Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

Vi er af et Klageskrift fra den ærværdige Fader, Herr Kristian, Biskop i Ribe, blevet belært om, at adskillige gejstlige i hans Stift ofte af vore Fogeder eller Embedsmænd, undertiden ogsaa af andre Lægmænd, drages for en verdslig Domstol, fængsles og som Fanger lægges i Lænker, uden at man i Sager mod dem overholder den kanoniske Rets ReglerN, efter hvilke de som anklagede skal forsvare sig eller overbevises. Da vi er forpligtede til at sikre alle og enhver, men især Guds Kirke, deres Ret og efter Evne ønsker at imødegaa Tynger og Overgreb imod dem, forbyder vi strengt under Trusel om vor Naades Fortabelse, at nogen af vore Embedsmænd eller en Borger fra en eller anden Stad eller en hvilkensomhelst Lægmand drister sig til at drage nogen af de omtalte gejstlige for en verdslig Domstol eller at fængsle ham, eller holde ham fængslet, medmindre han bliver grebet paa fersk Gerning eller i en vitterlig Forbrydelse, for hvilken han med Rette bør fængsles, og saa ved første Paamindelse fra samme Herr Biskop eller hans Official, hvem det saa end er, overgives til ham for at lide sin Straf i Overensstemmelse med det begaaede Lovbrud. Men hvis nogen forsøger at handle imod dette Forbud, skal han ikke tvivle om, at han vil paadrage sig Faren for den kongelige Hævn. Givet i Ribe i det Herrens Aar 1297 paa den hellige Bekender Thøgers Dag, i Nærværelse af os og den ærværdige Fader, Herr Jens af Aarhus, vor Drost Niels og andre af vore Raader.