© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uenerabilibus fratribus uniuersis archiepiscopis et episcopis/ ac dilectis filiis abbatibus/ prioribus/ decanis/ archidiaconis/ prepositis/ et aliis ecclesiarum prelatis/ per Datie et Suetie regna constitutis. ♦ Gregis dominici pastores a domino constituti uigilanter consurgite cuncta satagentes uirtute/ ut terra eripiatur celeriter et feliciter de fera infidelium potestate in qua Israelita ille in quo dolus non fuit pro humani redemptione generis doloris punctus aculeis/ et uariis iniuriis lacessitus mortis deuicto aculeo aperuit credentibus regna celorum. ♦ Uos quidem latere non credimus/ sed indubitate certitudinis credulitatem tenere/ quod felicis memorie Romani pontifices predecessores nostri in procurandis dicte terre comodis libertatis amaris dudum fatigati suspiriis/ una cum subiectis sibi Christicolis diuersa super hoc salutis consilia quesiuerunt. ♦ Uerum quia forsan plebe dominica nondum promerente super hoc uocem a domino prohdolor exauditionis * audire/ pie memorie Gregorius papa predecessor noster/ qui eiusdem terre miseriam/ corporeis conspexerat oculis/ illi nec mirum/ et pro illa Christianorum effusis lacrimis/ et multiplicatis laboribus sicut pastor sollicitus cui potissime dicte terre sollicitudo procurande custodie imminebat uehementer compatiens diligentius/ demum quoque considerans/ quod ad ipsius terre uotiuam procurandam salutem eorum erant auxilia oportuna quibus diuine maiestatis largitas in sue laudis obsequium concessit bona omnia decimare/ omnium ecclesiasticorum prouentuum decimam sacro approbante Lugdunensi consilio in ipsius terre subsidium deputauit. ♦ Igitur licet firmiter annimemus quod uelut sinceritatis filii/ et Christiani nominis propagatores sinceri existatis in solutione huiusmodi decime liberales/ nichilominus tamen nos qui eiusdem terre negotium deducendum ad portum felicitatis optate/ baiulamus in mentis nostre solio singulare confidentes in domino quod nostris super hoc precibus excitati ad eiusdem subsidii promotionem feruentius consurgetis. uniuersitatem uestram rogamus monemus et hortamur attente/ per apostolica uobis scripta mandantes. quod considerantes prudentius quod ipsius terre restitutio ad inuocationem tituli Christiani tanto omnium potestati acceptior redditur quanto benignius ipse pius et misericors unigenitum suum unicum/ pro communis salutis restauratione in ea uoluit incarnari/ predictam decimam sic integre persoluatis/ restituturi plenius quod forsan ex aliqua negligentia ex ipsa decima subtraxistis/ quod zelus deuotionis quam ad prefatam terram habetis operibus clareat/ et constituatur propter hoc meritorius apud deum/ nosque premissorum/ uos zelatores sinceros/ et ex hoc coaptatos gratie diuine cernentes/ letemur plebem dominicam deuotis gubernari ministris/ et apostolice sedis fauore/ uos in uestris adimplendis iustis desideriis tam laudabilis prestatione obsequii uberius promoueri. ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum idus iunii anno secundo.
19 *] sætningens verbum bortfaldet; nequiuimus Krarup. 27 Lugdunensi consilio] consilio Lugdunensi m. omflytningstegn ms.
12 fauore] Acta Pont.Svec.Cam. fauorem ms. 13 prestatione] Acta Pont.Svec.Cam. prestationem ms.
Til vore ærværdige Brødre samtlige Ærkebisper og Bisper og vore elskede Sønner Abbeder, Priorer, Dekaner, Ærkedegne, Provster og andre kirkelige Prælater i Danmarks og Sveriges Riger.
Vaagn op I, der af Herren er indsat til Hyrder for Herrens Hjord, rejs Eder og virk af al Kraft for, at hint Land hurtigt og lykkeligt kan udrives af de vantros vilde Vold, hvori den Israelit, i hvem der ikke var Svig, for at forløse Menneskeslægten lod sig pine af Smertens Braad og plage paa forskellig Vis, til han overvandt Dødens Braad og aabnede Himmeriges Rige for de troende. Vi tror, at det ikke er skjult for Eder, men at I med uomtvistelig Sikkerhed holder fast ved Troen paa, at de romerske Paver, vore Forgængere, salig Ihukommelse, forlængst udmattede ved bitre Klager under Arbejdet paa at skaffe det hellige Land Frihedens Goder, sammen med deres kristne Undersaatter har søgt Udveje til Frelse herfor.
Men da Herrens Folk desværre endnu ikke har fortjent at høre et Bønhørelsens Ord fra Herren i denne Sag, fattede vor Forgænger Pave Gregor, der med egne Øjne havde set dette Lands Elendighed, som en bekymret Hyrde, der i særlig Grad tyngedes af Bekymringen for at skaffe fornævnte Land Beskyttelse, dyb Medlidenhed med det — hvad der kun var rimeligt, efter at de kristne havde begrædt det og mangedoblet deres Anstrengelser — og betænkte flittigt, at til at skaffe dette Land den ønskede Frelse Hjælp var fornøden fra dem, som den almægtige Gud i sin Miskundhed har tilladt at faa Tiende af alt Gods, for at de skulde forkynde hans Pris; derfor anviste han med Billigelse af det hellige Koncilium i Lyon til Støtte for dette Land en Tiende af alle gejstlige Indtægter.
Skønt vi har et stærkt Indtryk af, at I som Oprigtighedens Børn og oprigtige Udbredere af Kristi Navn viser Eder gavmilde i Ydelsen af denne Tiende, retter vi, der bærer det hellige Lands Sag i vore Tanker og ønsker at føre den til en lykkelig Udgang, i Tillid til, at I opflammede ved vore Bønner angaaende denne Sag med endnu større Iver vil bistaa og fremme den, vor indtrængende Bøn, Formaning og Opfordring til Eder, idet vi ved denne apostoliske Skrivelse paalægger Eder klogt at betænke, at Tilbageførelsen af dette Land til Dyrkelsen af Kristi Navn er saa meget mere velbehageligt for alles Herre, som han i sin Miskundhed kærligt og barmhjærtigt har villet lade sin enbaarne Søn paatage sig kødelig Skikkelse i dette Land til alles Frelse, at yde fornævnte Tiende uden Afdrag og fuldt at erstatte, hvad I muligvis af Forsømmelighed har trukket fra af Tienden, saa at den stærke Hengivenhed, I nærer for dette Land kan bære Frugt i Gerning, og derved vinde Paaskønnelse hos Gud og saa at vi, naar vi ser Eder saa oprigtigt fremme dette Værk, naar vi ser, at I er saaledes beredte til Guds Naade, kan glæde os over, at Herrens Menighed styres af fromme Tjenere, og I i rigt Maal kan fortjene det apostoliske Sædes Gunst til Opfyldelse af Eders berettigede Ønsker og den prisværdige Udførelse af Eders Tjeneste. Givet i Rom i S. Pietro den 13. Juni i vort Pontifikats 2. Aar.