦ Quocirca discretionem tuam rogamus et hortamur attente in remissionem tibi peccaminum iniungentes. quatinus commissum tibi huiusmodi legationis officium/ in dei et nostro ylariter suscipiens nomine illud ita sollerter secundum tibia deo datam prouidentiam exequi studeas/ quod exinde diuinam gratiam et gloriam merearis/ et nos fidelem et utilem destinasse uicarium/ et legationis tue clerus et populus/ salutis et pacis suscepisse angelum in domino gloriemur. ♦ Datum Perusii. vi. idus iunii. anno io.

1 .. = Margaretam.

3 .. = Erico.

4 s(uyYbortas] sobortas ms.

11: cf. Psalm. 103,4. cf. Psalm. 17,10.

14: cf. Ephes. 2,20.

Til Guido, Kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat. Kongernes Konge, som — skønt selv evig urokkelig — lader alt bevæge sig, gør Vindene til sine Sendebud og Tjenere, og efter at have sænket de høje Himle saaledes, at han ved at paatage sig menneskelig Skikkelse kunde løskøbe Mennesket, sendte han sine udvalgte Disciple ud i hele Verden for at de skulde prædike Evangeliet. Oplært i denne Lære og uden tilstrækkelig Fortjeneste indsat i den hellige Stols Embede, som Gud har grundlagt paa sig selv som Hovedhjørnestenen, til Moder og Læremester for alle troende, maa vi kaste vort Blik omkring og se vore Sønner komme langvejsfra, uden personligt at kunne tilse dem. Men idet vi særlig tager til vort Hjerte, hvad det ikke forundes os at se, og gennem andre, som vi har urokkelig Tillid til, forstaar at vejlede dem til Frelse, drager vi Omsorg for deres Sjæles Vel — fordi vi ønsker at bevare uskadt for Kristus den Slægt, han har antaget sig, og som Kirken, hans Brud, har fostret, for at ogsaa den kan rose sig af sin Frugtbarhed i Herren. Vi, som efter Jeremias' Spaadom skønt ganske uværdige, er indsat til at føre hele Styret over Folk og Riger paa den ganske Jord, hvor Herrens Navn paakaldes, ønsker ganske vist blandt alle vort Hjertes Ønsker i al Almindelighed Sjælenes Frelse, den kirkelige Friheds Vækst, Fredens Fordele og Velsignelse ved rolige Tilstande paa alle Steder, især hvor de troende bor, og under Udfoldelse af al den Aarvaagenhed, vi kan lægge for Dagen, higer vi nidkært med Flid og Kløgt efter at kunne roses for at have fjernet alle Hindringer herfor, saa at alt dette efter vort fulde Ønske med Guds Hjælp kan ske Fyldest; men vi brænder af særlig Iver for, at i Danmarks Rige Sjælenes Fremgang, Kirkens Frihed og fredelige og rolige Tilstande, som ovenfor sagt, kan trives og bevares. Thi vi nærer en særlig Kærlighed til dette kristne og gudhengivne Rige, der af Ærbødighed for Gud ogsaa er den romerske Kirke hengivent.

I dette Rige vides et fjendsk Menneske nu blandt andre Stridigheder særlig at begunstige den Uenighed, der er opstaaet mellem vor højtelskede Datter i Kristus, Margrete, Rigets høje Dronning, og nogle Prælater i Riget, medens vor højtelskede Søn i Kristus, samme Dronnings Søn, Rigets høje Konge endnu er umyndig. Derved forstyrres de fredelige og rolige Tilstande i Riget, Gudstjenesten hindres, Kirkens Frihed lægges øde og Sjælenes Frelse forsømmes. For at Rigets Hengivenhed for Gud og den romerske Kirke kan øges saa meget desto mere, naar det føler, at det i særlig Grad begunstiges ved Udsendelsen af en Kardinallegat, som kan være der tilstede, har vi bestemt at udsende Dig, et betydeligt og anset Medlem af Kirken, en Mand, der udmærker sig ved Gudsfrygt, straaler ved sin rene Karakter, er lærd og forudseende, og som vi blandt vore andre Brødre har særlig kær som Følge af Dine Fortjenester, til ovennævnte og til Sveriges Rige, idet vi efter vore Brødres Raad giver Dig Fuldmagt som Legat sammesteds saavel som i Kirkeprovinserne Bremen, Magdeburg, Salzburg og Gnesen, for at Du paa vore Vegne, da vi i denne Dagens ellevte Time er sat til som Vingaardsmænd at dyrke Herrens Vingaard, som en omhyggelig Vingaardsmand kan oprykke og nedbryde, ødelægge og nedrive, opbygge og plante, som Herren indgiver Dig det. Da Du har en ren Samvittighed og et fornuftigt Omdømme, hader Ondskab og skærmer de uskyldige, nærer vi til Dig det faste Haab, at Du ved at styre det rette og rette det krogede, vil gøre det ujævne jævnt. Derfor retter vi vor Anmodning og Opfordring til Dig, vise Broder, og paalægger Dig indstændigt til Dine Synders Forladelse, at Du i Guds og vort Navn med Glæde vil paatage Dig det Hverv som Legat, Du har faaet betroet, og med den Dig af Gud givne Klogskab vil stræbe efter at udføre det med Kløgt saaledes, at Du som Følge deraf kan fortjene Guds Naade og vinde Ære hos ham, medens vi kan rose os af at have udsendt en tro og nyttig Stedfortræder for os, og Gejstlighed og Menighed i det Omraade, Du har faaet betroet som Legat, kan rose sig af at have faaet en Frelsens og Fredens Engel i Herren. Givet i Perugia den 8. Juni i vort Pontifikats 1. Aar.