Til vor elskede Søn Isarn, Ærkepræst i Carcassonne, vor Kapellan.

Da vi tillidsfuldt sender Dig til Danmarks berømmelige Konge for at udvirke, at vor Broder Jens, Ærkebiskop i Lund, Sveriges Primas, hvem Kongen selv hævdes at holde fængslet i Lænker, frigives, paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse paa det strengeste Dig, vise Broder, at Du omgaaende personligt begiver Dig til fornævnte Konge og overgiver ham vort Brev, som vi sender til ham desangaaende, idet Du paa vore Vegne efter den Naade, Herren har givet Dig, omhyggeligt søger at bevæge ham til med Tilsidesættelse af enhver Hindring at adlyde vore Bønner og gengive fornævnte Ærkebiskop hans tidligere Frihed. Hvis det lykkes Dig at udvirke hans Frigivelse, skal Du sammen med ham vende tilbage til os. Men hvis nævnte Konge med forhærdet Sind ikke gennem Dig kan omstemmes eller bevæges til at iværksætte denne Frigivelse, idet han saaledes holder samme Ærkebiskop fængslet eller ikke fuldstændig gengiver ham hans Frihed, skal Du mod samme Konges Person enten selv eller gennem en eller flere andre med vor Myndighed udslynge Banlysningens Dom, lægge hans Rige under Kirkens Interdikt og offentlig enten selv eller ved en eller flere andre under Klokkeringning og ved tændte Kærter erklære, at han fra det Tidspunkt baade i Kraft af den Banlysningsdom, der er udtalt af selve LovenN og er en Følge af oftnævnte Ærkebiskops Tilfangetagelse og Fængsling og paa Grund af den Dom, Du som nævnt maatte udstede mod ham med vor Myndighed, skal være banlyst i nævnte Danmarks Rige og de omliggende Egne, med Hensyn til hvilke Du maatte anse det for hensigtsmæssigt, og at han nøje skal undgaas af alle, da han er banlyst. Overtrædere og opsætsige mod dette skal Du tvinge med Kirkens Straf under Udelukkelse af Appel, uanset om nogen har faaet bevilget af det apostoliske Sæde, at de ikke kan lægges under Interdikt, udsættes for Suspension eller banlyses ved apostoliske Breve, der ikke fuldstændig og udtrykkeligt omtaler denne Bevilling, og Du skal udstede en aabenlys Trusel om, at vi paa Herrens Bud vil gaa frem mod samme Konge og fornævnte Rige i aandelig og timelig Henseende, saaledes som hans Handlings Beskaffenhed maatte gøre det tilraadeligt og vi anse det for hensigtsmæssigt. Givet i Anagni den 25. August i vort Pontifikats 1. Aar.