DD nr. 12940310001

1294. 10. marts. Løgumkloster 123

Biskop Kristian af Ribe bevidner, at akolyten Jens Stykke i hans nærværelse har erkendt, at han ingen krav har paa det gods, som han har tilskødet klostret i Løgum, hvad enten han forbliver i ordenen eller træder ud af den.

A: tabt — Aa: Løgumbogen p.178 med overskriften Johannes Stycke haffuer lofflig schött Lyom Closter alt sitt godts oc egendom y Aabelung marck, Hwitting, Wterbiærgem, Øndrupmarck og Rissby marck.

Tryk: SRD. VIII 75 — Reg. Dan. nr. 1464; Hasse II 348 nr. 838. Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 123; DRB. II:4 nr. 123 (i oversættelse).

Omnibus presens scriptum cernentibus Cristiernus dei gratia Ripensis episcopus salutem in domino sempiternam. ♦ Noueritis quod anno domini millesimo ducentessimo nonagessimo quarto, sexto idus martii Iohannes dictus Stycke accolitus filius Nicholai Bossun de parochia Rodagger constitutus in claustro Loci Dei coram nobis recognouit se in audientia placitantium in placito Hwittingherret legaliter et bona uoluntate sua scotasse claustro Loci Dei supradicto omnes terras suas quas possedit in Obelingmarck, Hwitting, Vterbiærgem, Øndrup marck et Risbymarck iure perpetuo possidendas, ipsas terras dicto claustro approprians et sine omni exeptione, siue staret ibidem in ordine suo siue recederet, omni iuri suo renuntians in eisdem, et constanter affirmans data fide, quod neque per se neque per personam aliam interpositam, huic scotationi, alienationi et appropriationi in contrarium ueniret in posterum, nec quicquam super hiis in dicti claustri molestiam disponeret, uel in fraudem. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus literis duximus apponendum. ♦ Datum in claustro anno et die supradictis.

28 eisdem] eijsdem Aa.

Kristian, af Guds Naade Biskop i Ribe, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

I skal vide, at i det Herrens Aar 1294 den 10. Marts har Akolythen Jens, kaldet Stykke, Søn af Niels Bosen fra Roager Sogn, i Nærværelse af os i Klostret i Løgum erkendt, at han paa et Tingmøde paa Hviding Herredsting lovligt af sin egen fri Vilje har tilskødet ovennævnte Kloster i Løgum alle sine Jorder, som han ejede paa Aabøllingmark, i Hviding, Ydre Bjer rum, Endrupmark og Rejsbymark, at besidde med evig Ret, idet han hjemlede Jorderne til nævnte Kloster uden Forbehold, hvad enten han forblev der i Ordenen eller trak sig tilbage, gav Afkald paa alle sine Rettigheder til de samme Ejendomme og ved Haandslag for altid bekræftede, at der hverken gennem ham eller gennem en Mellemmand skulde handles imod denne Skødning, Overdragelse og Tilhjemling, ej heller agtede han at planlægge noget i denne Sag til Skade for eller Forfordeling af nævnte Kloster. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vort Segl hænge under nærværende Brev. Givet i Klostret Aar og Dag som ovenfor.