© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis Christi fidelibus ad quos presens scriptum peruenerit Thuco diuina miseracione Arusiensis episcopus in domino ualere et uiuere cum salute. ♦ Facta temporalia abolere consueuit uetustatis obliuio nisi litterarum uallata fuerint documento. ♦ Inde est quod tam futuros quam presentes scire uolumus quod cum Arusiensem ecclesiam cui licet inmerito diuina * presidemus in diuino officio in quo quondam nobilissime floruit comperimus non modicum destitutam. eo quod non esset aliquis specialiter deputatus qui chorum regeret et diuino officio conseruando in statu debito sollicitudine preuia uigi- laret ad honorem beate trinitatis et gloriose uirginis Marie necnon beatissimi Clementis martyris et pontificis quem ipsa ecclesia tanquam patronum suum specialiter ueneratur. de consensu et uolun<ta>te Arusiensis capituli de bonis nostris de nouo decreuimus instituere cantoriam. quam prouido uiro domino Iohanni Lamb sub hiis condicionibus duximus committendam. uidelicet quod ipse et sui successores per electionem capituli et collationem episcopi qui pro tempore fuerint canonice instituti habeant in dictis redditibus xx marchas denariorum usualium pro quibus curiam nostram in Bostorp cum omnibus pertinenciis suis assignamus. ita quod si nos ante plenam ordinacionem istius negocii mori contigerit ipsa curia cedat ad hoc officium pleno iure. ♦ Insuper de duabus partibus que nos contingunt de iurisdictione domini archydyaconi decem marce denariorum monete usualis et totidem de maiori preposito antequam nobiscum uel cum successore nostro de predictis duabus partibus computauerint annis singulis assignentur. ♦ Licet autem eundem cantorem et eos qui sibi successerint quem non puerum set maturum sacerdotem et ualentem bene cantare et in exercicio diuini officii usitatum esse uolumus. ad manendum in choro horis nocturnis et diurnis quantum permittit humana possibilitas. obligamus. quia tamen corporalis infirmitas et occupatio temporalis non sinunt ipsum omni tempore et horis omnibus hiis uacare. statuendo diffiniuimus. ut ipse continue prouidum et utilem habeat uicarium succentorem qui uices suas suppleat quando propter predictas causas cogitur abesse et ipse sibi sex marchas usualis monete ultra id quod percipiunt alii uicarii soluere teneatur. ♦ Totum autem statum chori et diuini officii in ipsa ecclesia moderandi tam in lectionibus et responsoriis nocturnis quam in pena absencium uel contra suam ordinacionem excedencium in pulsacione debita libris chori et altariorum calicibus ornamentis et omnibus utensilibus ad diuinum cultum spectantibus * quod uicarii discreti et bone uite qui sciant et ualeant officiare ipsam ecclesiam et infra ecclesiam mundis et honestis superpelliciis uel cappis induti uitent penitus fabulas et cachinnos nec sincopando uel apocopando nec precipiti festi<na>tione nec abreuiacione lectionum ad suum libitum uel sine preuisione sed ma- turitate debita diuinum percurrant officium ipsius mediante prouidencia eligantur. ♦ Ipse uero cantor in choro australi proximus erit post archidyaconum et post maiorem prepositum in offerendo et aliis dignitatibus proximus habeatur. ♦ In sollempnitatibus eciam et maioribus festis canonic<i>s et precipue quando celebrat episcopus qui debent chorum regere ewangelium uel epistolam legere uel alias astare episcopo ordinandi plenam habeat facultatem. et cum ipsum oporteat principium et finem diuini officii personaliter exspectare non accedant canonici ad tabulam quousque possit commode intrare. ♦ Ceterum de uariacione et translacione festorum. diuinorum officiorum. ordinacione unius misse post aliam. et festiuitatum beate uirginis in singulis sabbatis ueneran<d>e et quando et qualiter et quam honesto modo processio fieri debeat committimus sue prouidencie disponendum. ♦ Datum Arus anno domini mo. cco. lxo. sexto idus iulii. ♦ Nos autem presens scriptum sigillo nostro et sigillo capituli nostri sigillari fecimus ad maiorem euidenciam et cautelam.
25 *] underprikket prouidemus ms.; prouidentia (Langebek) ell. lign. synes bortfaldet. 26 non) i rasur.
3 uolun<ta)te] herefter underprikket nostri ms. 5 committendam] i rasur. 10 Insuper ... assignentur] i rasur. Sætn. er gentaget under texten m. haand fra 15. aarh.; samme haand synes at have udfyldt rasuren. 26 *] flere ord synes bortfaldet, f. ex. (eidem plenam concedimus facultatem. 4 Item statuimus). 29 festi(na)ytione] festitione ms.
4 canonic(i)s] canonicos ms. 9 festorum] i rasur. – ordinacione] rettet fra ordinacionis ms. 10 ueneran(d)e] uenerante ms.
Tyge, af Guds Barmhjertighed Biskop i Aarhus, hilser alle troende kristne, der ser dette Brev, og ønsker dem Liv og Sundhed med Herren.
Timelige Handlinger plejer at gaa til Grunde i Ælde og Glemsel, hvis de ikke værnes af skriftligt Vidnesbyrd. Derfor gør vi vitterligt for tilkommende og nulevende, at vi — da vi har erfaret, at Aarhus' Kirke, som vi, omend ufortjent, forestaar ved Guds (Naade), i sin Gudstjeneste, for hvilken den fordum stod i højt Ry, er gaaet ikke lidet tilbage, fordi der ikke findes en Mand med det særlige Hverv at lede Koret og efter omhyggelig Forberedelse at vaage over, at Gudstjenesten bevares paa et tilbørligt Stade — har besluttet til Ære for den hellige Treenighed, den glorrige Jomfru Maria og den højtelskede Martyr og Biskop Clemens, hvem Kirken dyrker frem for andre som sin Skytshelgen, med Aarhus Kapitels Samtykke og Vilje udaf vort Gods at grundlægge et Kantori, som vi har besluttet at overgive den gode Mand Herr Jens Lam paa disse Vilkaar:
Han og hans Efterfølgere, der bliver indsat paa kanonisk Vis ved Valg af dem, der til den Tid maatte udgøre Kapitlet, og Kollats af den, der maatte være Biskop, skal af de nævnte Indtægter have 20 Mark gængs Mønt, til Ydelse af hvilket Beløb vi giver vor Gaard i Baastrup med hele dens Tilliggende, saa at den, hvis vi skulde dø før den endelige Ordning af denne Sag, tilfalder dette kirkelige Embede med al Ret. Fremdeles skal der af de to Trediedele, der tilkommer os af Herr Ærkedegnens Jurisdiktionsindtægter, hvert Aar ydes ti Mark Penge, gængs Mønt, og lige saa meget fra Domprovsten, førend de gør Afregning med os eller vor Efterfølger for de fornævnte to Trediedele.
Og vi forpligter ganske vist Kantoren og dem, der efterfølger ham, — til hvilket vi ikke ønsker unge Mennesker, men modne Præster, der kan synge godt og som er øvet i Gudstjenestens Fremførelse, — til at være i Koret ved Nattens og Dagens Tider, saavidt som det staar i menneskelig Magt, men eftersom Sygdom og timelige Forretninger ikke tillader ham at hellige sig dette altid og til alle Tider, har vi bestemt og fastsat, at han til Stadighed skal holde en god og duelig Underkantor som Vikar til at erstatte sig, naar han af de fornævnte Grunde tvinges til at udeblive, og han er pligtig at betale ham seks Mark gængs Mønt udover det, som andre Vikarer oppebærer. (Vi giver Kantoren Myndighed til) at styre Koret og Gudstjenesten i Kirken, hvad angaar saavel natlige Lektioner og Responsorier som Bøde for Fravær eller Bortgang uden hans Til ladelse, den nødvendige Ringning, Korbøgerne, Altrenes Kalke og Kirkeprydelser og alle Gudstjenestens Nødvendigheder, (og vi bestemmer,) at der ved hans Forsorg skal vælges gode og sædelige Vikarer, som forstaar og evner at holde Gudstjeneste i Kirken, som, iført rene og pæne Korskjorter og Korkapper, i Kirken skyer Samtale og Latter, og som holder Gudstjeneste — ikke med Afkortelse eller Udeladelse af noget, med hovedkulds Ilsomhed, idet de forkorter Lektionerne, som dem lyster, og uden Forberedelse — men med den skyldige Modenhed.
Kantoren skal i det østlige Kor sidde næst efter Ærkedegnen og skal ved Ofringen og andre Æresrettigheder regnes næst efter Domprovsten.
Paa Højtiderne og Kannikernes større Festdage, og navnlig naar Bispen holder Messe, skal han fremdeles have fuld Myndighed til at bestemme, hvem der skal lede Koret, læse Evangeliet eller Epistlen eller iøvrigt bistaa Bispen, og da han personligt maa overvære Begyndelsen og afvente Slutningen af Gudstjenesten, maa Kannikerne ikke gaa tilbords, førend han uden Vanskelighed kan komme tilstede.
Iøvrigt overlader vi det til hans Omsigt at bestemme over Forandring og Flytning af Festdage og deres Gudstjenester, Anordning af en Messe efter en anden og af den højtidelige Gudstjeneste for den hellige Jomfru hver Lørdag, og hvornaar, hvordan og paa hvilken hæderfuld Maade der skal holdes Procession. Givet i Aarhus i det Herrens Aar 1266 den 15. Juli. Og vi har ladet dette Brev besegle med vort og vort Kapitels Segl til Bevis og Forvaring.