Tekst og udgave
forrige næste

Iohannes dei gracia Lundensis archiepiscopus. Swethie primas. Petrus Wibergensis. Tucho Arusiensis. Tucho Ripensis. Ingwarus Roskildensis. Iohannes Othoniensis. Nicolaus Burglanensis. eadem gracia episcopi. omnibus hos scriptum cernentibus in domino salutem. ♦ Notum facimus uniuersis. quod cum inter magnificum principem dominum nostrum Ericum regem Danorum Sclauorumque illustrem nomine corone regni Dacie ex una parte. et domicellum Waldemarum ducem Iucie ex parte ducatus sui ex altera. super terra Alsie. et super bonis regalibus in predicto ducatu sitis. uidelicet. Croop. Haddebooth. Vlpænes. Nonæs. Clinttæbergh cum siluis et pratis. silua Bokænæs. cum pratis ultra Swartæstrøøm. quatuor marchis auri. in terris in Thorp. Biscoftoftæ. et Baldesløøf. preter id quod Swening Graa sun ibidem possedit. Iarnæwith. Gælting ultra Brotæ. et de omni eo quod Kally Swening sun habuit in Wakærbøøl. item de tribus partibus ciuitatis Sleswicensis. cum tribus fundis regalibus. marcha auri in Huglæstath. Danwirky. Hattasæt. Hammathorp. Handwith cum suis attinenciis. Høthær cum suis attinenciis. Klippæløf. Sudthorp. Alsløf. Brytynæs. item in Gambla Hatharsløf quinque atting. in Graam duodecim atting. una cum denariis. de moneta debitis et pro redempcione expedicionis in Sunderiucia. diu fuisset mota materia questionis. tandem ex prouisione et consilio. meliorum regni Dacie. in concilio Nyburgh. anno domini. mo. cco. octogesimo. quinto. in septimana sancte trinitatis celebrato. super dicta terra Alsie. de qua nil constabat. per puplica instrumenta. taliter exstitit ordinatum legaliter et prouisum. quod iuramento duodecim uirorum discretorum de regno Dacie. cuiusmodi iuramentum. worthæld. uulgariter nuncupatur. decerneretur et probaretur. ad quem ipsorum dicta terra et bona. deberent de iure pertinere. ♦ Sed quia ex deposicione et iuramento decem uirorum discretorum illorum qui a melioribus regni ad hoc annominati fuerant. dominorum uidelicet. Magni Pæter sun. Nicolai. Iuul. Thury Mariennæ sun. de Iucia. Iohannis Barthæ sun de Feonia. Nicolai quondam prefecti Lundensis. Ioon Litlæ. Magni Scaneng. de Scania. Andree Niclæs sun. Olaui Taky sun de Sialandia. et Iacobi dicti Flep. de Lalandia. et qui super hoc coram toto concilio congregato predicto iurauerunt. nobis ad plenum constabat. quod dominium dicte terre Alsie. uidelicet municiones. seu castra ibidem. homines homagio astricti corone regni Dacie et bondones. ad dictum dominum regem E. nomine corone regni pertinebant de iure. saluo iure bonorum patrimonialium in predicta terra. que in sortem filiorum domini regis W. clare memorie specialiter deuenerunt. de bonis eciam suprascriptis. nobis eciam plene constabat per puplicum instrumentum domini Erici quondam ducis lIucie patris domicelli predicti super hoc confectum. quod ad predictum dominum regem nomine corone regni pertinent pleno iure. scire uolumus uniuersos. quod nos auctoritate omnipotentis dei. et regni Dacie. dominium terre Alsie. sicut pretactum est et iuratum. et bona suprascripta. in ducatu sita. una cum denariis. de moneta et pro redempcione expedicionis debitis in Sunderiucia sepedieto domino regi in eodem concilio adiudicauimus et adiudicamus nomine corone regni. in perpetuum possidenda. sub pena excommunicacionis. firmiter prohibentes. ne quis de dominio terre Alsie seu de bonis memoratis se aliquatenus intromittat. preter ipsius domini E. et successorum eius in regno. uoluntatem pariter et consensum. ♦ In cuius rei testimonium sigilla nostra una cum sigillis dominorum predictorum. qui super hiis iurauerunt. duximus apponenda. ♦ Actum et datum loco. anno. et concilio supradictis. quinto kalendas iunii.

19 Ingwarus Roskildensis) tilf. o. l. l.

8 illorum) tilf. o. l.

16 E. = Ericum.

17 W. = Waldemari.

25 concilio] rettet fra consilio i ms.

28 E. = Erici.

30 iurauerunt] herefter glemt presentibus.

Jens, af Guds Naade Ærkebiskop i Lund og Sveriges Primas, og af samme Naade Bisperne Peder i Viborg, Tyge i Aarhus, Tyge i Ribe, Ingvar i Roskilde, Jens i Odense og Niels i Børglum til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at da der mellem den stormægtige Fyrste vor Herre Erik, de Danskes og Venders høje Konge, i den danske Krones Navn som den ene Part og Junker Valdemar, Jyllands Hertug som den anden Part, var opstaaet en langvarig Strid om Landet Als og om Krongodset i fornævnte Hertugdømme, nemlig Kropp, Haddeby, Olpenitz, Nonæs, Klinteby med Skove og Enge, Skoven Bokniss med Enge hinsides Schwastrum, fire Mark Guld i Jorder i Torp, Bistoft og Bolderslev, undtagen det, som Svenning Graasen besidder sammesteds, Jernved, Gelting hinsides Braade, og om alt det, som Kalle Svenningsen havde i Wackerballig, lige ledes om tre Fjerdedele af Staden Slesvig med de tre kongelige Grunde, en Mark Guld i Hollingsted, Dannevirke, Hatsted, Hamdorf, Hanved med Tilliggender, Højer med Tilliggende, Kliplev, Søderup, Alslev, Brøns, fremdeles i Gammel-Haderslev fem Otting, i Gram 12 Otting, tillige med Pengene, som skyldes af Mønten og for Ledingsafløsningen i Sønderjylland — er der omsider ved Kongeriget Danmarks bedste Mænds Fremsyn og Raad paa det Hof i Nyborg, der afholdtes i det Herrens Aar 1285 i Trinitatisugen, om nævnte Land Als, om hvilket intet stod fast ved offentlige Dokumenter, truffet følgende lovlige Ordning og Bestemmelse: at det ved Ed af tolv gode Mænd af Danmarks Rige, hvilken Art Ed paa Dansk kaldes Vordhold, skal afgøres og godtgøres, hvem af dem nævnte Land og Gods med Rette bør tilhøre. Men fordi det efter Udsagn og Edsaflæggelse af ti gode Mænd blandt dem, som af Rigets bedste Mænd var udnævnte dertil, nemlig Herrerne Mogens Pedersen, Niels Juul og Ture Mariannesen fra Jylland, Jens Baardsen fra Fyen, Niels, forhen Gælker i Lund, Jon Lille og Mogens Skaaning fra Skaane, Anders Nielsen og Oluf Tagesen fra Sjælland og Jakob kaldet Flep fra Lolland, og som i Nærværelse af hele fornævnte forsamlede Hof aflagde Ed om dette, stod til fulde fast for os, at Herredømmet over nævnte Land Als, nemlig Fæstninger og Borge sammesteds, de Mænd, der er bundet ved Mandsed til Riget Danmarks Krone samt Bønderne, med Rette tilhørte nævnte Herre Kong Erik i Rigets Krones Navn, dog med Forbehold af Retten til de private Ejendomme i fornævnte Land, som specielt er faldet paa den højsalige Herre Kong Valdemars Sønners Lod, og fordi det ogsaa om ovenskrevne Godser stod tilfulde fast for os ved et offentligt Dokument, affattet derom af Herr Erik, fordum Jyllands Hertug, Fader til fornævnte Junker, at de med fuld Ret tilhører fornævnte kongelige Herre i Rigets Krones Navn, vil vi, at alle skal vide, at vi med Myndighed fra den almægtige Gud og Danmarks Rige paa samme Hof har tildømt og tildømmer oftenævnte kongelige Herre i Rigets Krones Navn at besidde til evig Tid Herredømmet over Landet Als, saaledes som ovenfor behandlet og besvoret, og ovenskrevne Godser i Hertugdømmet tilligemed Pengene, der skyldes af Mønten og for Ledingsafløsningen i Sønderjylland, idet vi under Banlysnings Straf strengt forbyder, at nogen paa nogen Maade befatter sig med Herredømmet over Landet Als eller omtalte Godser uden samme Herr Eriks Vilje og Samtykke og hans Efterfølgeres i Riget. Til Vidnesbyrd om denne Sag har vi ladet vore Segl tilligemed fornævnte Herrers Segl, som har aflagt Ed om disse Forhold, hænge under dette Brev.