Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn Amen! Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med alles Frelser.

Da den ærværdige Fader og Herre i Kristus Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat, var kommet til vort Rige og, som det hæderværdige Medlem af den hellige romerske Kirke han er, havde faaet en glad og venlig Modtagelse af os og vore med al den Ærbødighed, som vi skyldte ham, førte han flere Samtaler og Forhandlinger med os og vor elskede Moder Fru Dronningen om en fredelig Ordning af vort Rige og i Særdeleshed om de Tvistigheder, der længe havde været mellem os og vort Rige som den ene Part og Herr Ærkebispen af Lund, Herr Bispen af Roskilde og Herr Bispen af Odense som den anden Part, hvisaarsag vi haabede og havde fast Tro til, at den samme Herr Legat skulde stræbe efter at tilvejebringe Fred for os og vort Rige, forsaavidt han magtede det med Guds Bistand og burde det efter Retfærdighedens Bud, til hvilket han havde faaet Be faling ved flere af den hellige Faders Breve, der sendtes ham udtrykkeligt om denne Sag: han skulde sørge for at betrygge os og vort Rige og afskære vore Fjender enhver Adgang og Lejlighed til at forurette os, og han skulde — efter forudgaaende Advarsel — med Kirkens Straf tvinge dem selv og alle de Mænd, der ved Raad eller Daad eller Gunst støttede dem imod os, saaledes at de ophørte med at forulempe os. Og vi har ofte kærligt opfordret ham til at handle saaledes. Da der derefter var gaaet en vis Tid, lod samme Herr Kardinal os meddele gennem den ærværdige Fader Herr Jens, Biskop af Børglum, Peder, Ærkedegn af Aarhus, og vore andre særlige Udsendinge, der var sendt til Legaten om de fornævnte Sager, at vi skulde udvælge et Sted, der var sikkert for begge Parter og velegnet til Forligsforhandlinger, og at vi skulde lade meddele den nævnte Ærkebiskop og de nævnte Bisper fuldt Lejde til at komme derhen og til at klage og svare; til at give dette har vi over for den nævnte Herr Legat gennem de samme Udsendinge erklæret os villige og beredte. Og medens vi blev ved det samme Forsæt og forhandlede med vore Raader om det fornævnte, lod samme Herr Legat — efter ændret Beslutning — os og vor elskede Moder Fru Dronningen stævne med een afgørende StævningN til selv eller ved en egnet befuldmægtiget at møde første Fredag efter den hellige Apostel Mathæus' Dag i Slesvig for at svare de nævnte Herrer, Ærkebispen og Bisperne og andre, der klagede over os. Og da vi følgelig ikke uden Grund undrede os over Herr Legatens pludseligt ændrede Beslutning, og navnlig over, at han stævnede os til et usikkert Sted, der af mangfoldige Grunde var os mistænkeligt, da det var det Sted, hvor vi i sin Tid blev taget tilfangeN og holdt i Fængsel, hvor vor elskede Moder Fru Dronningen var blevet fanget, ført i Fangenskab uden for Riget og længe holdt fangen tilbage, og hvor vor elskede Farbroder, højlovlig Ihukommelse, Erik, fordum Konge over Danmark, var blevet behandlet af sine Fjender paa en saadan MaadeN, som de fleste af vort Riges velbyrdige Mænd ikke er uvidende om. Thi det samme Sted støder op til og er nær ved vort Riges stærkeste og argeste Fjender i den Grad, at vi ikke uden Fare kan begive os derhen hverken personligt eller gennem en befuldmægtiget paa Grund af samme Fjenders Nærhed og Baghold, medmindre det sker under Ledsagelse af en væbnet Styrke eller den samlede Hær, hvilket vi ikke kan gøre i Øjeblikket eller føler Pligt til, især da man bør skaane de pro cesførende for Møje og Udgift. Vi sendte vore særlige Udsendinge til Herr Legaten for at fordre og indtrængende gøre Paastand paa, at han skulde anvise os et Sted, der var trygt og velegnet til at fremme den nævnte Sag, og hvor vi personligt eller gennem befuldmægtigede uden Fare kunde give Møde, vi lovede fremdeles at yde de nævnte Herrer Ærkebispen, Bisperne og andre, der vilde klage over os, fuldt Lejde til at komme til hint Sted, og til at klage og svare efter nævnte Herr Legats Vilje. Og da samme Herr Legat ikke lod dette gøre, skønt han godt nok blev bedt derom af vore nævnte Udsendinge samt af nogle Bisper af vort Rige i vort Navn, og da vi af de fornævnte og andre Grunde, som vi skal fremlægge paa rette Sted og til rette Tid, mod Retfærdighed og uden gyldig Grund føler os forulempede af Herr Legaten, appellerer vi paa Grund af disse Tynger og andre, som Legaten i Anledning af den fornævnte Sag eller den fornævnte Handel har ladet os paaføre eller haft til Hensigt at paaføre os, vor elskede Moder, vort Rige, vort Riges tro Mænd og vore Undersaatter, paa egne Vegne, paa vor fornævnte Moders, hvis Værge vi er, paa vort Riges tro Mænds, paa vore Undersaatters og paa hele vort Riges Vegne til Pavestolen ved dette Brev og beder indtrængende og indstændigt om AppelbrevN, idet vi giver os og vort Rige sammen med alle og enhver af de fornævnte Personer under den nævnte Stols Beskyttelse. Til Vidnesbyrd om denne Handling har vi ladet dette Brev bekræfte med vort Segl. Forhandlet i Ribe for den nævnte Herr Legats Aasyn i det Herrens Aar 1266 den 27. August i Nærværelse af Herr Bisperne i Ribe, Viborg og Aarhus og mange andre gejstlige og verdslige; og disse Bispers Segl er hængt under dette Brev sammen med vort Segl til Vidnesbyrd om denne Handling.