Jon Jonsen kaldet Lille til alle, der faar dette Brev at se, Hilsen med den sande Frelser.

For at ikke Erindringen om Begivenheder i Tidens Løb skal svinde hen og gaa til Grunde, plejer man at forevige den ved skriftligt Vidnesbyrd. For at der ganske kan mangle Lejlighed til Strid for Efterkommerne, skal saavel efterfølgende som nulevende vide, at vi til Gud den almægtiges og hans hellige Moder Maries Ære har givet, tildelt og ved lovlig Skødning efter Lands Lov overgivet Klostret i Esrom en halv Mark skattepligtig Jord med dens Tilliggende, som vi har i Kollerød, dog paa det Vilkaar, at af Indtægterne af nævnte Jord skal aarlig købes Voks, af hvilket der skal støbes to Lys ved Højaltret, som skal tændes hver enkelt Dag ved Gudstjenesten under Forvandlingen, og at det, som maatte blive tilovers af Vokset, efter en paa tilbørlig Maade truffen Bestemmelse, skal anvendes til Lys, der skal bruges til Gudstjenesten paa Kirkens enkelte Altre. Vi vil dog ogsaa, at Indtægterne af nævnte Jord i vor Levetid skal forvaltes af os til nævnte Formaal, men efter vor Død skal Indtægterne gives i Forvaltning til den, der til enhver Tid er nævnte Klosters Sakristan, at anvende til evig Tid til nævnte Formaal. Hvis nogen forsøger at bryde denne vor Bestemmelse og Vilje, skal han være hjemfalden til Guds Hævn. Til Vidnesbyrd om denne Handling og til sikrere Forvaring har vi ladet vort Segl hænge under nærværende Brev. Givet i det Herrens Aar 1285 den 4. September.