Tekst og udgave
forrige næste

Vii Erich med gudz naadhe Danmarches konning etc. ♦ Helser eder alle, som see eller høre thette worth obne breff, at wij udaff wor synderlig gunst och naadhe haffuer vndt og førleendt alt thet gotz med all sijn rete tilliggelse vdi Ingelsted herritt i Løderup sogn, som erlig welbiurdig mand och strenge ridder hr. Jens Kanne, nu salig, med gudh, haffuer giffuet och skøtt for en siellegaffue til prestens bord i samme Løderup, at werre aldeeles qvitt och frij aff inne, støtt, letting, och aff all kongeligh tynge til euig tidh, saa at de tjennere som boendes warder aar efter aar, paa samme gordh, skulle her effter ingen anden suare udj kongelige sager tynge eller affgifft, udhen allenjst presten, ♦ Thy wille wj strengeligen haffue førbydit alle wore fougder, embetsmend och alle andre woldzmend, under gudtz høyeste heffn, och wor straff och wrede, her udj modt thette worrt obne breff modt at sige, giøre, eller thet at rygge udi nogen maade. ♦ Datum Nyborgh anno domini mccxc tertio secunda feria proxima post dominicam passionis dominicæ.

28 woldzmend] æ. d.=øvrighedspersoner.

Vi Erik, af Guds Naade Konge af Danmark o.s.v. hilser alle, som ser dette vort aabne Brev eller hører det læse.

(Vi gør vitterligt), at vi af vor særlige Gunst og Naade har erklæret alt det Gods med hele dets rette Tilliggende i Ingelstad Herred i Löderup Sogn, som den ærlige og velbyrdige Mand og strenge Ridder salig Herr Jens Kanne har givet og skødet som Sjælegave til Præstens Bord i samme Löderup Sogn, for frit og fuldstændig undtaget at være for Inne, Stud, Leding og al kongelig Tynge til evig Tid, saaledes at de undergivne, der til enhver Tid bor paa nævnte Gaard, herefter ikke skal svare Tynge eller Afgift i kongelige Sager til nogen anden end til Præsten alene. Derfor vil vi paa det strengeste have forbudt vore Fogeder, Embedsmænd og alle Øvrigheder under Trusel om Guds højeste Hævn og vor Straf og Vrede at tale eller handle imod dette vort aabne Brev eller at rokke det i nogen Henseende. Givet i Nyborg i det Herrens Aar 1293 Mandagen umiddelbart efter Passionssøndag.