Johannes, af Guds Miskundhed Biskop i Tusculum, det apostoliske Sædes i Legat, til de fromme Mænd vor elskede Provincialprior med Kristus i Provinsen Danmark, vore elskede Konventer, Priorer og alle Brødrene af Dominikanerordenen i Kongerigerne Danmark og Sverige, Hilsen evindelig med Gud.

De, som efter at have fornægtet verdslig Attraa iler for at fortjene himmelsk Løn, idet de frivilligt undergiver sig Klosterreglernes Tugt, bør ikke med Urette nyde Fremgang for deres hæderværdige Andragender, for at de desto ivrigere kan gavne Sjælenes Frelse og desto lettere fuldende den betraadte Bane, jo mere de ved, at deres Ønsker opfyldes paa frelsebringende Maade. Idet vi bøjer os for Eders Bønner, indrømmer vi Eder da ved dette Brevs Myndighed alle Bevillinger, Naader og Begunstigelser, der i sin Tid af os er givet og indrømmet Provincialprioren, Konventerne, Priorerne og Brødrene af Eders Orden i Provinsen Tyskland under en hvilkensomhelst Form og et hvilketsomhelst Indhold, og over Indholdet af dem skænker og giver vi Eder fuld Beføjelse, idet vi vil, at I skal kunne beholde og besidde dem og ogsaa bruge dem hver og en paa samme Maade som Provincialprioren, Konventerne, Priorerne og Brødrene i ovennævnte Provins Tyskland. Til Vidnesbyrd om denne Sag har vi ladet dette Brev affatte og til yderligere Stadfæstelse bekræfte med vort Segl. Givet i Cambrai den 22. Juli i det Herrens Aar 1287 under det apostoliske Sædes Vakance.