Tekst og udgave
forrige næste

W. dei gratia dux lutiæ omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem, ♦ Mota in placito nostro questione inter religiosos uiros mo nachos de Loco Dei nobis dilectos ex una parte, et possessores de Kumlæth ex altera super quibusdam terris ipsorum monachorum, que ipsorum ornum dicuntur, et marckeschiel possessorum, misimus discretos uiros dominos Iohannem Vrnæ, Ubbonem Ingessun, Iohannem Goschalchssun et Olauum Daal cum aliis discretis ad inquirendum seriem questionis antedicte. ♦ In quibus tam monachi quam possessores consentientes ipsis causam in hoc facto comiserunt terminandam ♦ Unde nos prout ab ipsis intelleximus, ac in literis ipsorum perspeximus, compositionem et determinationem in hac parte ratam et stabilem iudicamus, seruato ordine diuisionis de singulis signis steen et stapel, prout in eorum militum patet instrumento, sub gratia nostra districtius prohibentes, ne qui in posterum ipsos monachos super dicto facto inquietent uel molestent quoquo modo ♦ Datum anno domini mo cco octogesimo octauo in octaua ascentionis.

28 W. = Waldemarus.

7: cf. nr. 290.

Valdemar, af Guds Naade Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Da der paa vort Ting var rejst Strid mellem de fromme Mænd, vore elskede Munke fra Løgum, som den ene Part og Ejerne af Kummerlev som den anden angaaende nogle af Munkenes Jorder, som kaldes deres Ornum, og Ejernes Markskel, udsendte vi de gode Mænd Herrerne Jens Urne, Ubbe Ingesen, Jens Godskalksen og Oluf Dal med andre gode Mænd for at undersøge, hvordan det hang sammen med fornævnte Klage. Idet saavel Munkene som Ejerne samtykkede i disse (som Dommere), overdrog de dem at afslutte Sagen med det samme. Derfor erklærer vi Forliget og Afgørelsen i denne Sag, saaledes som vi har forstaaet den af dem og set den i deres Brev, for gyldig og fast, derunder Delingen efter de enkelte Tegn, Sten og Stapel, saaledes som det fremgaar af Herremændenes Dokument, idet vi under Trusel om vor Naades Fortabelse strengt forbyder, at nogen i Fremtiden hindrer Munkene angaaende denne Handling eller besværer dem paa nogen Maade. Givet i det Herrens Aar 1288 Ottendedagen efter Kristi Himmelfart.