Tekst og udgave
forrige næste

Eidem. ♦ Nuper ex serie tue insinuationis accepimus quod tu nonnullos clericos Ripensis et Sclauicensis ciuitatum et diocesium/ pro eo quod a te diligenter moniti decimam de redditibus suis ecclesiasticis soluere statutis terminis in Lugdunensi concilio non curarunt/ a beneficiorum suorum perceptione suspendere/ aliquos uero ex eis excommunicationis sententia innodare exigente iustitia curauisti/ in uenerabiles fratres nostros Thutonem Ripensem/ et Bondonem Sclauicensem episcopos/ si dictos clericos ligatos taliter suorum beneficiorum paterentur percipere redditus/ et in eisdem beneficiis ministrare/ ipsi quoque episcopi suorum prouentuum neglexerint soluere decimam in huiusmodi terminis interdicti sententia promulgata. ♦ Porro dicti episcopi in hac parte in notabilis preuaricationis offensam incidere non uerentes/ non sine diuini timoris et apostolice sedis contemptu/ ac graui preiudicio terre sancte prefatis clericis sic excommunicatis et suspensis/ non solum non formidant diuinis communicare officiis/ uerum etiam eos patiuntur beneficiorum suorum percipere redditus/ et ministrare etiam in eisdem. ♦ Iidem quoque episcopi honoris pontificalis facti immemores/ in detestabilioris presumptionis ausum erecti/ nedum quod decimam suorum prouentuum non soluerint in terminis memoratis/ immo quod execrabilius est iidem notabilis auaritie laqueo irretiti/ decimam quam de triennio persoluerunt/ non sine fidei uiolate nota et ipsorum salutis interitu defalcarunt/ quod uix quantitatem solute decime pro primo anno ab eis quantitas solutionis/ per idem triennium facte/ iuxta communem extimationem attingit. ♦ Quia igitur hec si uera sunt/ tanto in eisdem episcopis pernitiora censentur exemplo/ quanto eorum alii claritate operum informandi/ ex premissorum qualitate corrupti facilius ad actus accedent obuios saluti hominis utriusque/ ac propter hoc nolentes illa conniuentibus oculis pertransire/ ne quod absit/ si remanserint incorrepta/ fiant aliis materia delinquendi/ discretioni tue per apostolica scripta mandamus. quatinus inquiras super hiis diligentius ueritatem/ et si demum tibi constiterit predictos episcopos culpabiles in premissis/ ipsos moneas diligenter/ ut infra unum mensem post monitionem tuam super hiis tibi nostro et terre sancte nomine satisfaciant competenter. ♦ Si uero ipsi infra idem tempus contempserit huiusmodi monitioni parere tu extunc/ ipsos suspensos ab officio et beneficio ex parte nostra peremptorie citare procures/ ut infra terminum peremptorium quem eis duxeris prefigendum personaliter compareant coram nobis pro meritis recepturi. ♦ Diem uero citationis et formam et quicquid inde feceris/ nobis per tuas litteras harum seriem continentes rescribere fideliter non postponas. ♦ Datum ut supra.

20 Eidem= magistro Bertrando Amalrici, cf. nr. 364. 21 Sclauicensis= Sclesuicensis. 25 Thutonem = Thuconem. 26 Sclauicensem= Sclesuicensem.

25 ut supra] cf. nr. 364.

Til samme. Nylig har vi af en Række Meddelelser fra Dig erfaret, at Du har suspenderet nogle gejstlige i Ribe og Slesvig Stæder og Stifter fra Nydelsen af Indtægterne fra deres Embeder, fordi de, skønt flittigt formanede af Dig, ikke til de paa Konciliet i Lyon fastsatte Tidspunkter har betalt Tiende af deres gejstlige Indtægter, at Du, som Retfærdig heden bød, har banlyst nogle af dem og forkyndt Interdiktets Dom over vore ærværdige Brødre Bisperne Tyge af Ribe og Bonde af Slesvig, hvis de tillod de saaledes banlyste gejstlige at nyde Indtægterne af deres Embeder og gøre Tjeneste i Embederne, og Bisperne selv ikke betalte Tienden af deres Indtægter til de fastsatte Tidspunkter.

Endvidere viger de nævnte Bisper i denne Sag ikke blot ikke tilbage for — uden at betænke sig paa, at de derved gør sig skyldige i den Krænkelse, der ligger i svær Pligtforsømmelse, og med Tilsidesættelse af Frygt baade for Gud og det apostoliske Sæde og til stor Skade for det hellige Land — at lade de fornævnte saaledes banlyste og suspenderede gejstlige overvære Gudstjenesten, men de lader dem endog nyde Indtægterne af deres Embeder og gøre Tjeneste i dem.

De samme Bisper glemmer ogsaa deres Bispeære og gaar saa vidt, at de vover at driste sig til den endnu afskyeligere Formastelighed ikke at betale Tiende af deres Indtægter til de angivne Tidspunkter, ja de har endog, hvad der er endnu mere forfærdeligt, hildede i en strafværdig Havesyges Garn og ikke uden at paadrage sig et Ordbruds Skam og deres Frelses Fortabelse, fradraget den Tiende, som de har betalt for de tre Aar, saa at Beløbet af Ydelsen for disse tre Aar efter den almindelige Maalestok næppe naar den Tiende, som er betalt for det første Aar.

Eftersom nu dette, hvis det er sandt, naar det drejer sig om disse Bisper, giver et saa meget daarligere Eksempel, som andre Bisper, der skulde belæres ved straalende Gerninger, lettere vil lade sig friste af det forannævnte og hengive sig til Handlinger, som er til Skade for begge Parters Frelse, og eftersom vi derfor ikke vil gaa let hen over dette og lukke Øjet derfor, paalægger vi — for at det ikke, hvis det skulde forblive ustraffet, hvad Gud forbyde, kunde give andre Anledning til at synde, — ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vise Broder, nøje at undersøge, hvor vidt det er sandt, og hvis Du tilsidst finder, at fornævnte Bisper har gjort sig skyldige heri, flittigt at formane dem til inden en Maaned efter denne Din Formaning at yde Dig behørig Erstatning med Hensyn hertil i vort og det hellige Lands Navn.

Skulde de undlade inden samme Frist at adlyde denne Din Formaning, skal Du suspendere disse to fra deres Embeder og Indtægter og paa vore Vegne med een afgørende Stævning lade dem stævne til indenfor een afgørende Frist, som du forud angiver dem, personligt at møde for os for at faa den Løn, de fortjener; Fristen og Formen for Stævningen og alt, hvad du videre foretager, skal du uden Tøven trolig tilskrive os i Brev med Meddelelse om alt dette. Givet som ovenfor.