Tekst og udgave
forrige næste

In nomine patris et filii et spiritus sancti amen. ♦ Nos abbas et conuentus monasterii de Loco Dei Cisterciensis ordinis Ripensis dyocesis sentientes nos et monasterium nostrum nimium pregrauari, a uobis dominis Nicholao priore Othoniensi, Nicholao eiusdem ecclesiæ preposito, et Rykone Tostenn ecclesiæ preposito, pro eo, quod cum per uenerabilem patrem dyocesanuin nostrum iudicem a sede metropolytana delegatum, ad possessionem bonorum in Bol lersslemarck et Vrnæ, quibus dominus Iohannes dictus Vrnæ miles Slessuicensis dyocesis, monasterium nøstrum spoliauit, probata legitime nostra possessione, et deiectione nobis facta per dictum militem, fuissemus sententialiter restituti, et dictus dominus Iohannes emissa appellatione ad sedem apostolicam, uos super meritis ipsius appellationis a dicta sede apostolica iudices impetrasset. in dicta causa appellationis ob fauorem eiusdem militis, detinentis adhuc bona nostra predicta uiolenter, et propter hoc toto conamine iudicium declinantis, adeo malitiose procedere distulistis, quod licet iam fere per annum integrum uøbis per sindicum nostrum fecerimus suplicari, ut ipsam causam iuris ordine tractaretis, et aliquem saltem expedire articulum curaretis, hoc tamen minime potuimus impetrare, et si ad instantiam dicti sindici nostri sexies uel circiter aduersarium nostrum feceritis ad iuditium euocari, nunquam tamen personas uestras exhibere in iuditio, seu auctoritatem uestram subdelegare aliis uoluistis. sedem apostolicam, sic grauati multipliciter, tam in priuatione possessionis nostre, et fructuum eiusdem, quam laboribus plurimis et expensis, in hiis scriptis appellamus, petentes apostolos instanter, qui si denegati fuerint,iterum appellamus. ♦ Nos etiam et omnia bona monasterii nostri eiusdem sedis protectioni subiicimus et tutelæ: ♦ Acta sunt hec coram capitulo Othoniensi anno gratiæ mo cco lxxxo v, idus septembris quinto presentibus clericis et laycis quam plurimis fide dignis. ♦ In cuius rei testimonium una cum sigillo capituli Ripensis sigillum nostrum presentibus est appensum.

26 pregrauari) derefter er slettet pro eo.

27 Tostenn] forskrevet, maaske for Toftensis.

24: cf. nr. 78 og 79.

I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn Amen. Vi Abbeden og det menige Konvent i Løgum Kloster af Cistercienserordenen i Ribe Stift føler, at vi og vort Kloster forurettes meget af Eder Herr Niels, Prior i Odense, Herr Niels, Provst i samme Kirke, og Herr Rike, Provst i Gamtofte Kirke, af følgende Grund. Da vi af den ærværdige Fader vor Stiftsbiskop, der var udpeget som Dommer af Ærkebispesædet, ved Dom var blevet genindsat i Besiddelsen af det Gods i Bollerslev Mark og Urne, som Ridderen Herr Jens kaldet Urne af Slesvig Stift havde berøvet vort Kloster, efter at vor Besiddelse og Fordrivelsen fra den var blevet lovligt bevist, og da nævnte Herr Jens efter at have appelleret til det apostoliske Sæde takket være denne Appel havde faaet Eder til Dommere af nævnte apostoliske Sæde, har I i denne Appelsag af Forkærlighed for samme Ridder, der endnu voldeligt tilbageholder vore fornævnte Godser og af den Grund paa alle mulige Maader forsøger at undgaa Dom, svigagtigt udskudt Processen. Thi skønt vi allerede næsten et helt Aar igennem har ladet vor Rettergangsfuldmægtig bønfalde Eder om at lade den Sag gaa Rettens Gang og i det mindste sørge for at færdigbehandle et enkelt Afsnit, har vi dog ingenlunde kunnet opnaa dette, omend I paa vor nævnte Rettergangsfuldmægtigs indtrængende Opfordring seks Gange eller deromkring har ladet vor Modpart stævne for Retten uden dog nogensinde at have villet begive Eder personligt til Retsmøde eller overdrage Eders Myndighed til andre; saaledes forurettede paa mange Punkter saavel ved Berøvelsen af vor Besiddelse og den deraf flydende Indtægt som ved vor store Møje og Udgift, appellerer vi, idet vi indtrængende beder om Appelbrev, og hvis det bliver os nægtet, appellerer vi atter. Vi underkaster ogsaa alle vort Klosters Godser under samme Sædes Beskyttelse og Værn. Dette er forhandlet for Kapitlet i Odense i det Naadens Aar 1285, den 9. September i Nærværelse af saare mange troværdige gejstlige og verdslige. Til Vidnesbyrd om denne Sag er vort Segl tillige med Ribe Kapitels Segl hængt under dette Brev.