Til Margrete, Danmarks høje Dronning. Naar vi med faderlig Kærlighed giver Dig Raad, som tager Hensyn til Din Frelse og til at skabe rolige og fredelige Tilstande i Dit Rige, tror vi, at Du, høje Dronning, let vil lytte til vort Raad. Thi det er ikke Tegn paa Klogskab at afvise, hvad der er til ens Gavn og at ville udsætte sig for Skade, idet man vrager de nødvendige Lægemidler. Da Forstandighed er en fremtrædende Egenskab hos Dig, og Du i alle Anliggender siges at være nidkær og forstandig, har vi god Grund til at mene, at Du straks vil rette Dig efter et velment Raads frelsebringende Formaninger og efter, hvad der tjener til Din Frelse. Thi alle de Raad, Du faar af os, er aldeles uden ildesindede Bagtanker, som det ses baade af Raadgiverens Person, som jo er Din aandelige Fader, der ikke plejer at give andet end faderlige Raad, og af Raadene selv, der i sig selv viser sig saa gode, at de selv ved en ondsindet Fortolkning ikke kan faa Udseende af at være daarlige. Vi raader Dig nemlig ikke til andet end til at elske Freden, søge Freden eller rettere ikke afvise eller foragte den, naar den byder sig af sig selv.

Hvad kan selv en ondsindet Øretuder finde heri andet end godt? Hvad ondt kan selv en uredelig Fortolker faa lagt i disse Raad? Mærker Du ikke klogeligt af Dig selv, at uden Fred er Du uden Frelse? Er Du ikke saa kløgtig at betænke, at uden Fred truer Opløsning og Undergang Dit Rige?

For at forebygge de truende Ulykker og fjerne alle Spirer til Nag, som maaske kunde findes i Dit Hjerte, for at Riget kan nyde Fredens Skønhed og Du i højere Grad øve Kærlighedens Gerninger, har vi efter vore Brødres Raad besluttet at sende vor elskede Søn Guido, Kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, et anset Medlem af Kirken, en Mand, der i alle Retninger er ganske efter vort Hjerte, som en Fredens Engel, et Frelsens Sendebud og som Sandhedens Forkynder til Dig og vor højtelskede Søn i Kristus, Kong Erik, Danmarks høje Konge, Din Søn, efter at have overdraget ham efter Fortjeneste Hvervet som Legat, for at han skulde forbedre Forholdene i dette Rige og genskabe rolige Tilstande. Vi har holdt os det Haab for Øje og tror fuldt og fast, at han hos Dig som vor hengivne Datter vil finde Gehør, og Du med Lethed vil aabne Dit Hjerte for hans Raad, da han kun tænker paa Fredens Raad og vil berede Frelsens Lægedom. Derfor retter vi vor Bøn og Formaning til Dig, høje Dronning, og paalægger Dig indtrængende til Dine Synders Forladelse, at Du skal modtage denne vor Legat med al den Hæder og Ærbødighed, som det sømmer sig et saa herligt og betydeligt Medlem af Kirken, vise ham eller rettere os i hans Person Din Tro og Tillid i det, som han i ovennævnte Retninger giver Dig til Kende og raader Dig til, og ikke undlade med moderlig Nidkærhed og Iver at formaa Kongen, Din Søn, til det samme, da hans unge Alder og sønlige Kærlighed med Rette maa gøre ham lydig, saa at Du sammen med Kongen føjer Dig efter Legatens Anordninger, og saaledes hver skarp Anstødssten, hver smertefuld Tom, hvert Splidagtighedens Ugræs kan fjernes af Riget og rykkes fuldstændig op med Rode. Givet i Perugia den 11. Juni i vort Pontifikats 1. Aar.