DD nr. 12840525001

1284. 25. maj. Nyborg 97

Valdemar 2., hertug af Jylland, forbyder at antaste den norske dronning Ingeborgs fædrene arv i hertugdømmet.

A: tabt — Aa: Bartholin H 972, »Literæ originales in cancellaria regia Hafniensi« (ibid. p.919).

Tryk: Suhm X, 1023; Dipl. Norv. IV 8 nr. 5; Hasse II 261 nr. 657 — Reg. Dan. nr. 1330* ; Rep. 495. Dipl. Dan. 2. rk. III nr. 97; DRB. II:3 nr. 97 (i oversættelse).

Omnibus presens scriptum cernentibus W. dei gratia dux Iutie salutem in dominosempiternam. ♦ Noueritis nos omnia bona patrimonialia ad dilec tam sororem nostram dominam Ingiburgem reginam Noruegie post decessum Erici illustris quondam regis Danorum patris sui iure hereditario pertinentia Ac deuoluta una cum fructibus eorundem et prouentibus medio tempore collectis ubicunque locorum in ducatu nostro fuerint inuenta sibi a retroactis temporibus minus iuste alienata et detenta que per arbitros regni Dacie in concilio generali apud Nyburgis sibi fuerunt adiudicata integraliter restituisse. ♦ Quapropter uniuersitatem uestram rogamus pariter et hortamur, quatinus dicte domine ac procuratoribus suis circa negotia sua prosequenda super dictorum administratione bonorum nullam iniuriam inferatis, aut inferri faciatis. ♦ Si quis autem contra hanc prohibitionem nostram ausu temerario contraire presumpserit, ultionem nostram se nouerit incursurum. ♦ In cuius rei testimonium presentes literas sigillo nostro fecimus roborari. ♦ Actum et datum Nyburgis. anno domini m. cc. octogesimo quarto. viii. kalendas iunii.

7 W. = Waldemarus.

13 que] tilf. i marg. i ms.

Valdemar, af Guds Naade Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Vorherre.

I skal vide, at vi helt og holdent har gengivet vor kære Søster Fru Ingeborg, Norges Dronning, alle fædrene Godser, der efter hendes Fader Eriks, fordum Danmarks høje Konges, Død ifølge Arv tilkommer og er tilfaldet hende tillige med de Frugter og Indtægter, som er oppebaaret i Mellemtiden, hvor de end findes i vort Hertugdømme, hvilke Godser i forbigangne Tider paa lidet retfærdig Maade var afhændet og forholdt hende, men gennem Danmarks Riges Voldgiftsmænd paa det almindelige Hof i Nyborg blev tildømt hende. Derfor beder vi Eder alle om og opfordrer Eder til ikke at forurette eller lade forurette nævnte Frue og hendes befuldmægtigede under Udførelsen af de til nævnte Godsers Forvaltning hørende Forretninger. Hvis nogen i ubesindig Forvovenhed drister sig til at gaa imod dette vort Forbud, skal han vide, at han vil paadrage sig vor Hævn. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet nærværende Brev bekræfte med vort Segl. Forhandlet og givet i Nyborg i det Herrens Aar 1284 25. Maj.