Tekst og udgave
forrige næste

.. regine Dacie illustri. ♦ Si que tuam salutem et regni tui tranquillum et pacificum statum respiciunt/ paterna tibi affectione suggerimus/ a tua facile credimus excellentia exaudiri\ ♦ Non enim est prudentis que suis profectibus accedunt respuere/ et uelle noxiis /contemptis remediis subiacere. ♦ Cum ergo in te discretio uigeat/ sisque in cunctis sedula sicut asseritur et discretas profecto tenemus quod audita uoce consilii salutaris/ salubribus monitis et tue salutis commodis protinus acquiesces. ♦ Carent enim suspitione sinistra/ que tibi suggeruntur a nobis/ tam ex suadentis persona/ qui pater tuus spiritualis existit/ et non nisi que patris sunt consulere consueuit/ tam etiam ex ipsis suggestis/ que per se ipsa sic se bona ostendunt/ ut non possint etiam interpretatione maligna/ in mali speciem deriuari. ♦ Non enim aliud tibi consulimus nisi quod pacem diligas/ pacem queras/ immo ultro oblatam tibi non respuas neque spernas. ♦ Quid enim quiuis malignus susurro in hiis notare poterit nisi bonum? ♦ Quid fraudulentus interpres malignari poterit in premissis? ♦ Nonne per te prudenter aduertis/ quod sine pace sis expers salutis? ♦ Nonne sollerter consideras quod sine pace dissolutionis excidium imminet regno tuo? ♦ Ut ergo imminentibus occurratur dispendiis/ et a corde tuo siquis forsan ibi pullulat/ exulet omnis rancor/ ut ipsi regno pacis pulchritudo proueniat/ et habundantius in te munera suscipias caritatiss ecce dilectum filium nostrum Guidonem tituli sancti Laurentii in Lucina presbiterum cardinalem/ honorabile membrum ecclesie/ uirum utique secundum cor nostrum tanquam pacis angelum/ baiulum salutis/ et ueritatis preconem/ ad te et carissimum in Christo filum nostrum .. Dacie regem illustrem natum tuum de fratrum nostrorum consilio/ legationis officio sibi commisso/ digne pro eiusdemregnireformatione/ et ipsius statu tranquillo prouidimus destinandum. spe nobis proposita/ et firma credulitate concepta/ quod in te uelut deuotionis filia patulas corporis auresinueniet/ quodque ci pacis cogitanti consilia/ et salutis remedia paraturo/ facile aperies in hiis que tibi suaserit hostia cordis tui. ♦ Quocirca serenitatem tuam rogamus et hortamur attente in remissionem tibi peccaminum iniungentes. quatinus legatum ipsum in omni honorificentia et reuerentia prout decet tale ac tantum ecclesie membrum suscipiens/ ei immo uerius nobis in ipso credulam fidem adhibeas/ in hiis que in premissis tibi retulerit et duxerit suggerenda. et ad id eundem regem natum tuum quem etas tenella et filialis deuotio merito tibi exhibent obsequentem/ inducere materne sedulitatis studio non omittas/ ita quod te una cum eodem rege/ ipsius legati dispositionibus coaptante/ omne offendiculum amaritudinis/ omnis spina dolorem inferens/ et omnis dissensionis deformitas/ de ipso regno tollantur penitus/ et radicitus extirpentur. ♦ Datum Perusii. mi. idus iunii. anno 19.

20 .. = Margarete.

11 .. = Ericum.

Til Margrete, Danmarks høje Dronning. Naar vi med faderlig Kærlighed giver Dig Raad, som tager Hensyn til Din Frelse og til at skabe rolige og fredelige Tilstande i Dit Rige, tror vi, at Du, høje Dronning, let vil lytte til vort Raad. Thi det er ikke Tegn paa Klogskab at afvise, hvad der er til ens Gavn og at ville udsætte sig for Skade, idet man vrager de nødvendige Lægemidler. Da Forstandighed er en fremtrædende Egenskab hos Dig, og Du i alle Anliggender siges at være nidkær og forstandig, har vi god Grund til at mene, at Du straks vil rette Dig efter et velment Raads frelsebringende Formaninger og efter, hvad der tjener til Din Frelse. Thi alle de Raad, Du faar af os, er aldeles uden ildesindede Bagtanker, som det ses baade af Raadgiverens Person, som jo er Din aandelige Fader, der ikke plejer at give andet end faderlige Raad, og af Raadene selv, der i sig selv viser sig saa gode, at de selv ved en ondsindet Fortolkning ikke kan faa Udseende af at være daarlige. Vi raader Dig nemlig ikke til andet end til at elske Freden, søge Freden eller rettere ikke afvise eller foragte den, naar den byder sig af sig selv.

Hvad kan selv en ondsindet Øretuder finde heri andet end godt? Hvad ondt kan selv en uredelig Fortolker faa lagt i disse Raad? Mærker Du ikke klogeligt af Dig selv, at uden Fred er Du uden Frelse? Er Du ikke saa kløgtig at betænke, at uden Fred truer Opløsning og Undergang Dit Rige?

For at forebygge de truende Ulykker og fjerne alle Spirer til Nag, som maaske kunde findes i Dit Hjerte, for at Riget kan nyde Fredens Skønhed og Du i højere Grad øve Kærlighedens Gerninger, har vi efter vore Brødres Raad besluttet at sende vor elskede Søn Guido, Kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, et anset Medlem af Kirken, en Mand, der i alle Retninger er ganske efter vort Hjerte, som en Fredens Engel, et Frelsens Sendebud og som Sandhedens Forkynder til Dig og vor højtelskede Søn i Kristus, Kong Erik, Danmarks høje Konge, Din Søn, efter at have overdraget ham efter Fortjeneste Hvervet som Legat, for at han skulde forbedre Forholdene i dette Rige og genskabe rolige Tilstande. Vi har holdt os det Haab for Øje og tror fuldt og fast, at han hos Dig som vor hengivne Datter vil finde Gehør, og Du med Lethed vil aabne Dit Hjerte for hans Raad, da han kun tænker paa Fredens Raad og vil berede Frelsens Lægedom. Derfor retter vi vor Bøn og Formaning til Dig, høje Dronning, og paalægger Dig indtrængende til Dine Synders Forladelse, at Du skal modtage denne vor Legat med al den Hæder og Ærbødighed, som det sømmer sig et saa herligt og betydeligt Medlem af Kirken, vise ham eller rettere os i hans Person Din Tro og Tillid i det, som han i ovennævnte Retninger giver Dig til Kende og raader Dig til, og ikke undlade med moderlig Nidkærhed og Iver at formaa Kongen, Din Søn, til det samme, da hans unge Alder og sønlige Kærlighed med Rette maa gøre ham lydig, saa at Du sammen med Kongen føjer Dig efter Legatens Anordninger, og saaledes hver skarp Anstødssten, hver smertefuld Tom, hvert Splidagtighedens Ugræs kan fjernes af Riget og rykkes fuldstændig op med Rode. Givet i Perugia den 11. Juni i vort Pontifikats 1. Aar.