Tekst og udgave
forrige næste

Dilecto filio. nobili uiro Birgero nato carissimi in Christo filii nostri Magni regis Suetie illustris/ et dilecte in Christo filie. nobili mulieri Margarete nate. carissimi in Christo filii nostri Ericiillustrisregis Datie; ♦ Cum summus pontifex collatis sibiin persona beati Petri ab eo qui eterna prouidentia celestia simul et terrena disponit clauibus regni celestis ligandi obtineat pontificium et soluendi/ nonnunquam supra ius de iure dispensans/ necessitatis uinculum/ quo ad ipsius iuris obseruantiam cuncti tenentur laxat prouide de potestatis plenitudine/ circa quosdam. ♦ Sane petitio uestra nobis exhibita continebat. quod ab olim inter carissimos in Christo filios nostros Magnum tuum fili Birgere/ et Ericum tuum filia Margareta patres Suetie et Datie reges illustres/ procurante pacis emuloincentore malorum graues fueruntinimicitie ac discordie suscitate/ quarum occasione non modica dampna rerum/ quam plurima personarum et animarum pericula euenerunt. uosqueut huiusmodisedenturinimicitie cessent discordie/ pericula terminentur/ desideratis cum super premissis aliud congruum nequeat adhiberi remedium matrimonialiter inuicem copulari. ♦ Sed quia quarto estis consanguinitatis gradu coniuncti/ non potest impedimento huiusmodi obsistente/ uestrum in hac parte desiderium adimpleri. ♦ Quare nobis humiliter supplicastis/ ut super hoc de oportune dispensationis gratia prouidere misericorditer curaremus. ♦ Nositaque uestris supplicationibus inclinati. uolentes tantis periculis obuiare/ uobiscum ut matrimonium inuicem impedimento non obstante predicto libere contrahere ualeatis/ et tandem in contracto licite remanere/ auctoritate presentium dispensamus. ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostre dispensationis (infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit in dignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum). ♦ Datum Perusii. x. kalendas ianuarii anno quarto.

17 Suetie] tilf. o. l.

23 impedimento] tilf. i margin.

29 ergo] den sædvanlige angivelse etc. mgl. i ms.

30 dispensationis] dispensationis etc. ms.

Til vor elskede Søn, den velbyrdige Mand, Birger, Søn af vor højtelskede Søn i Kristus Magnus, Sveriges høje Konge, og vor elskede Datter i Kristus, den velbyrdige Kvinde Margrete, Datter af Erik, Danmarks høje Konge.

Da Paven derved, at Himmeriges Nøgler er overdraget ham i den hellige Petrus' Person af ham, der styrer Himmel og Jord med evigt Forsyn, har faaet Pavemagt til at binde og løse, dispenserer han undertiden fra Retten, hævet over Retten som han er, og løser af forudseende Magtfuldkommenhed med Hensyn til nogle Slægtskabets Baand, der binder alle til at overholde samme Ret.

I den Ansøgning, som I har forebragt os, udtales, at der fra gammel Tid mellem vore højtelskede Sønner Magnus, Din Fader, vor Søn Birger, og Erik, Din Fader, vor Datter Margrete, Sveriges og Danmarks høje Konger, paa Foranledning af Fredens Fjende, Ulykkernes Anstifter, har været vakt alvorligt Fjendskab og Had, der har medført ikke ringe Tab paa Gods og Fare for Mennesker og Sjæle, og at I, for at dette Fjendskab kan bilægges, Hadet ophøre og Farerne faa Ende, ønsker at forenes i Ægteskab, da der med Hensyn til ovenstaaende ikke kan findes noget andet passende Middel, men at Eders Ønske i denne Sag, fordi I er forbundet i fjerde Slægtskabsgrad ikke kan opfyldes som Følge af denne Hindring.

Derfor har I ydmygt ansøgt os om barmhjertigt og naadigt at yde Eder en belejlig Dispensation i denne Sag. Idet vi bøjer os for Eders Bønner og ønsker at imødegaa de store Farer, giver vi Eder i Kraft af dette Brev Dispensation til frit at indgaa Ægteskab med hinanden uanset fornævnte Hindring og til lovligt at forblive i det saaledes indgaaede Ægteskab. Intet Menneske maa bryde denne vor Dispensationsskrivelse eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod den. Men hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Perugia den 23. December i vort Pontifikats 4. Aar.