I Herrens Navn Amen. Efterdi vi Broder Johan, af Guds Naade udvalgt til Ærkebiskop i Uppsala Kirke, anser os for saare tyngede af den Grund og derfor, at Herr Ærkebispen af Lund faktisk har fældet nogle Banlysnings- og Interdiktsdomme mod Provsten og Kapitlet i vor Kirke i Uppsala, skønt der dog længe før disse Dommes Forkyndelse var appelleret af Provsten og Kapitlet til det apostoliske Sæde, saaledes som det ganske klart fremgaar af det derom affattede Brev, vil vi anvende et passende Læge middel og forud drage Omsorg for, at der ikke under Paaskud af de Domme, som vi anser for uvirksomme, da de jo er fældede efter en lovlig iværksat Appel, af nævnte Ærkebiskop i Lund skal synes at vækkes alvorlig Forargelse i Menigheden i vor Provins, hvorfor vi har besluttet under Trusel om Banlysning at forbyde, at nogen af vore Lydbisper eller af vore andre undergivne drister sig til at forkynde nævnte Domme, eller hvilke andre Domme han end maatte fælde til Skade for vor Kirke i Uppsala, eller tillader at de forkyndes af deres undergivne. I modsat Fald skal de vide, at de, naar de drister sig til at gaa imod dette vort Forbud, ved selve denne Handling vil paadrage sig den Banlysnings Dom, som vi fælder ved dette Brev med Virkning fra nu af og fra da af. Denne Dom er fældet i Uppsala af os Broder Johan, udvalgt til Ærkebiskop af Uppsala, i det Herrens Aar 1290 den 20. November. Til Vidnesbyrd om denne Sag er vort Kapitels Segl tillige med vort Segl, som vi brugte i vort mindre Embede, hængt under dette Brev.