Til vor ærværdige Broder Ærkebiskop Jens i Lund, Sveriges Primas.

Da vi over for Din Person nærer særlig Velvilje og Kærlighed, under vi Dig gerne vor Gunst i saadanne Ting, som vi antager for gavnlige ikke alene for Dig, men ogsaa for dem, der er i Din Tjeneste. Da vi derfor ønsker at udmærke Dig med en særlig Naade, tilstaar vi Dig, vor Broder, i Kraft af dette Brev Fuldmagt til personlig eller ved een eller flere andre at forsyne Personer, der er egnede dertil ved boglig Viden, gode Sæder og passende Alder, med de Embeder, som afdøde Magister Jakob, Provst i Lund, i sin Levetid besad i Danmark, men som nu er ledige ved det apostoliske Sæde paa Grund af denne Magister Jakobs Død, da han for nylig er afgaaet ved Døden ved dette Sæde. Disse Embeder har nemlig ingen anden end vi kunnet raade over, da det forbydes ved vor salig Forgænger Pave Clemens 4.s Bestemmelse omN, at Kanonikater, Præbender, Digniteter og andre kirkelige Embeder, som er ledige ved det fornævnte Sæde, udelukkende kan overdrages ved den romerske Pave. Vi har nemlig indenfor den Tidsbegrænsning, som vor salig Forgænger Pave Gregor 10. har fastsat paa Kirkemødet i LyonN, ment at burde forbeholde os fornævnte Embeder til Raadighed for os, saaledes at vi fra det Øjeblik af erklærer det ugyldigt og magtesløst, om nogen paa anden Maade med eller uden Viden herom skulde forgribe sig paa disse Embeder. De Per soner, som Du overdrager disse Embeder til, faar Du ogsaa Fuldmagt til at indføre i den faktiske Besiddelse af dem og forsvare, naar de er indførte i dem, samt til, hvis det drejer sig om Domkirker eller KollegiatkirkerN, da at lade dem optage som Kanniker og Brødre der, idet Du med Udelukkelse af Appel tugter dem, der gør Indsigelse, med Kirkens Straf, uanset alle de Bestemmelser og Sædvaner i disse Kirker, som er i Strid dermed, selvom de er omgærdede med Ed, pavelig Stadfæstelse eller enhver anden Sikkerhed, eller om der til Fordel for andre i de Egne er udgaaet apostoliske Skrivelser, hvorved vi erklærer som vor Vilje, at disse Personer ved Opnaaelsen af de paagældende Embeder skal foretrækkes, men med Hensyn til andre Embeder ikke skades; uanset ogsaa om nogen har faaet bevilget af det apostoliske Sæde, at de ikke skal være pligtige til Modtagelse eller Provision af nogen eller skal kunne tvinges dertil eller rammes af Interdikt, Suspension eller Banlysning, eller at ingen skal forsynes med gejstlige Embeder, som henhører under deres Besættelse eller hvortil de har Præsentationsret, ved et apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling, uanset endelig Privilegier, Eftergivelsesbreve og almindelige eller særlige apostoliske Breve, af hvad Indhold de end maatte være, og hvis hele Indhold Ord til andet bør omtales i vore Breve. Fuldmagten skal dog kun gælde under Forudsætning af, at de Personer, Du forsyner med Embederne, tager fast Bopæl ved dem, som de er det skyldige, og til de fastsatte TiderN lader sig forfremme til de Grader, som Embedernes Varetagelse kræver. Givet i Orvieto den 27. Oktober i vort Pontifikats 3. Aar.