Tekst og udgave
forrige næste

Omnibus presens scriptum cernentibus. Cristiarnus dei gracia Ripensis episcopus salutem in domino sempiternam. ♦ Sieaqueacta sunt ad necessitates seu utilitates hominum. consueuit antiquitas ad eternam rei memoriam in scriptis redigere. multo magis que ad cultum diuinum/ et profectus animarum ordinata sunt/ ne lapsu temporis pereant. oportet ad stabilitatem perpetuam scripture testimonio roborare. ♦ Hinc est/ quod constare uolumus uniuersis. quod nos habita diligentideliberatione et prudentum consilio/ anime nostre salubriter intendere cupientes. capellam et altare quoddam in ecclesia Ripensi prenominata ad orientem. ubi consueuit olim esse sacristia/ ad honorem omnipotentis dei. beate Marie uirginis. beati Laurencii. beati Thome episcopi et martiris. et omnium sanctorum. ac in remissionem peccatorum nostrorum. de consensu capituli nostri fundari fecimus. ac opere consumari. domino nostro suffragante. ac cum possessionibus infrascriptis/ iustu emptionis titulo acquisitis/ dotauimus. uidelicet. cam omnibus bonis in Sæghærsløf mark. in parochia Æmmærløf. que emimus a Swenone Litlæ. cum omnibus bonis in parochia Skastæth. que emimus a Bondone Litlæ. et aliis. uidelicet. marcham terre. in Forbalighum mark. cum sex marchis auri. in terris quas emimus a Nicholao Harthbo/ in Dusdrup mark cum omnibus bonis et domibus que possedit Nicholaus Genwæthær. et omnes terras cum domibus quas habuimus de heredibus dicti N. quas possedit idem N. in Jurthrup mark in parochia Hærixstæth. in Tiarburigh cum tercia parte omnium terrarum Cristiarni Litlæ. et dimidia marcha auri in terris in Solbiærigh mark. quas emimus de Nicholao Esbærn sun et cum omnibus bonisin Aldrup mark in parochia Snethum. que habuimusa Boo Koli. et sociis eius. quatuor solidos terre. quas emimus de Iohanne Friis in Forbalghum mark ad sustentacionem dyaconi dicte capelle ministrantis contulimus in perpetuum possidendas. sub hoc modo. quod sacerdos. qui per episcopum et ecclesie capitulum ad dictam capellam domino ministraturus fuerit institutus. singulis diebus dominicis. missam de ipsa dominica. et festiuis. de ipsis festis. per se uel per alium missam dicere teneatur. nisi legitimo et canonico impedimento fuerit impeditus. singulis. secundis., terciis. et quartis. feriis. pro defunctis. singulis quintis feriis. de beato Laurencio. et Thoma martiribus. singulis sextis feriis alternatim de sancta cruce. pro peccatis. et pro defunctis. singulis sabbatis. de beata dei genitrice uirgine Maria. ♦ Item dictus sacerdos. diebus dominicis et festiuis chorum frequentare teneatur. et interesse matutinis. misse, et uesperis diei utriusque. si non fuerit uicarius in ecclesia memorata. ♦ De prouentibus autem dictorum bonorum. dictus sacerdos duas marchas. et dimidiam marcham annone. ad sui sustentacionem habere debeat annuatim. ♦ Ad anniuersarium nostrum tenendum singulis annis dimidiam marcham annone. de qua canonici debeant habere ad exequias nostras tenendas in candelis. et sacrificio. tres marchas denariorum. uicarii et ministri ecclesie marcham denariorum. fratres minores marcham denariorum. moniales ultra amnem marcham denariorum. et residuum prouentuum inter pauperes per dictum sacerdotem annuatim sub testimonio canonicorum in anniuersario nostro diuidatur. ♦ Terras etiam quas emimus in Kringholm ad fabricam dicte ecclesie contulimus iure perpetuo possidendas. eo modo. quod tutores regentes fabricam ecclesie memorate omnes defectus dicte capelle qualitercumque acciderint/ emendare et reformare in perpetuum teneantur. consensu capituli nostri ad hocaccedente. renunciantes omni iuri presentacionis siue patronatus. quod heredibus nostris competere possit. in perpetuum in eadem. ita quod episcopus qui pro tempore fuerit cum capitulo Ripensi supradicto personam sufficientem et ydoneam ibidem ut supradictum est ministraturam instituendi liberam habeat facultatem. ♦ Ne igitur super hac ordinacione nostra. aliqua in posterum suboriri poterit ambiguitas seu calumpnia. presentes litteras sigillo nostro et capituli nostri duximus roborandas. ♦ Actum et datum Ripis. anno domini. mo. cco. nonagesimo. secundo. secunda feria pentecostes. ♦ Siquis autem uel siqui hanc ordinacionem nostram de bonis suprascriptis in preiudicium dicte capelle et sacerdotis reuocauerit. uel reuocauerint. mutauerit uel mutauerint. retractauerit uel retractauerint. ipsum uel ipsos ipso facto excommunicamus. et exnunc excommunicatum uel excommunicatos denuntiamus in hiis scriptis/

1 N.=Nicholai.

— N.=Nicholaus.

Kristian, af Guds Naade Biskop i Ribe, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

Naar de gamle plejede skriftligt at gengive til evig Ihukommelse, hvad der er sket til Menneskenes Tarv og Nytte, saa bør man i endnu højere Grad med skriftligt Vidnesbyrd til evig Sikkerhed bekræfte, hvad der er blevet bestemt til Gavn for Gudstjenesten og til Sjælenes Frelse, for at det ikke skal forgaa med Tiden. Derfor gør vi vitterligt for alle, at vi efter omhyggelig Overvejelse og efter kloge Mænds Raad i Ønsket om at gavne vor Sjæl med vort Kapitels Samtykke har stiftet og med Guds Hjælp ladet opføre et Kapel og et Alter i fornævnte Kirke i Ribe imod Øst — der, hvor der før var Sakristi — til Ære for Gud den almægtige, den hellige Jomfru Maria, den hellige Laurentius, den hellige Biskop og Martyr Thomas og alle Helgener og for min Sjæls Frelses Skyld; vi har doteret dette Kapel og Alter med nedenfor nævnte Besiddelser, som vi har erhvervet ved lovligt Køb, nemlig med alt det Gods paa Sejerslev Mark i Emmerlev Sogn, som vi har købt af Svend Lille, med alt det Gods i Skast Sogn, som vi har købt af Bonde Lille og andre, nemlig 1 Mark Jord paa Forballum Mark, med 6 Mark Gulds Jord, som vi har købt af Niels Hardbo paa Døstrup Mark, med alt det Gods og alle de Huse, som Niels Genvejr ejede, og alle de Jorder og Huse, som vi har af Arvingerne efter nævnte Niels, og som samme Niels ejede paa Ørderup Mark i Herrested Sogn, med en Tredjedel af Kristian Lilles Jorder i Tjæreborg og en halv Mark Gulds Jord paa Solbjerg Mark, som vi har købt af Niels Esbernsen, med alt Gods paa Allerup Mark i Sneum Sogn, som vi har faaet af Bo Koli og hans Fæller. Fire Ørtug Jord, som vi har købt af Jens Friis paa Forballum Mark, har vi overdraget til evig Eje til Underhold for Degnen, der gør Tjeneste ved nævnte Kapel; Betingelserne er, at den Præst, som af Bispen og Kirkens Kapitel bliver indsat til at forrette Gudstjenesten i nævnte Kapel er pligtig til selv eller ved en anden hver Søndag at læse Søndagens Messe og hver Højtidsdag at fejre Højtiden, medmindre han paa lovlig og kanonisk Vis er forhindret, og hver Mandag, Tirsdag og Onsdag at læse Messe for de afdøde, hver Torsdag for de hellige Martyrer Laurentius og Thomas, hver Fredag skiftevis for det hellige Kors, for vore Synder og for de afdøde og hver Lørdag for den hellige Gudsmoder, Jomfru Maria. Fremdeles er nævnte Præst pligtig til hver Søndag og hver Helligdag at være tilstede i Koret og til hver Dag at overvære Morgenbønnen, Messen og Aftensangen, hvis der ikke er en Vikar ved omtalte Kirke. Af Indkomsterne af nævnte Gods skal nævnte Præst aarligt have 2½ Mark Korn til sit Underhold; til at holde vor Aartid hvert Aar en halv Mark Korn, af hvilket Kannikerne skal have tre Mark Penge til Lys og Messe ved vor Ligbegængelse, Vikarerne og Kirketjenerne en Mark Penge, Franciskanerne en Mark Penge, Nonnerne paa den anden Side Aaen en Mark Penge, og Resten af Indkomsterne skal aarligt paa vor Aartid uddeles blandt de fattige af den nævnte Præst under Kannikernes Tilsyn. Men ogsaa de Jorder, som vi har købt i Kringlum overdrager vi med Kapitlets Samtykke til nævnte Kirkes Bygningsfond til evig Arv og Eje paa den Betingelse, at Værgerne for nævnte Kirkes Bygningsfond for evigt skal være pligtige at udbedre og forbedre alle Skader, som tilstøder nævnte Kapel, og idet vi for evigt giver Afkald paa al Præsentations- og Patronatsret, som kunde tilkomme vore Arvinger til samme Kapel, saaledes at den, der til enhver Tid er Biskop i Ribe, sammen med Kapitlet, har den fulde Myndighed til at indsætte en egnet Præst, der kan gøre Fyldest der til Afholdelse af den ovenfor omtalte Gudstjeneste. For at der ikke i Fremtiden skal opstaa nogen Tvivl eller Tvist om denne vor Bestemmelse, har vi ladet dette Brev bekræfte med vort og Kapitlets Segl. Forhandlet og givet i Ribe i det Herrens Aar 1292 anden Pinsedag. Men saafremt en eller flere tilbagekalder denne vor Bestemmelse angaaende det ovennævnte Gods til Skade for nævnte Kapel og Præst eller foretager Ændringer i eller ophæver den, saa banlyser vi ham eller dem i Kraft af selve denne Handling og erklærer allerede nu ved dette Dokument, at den eller de paagældende fra nu af skal være banlyste.