Tekst og udgave
forrige næste

Nobilis militissa domina Cecilia uxor domini Andree Niclessun legauit in ultima uoluniate sua racione testamenti monasterio beate Marie de Sora bona in Ludethorp scilicet curiam suam cum omnibus attinenciis mobilibus et immobilibus possidendam perpetuo ob remedium anime sue. ♦ Hanc curiam statim post mortem eius appropriauit sibi frater suus dominus Olauus Taghessun pretendens hoc solum pro se quod testamentum ipsius Cecilie foret secundum leges terre habendum pro infecto quod tamen testamentum alias super sepulcro eius- dem Cecilie ipsemet Olauus publicauerat in propsia. ♦ Intemptata igitur sepius super hoc querimonia/ tandem reuerendus pater dominus Stigotus episcopus Roskildensis per diffinitiuam sentenciam in synodo Roskildensi condempnauit/ ipsum ad restituendum et tradendum monasterio dictam curiam cum bonis suis omnibus a qua sentencia cum ipse Olauus appellasset et in prosecucione appellacionis defecisset absentando se contumaciter infra prefixum terminum ratificauit et approbauit eandem sentenciam dominus episcopus supradictus anno domini 1279/ xii kalendas nouembris.

2 Roskildensis] herefter overstr. condempnauit ms.

Den velbyrdige Fru Cecilie, Ridderen Herr Anders Nielsens Hustru, testamenterede som sin sidste Viljeshandling til vor Frue Kloster af Sorø sit Gods i Luderup, nemlig en Gaard med hele dens Tilliggende, løst og fast, at besidde evindelig, for sin Sjæls Frelses Skyld. Denne Gaard tilegnede hendes Broder, Herr Oluf Tagesen, sig efter hendes Død, idet han til Fordel for sig anførte, at samme Cecilies Testamente efter Landets Love maatte anses for ugyldigt, hvilket Testamente Oluf selv ellers egenhændigt havde offentliggjort over samme Cecilies Grav. Da man ofte havde forsøgt at rejse Klage over dette, dømte den ærværdige Fader Herr Stig, Biskop i Roskilde, ham ved en Slutdom paa Roskilde Synode til at tilbagegive og overdrage Klosteret den nævnte Gaard med alt dens Gods, og da Oluf havde appelleret Dommen, og Appellen var bristet for ham, idet han — Retten overhørig — udeblev paa den fastsatte Dag, godkendte og anerkendte den fornævnte Herr Biskop samme Dom. I det Herrens Aar 1279 den 21. Oktober.